Biodiversitet: Dansk sensor kan overvåge insektbestande på deres vingeslag

Et vingeslag siger mere end 1.000 ord.

Eller næsten i hvert fald. To forskere fra Københavns universitet har nemlig udviklet en metode, der ved hjælp af insekters vingeslag kan være med til at kortlægge, hvordan bestanden af insekter ser ud i et givent område, ifølge Videnskab.dk.

I dag er det både ressourcekrævende og besværligt at overvåge biodiversiteten, fordi det blandt andet kræver fælder, som skal indfange insekterne.

Derfor satte forskerholdet sig for at videreudvikle en infrarødsensor og en algoritme, der kan genkende og registrere insekters vingeslag. Algoritmen skelner imellem insekternes silhuet, som efterfølgende bliver holdt op mod en database over en masse forskellige insektarter.

Fidusen ved den metode er, at det er muligt at overvåge mangfoldigheden af arter i naturområdet, helt uden at man behøver at fange dem og tælle dem i hånden.

»I dag har man ikke råd til at lave den overvågning, det kræver at danne sig et mere præcist overblik over, hvordan vores insekter egentlig har det,« forklarer ph.d.-studerende Klas Rydhmer fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som har været med til at udvikle metoden, til Videnskab.dk.

»Med sensoren kræver det bare, at mennesker placerer den et sted i naturen, hvorefter den selv begynder at indsamle data om de insekter, der lever i området.«

Læs også: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Slagkraftigt værktøj

»Det er vigtigere end nogensinde før at overvåge biodiversiteten hos insekterne, så vi kan forstå tilbagegangen og forhåbentlig hjælpe insekterne,« fortsætter Klas Rydhmer, der har arbejdet på metoden i forbindelse med sin erhvervs-ph.d. hos virksomheden Faunaphotonics.

Insekterne spiller nemlig en helt central rolle i naturen. De er vigtige bestøvere af planter, er fødekilde for flere dyr og er med til at nedbryde dødt materiale i naturen.

Den nye sensor kan derfor være et slagkraftigt værktøj til at overvåge flere geografiske områder over længere tid, end man tidligere har kunnet, lyder det fra forskerne bag den nye metode.

»Med vores værktøj kan man potentielt måle 5.000-10.000 insekter om dagen, og det kan man gøre over flere dage, så på den måde er det et stærkt værktøj til overvågning af naturen,« supplerer Raghavendra Selvan fra Datalogisk Institut, som har stået i spidsen for at udvikle den kunstige intelligens i sensoren, til Videnskab.dk.

Læs også: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Forsker: Kan lette en del af arbejdet

Claus Rasmussen, der blandt andet forsker i bevaring af insekter og biodiversitet, og som har læst studiet for Videnskab.dk, finder den nye metode spændende, fordi den giver mulighed for at følge insekter i realtid frem for det »enormt tidskrævende« arbejde, der normalt ligger i at kortlægge en insektbestand.

»Den nye teknik med infrarødsensor tillader derimod, at vi kan se insektaktiviteten time for time, følge migrationsruter for de af insekterne, der flyver langt, forstå den lokale respons på vind og vejr samt lave løbende optællinger uden behov for at indfange insekterne,« uddyber ph.d. Claus Rasmussen, der er tilknyttet Department of Agroecology ved Aarhus Universitet.

Claus Rasmussen tvivler dog på, at teknikken vil gøre sig gældende til reel naturbevarelse. Her vil der stadig være brug for det mere traditionelle feltarbejde, hvor forskerne blandt andet undersøger arterne under lup eller mikroskop.

»I forhold til at bruge teknikken til reel naturbevarelse, så er det ikke nok at kende forskel på de forskellige insektfamilier. Her er det nødvendigt at bestemme de enkelte insektarter inden for familien, hvoraf nogle kan være sjældne og andre almindelige. Forhåbentligt kan teknikken med tiden skelne mellem nærtstående arter og måske endda mellem alder, køn eller kaste.«

Læs også: Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud

Skal stå sin prøve i virkeligheden

Forskerne på Københavns Universitet har indtil videre lavet en prototype, der fungerer under kontrollerede forhold i laboratoriet, hvor de har brugt en stor database med billeder over insekter.

Den nuværende sensor har en rækkevidde på omtrent en meter, men der er ikke noget i vejen for, at man kan skrue op for den distance, forklarer Klas Rydhmer. Og insektet behøver ikke at opholde sig lang tid i søgelyset, da en optagelse cirka er på 100 millisekunder.

Til foråret forventer de dog at rykke prototypen ud i felten og sætte kameraet op i forskellige landskaber som hede, landbrugsområder og skove.

»På den måde kan vi fodre algoritmen med mere data, og det kan være med til at gøre metoden mere præcis. Og i sidste ende skal det gerne gøre det mindre ressourcekrævende at overvåge insekter i store områder.«