Rekord: Danske forskere har fundet virus-dna i 31.600 år gamle tænder

To drenge tabte for over 31.000 år siden et par mælketænder i den sibiriske permafrost.

Nu har danske forskere opdaget, at der sad adenovirus i tænderne, skriver Videnskab.dk.

Adenovirus er den dag i dag en meget udbredt virus, som giver især børn og unge luftvejsinfektioner.

»Vi har fundet to forskellige typer adenovirus i mælketænderne: type 1 og type 2. Nu ved vi, at mennesket også fik børnesygdomme for over 30.000 år siden,« siger Sofie Holtsmark Nielsen, som fandt det forhistoriske virus-dna, da hun lavede ph.d. på Eske Willerslevs GLOBE Institut ved Københavns Universitet (KU), til Videnskab.dk.

Dna-analyserne viser, at adenovirussen ikke har forandret sig synderligt, siden den for over 31 årtusinder siden inficerede drengene i det nordlige Sibirien.

Læs også: Eske Willerslev: Vores forfædres DNA kan forklare, hvorfor vi bliver syge

Studiet slår verdensrekord

Den hidtidige verdensrekord tilhørte tyske forskere, som har udvundet 10.500 år gammelt dna fra hepatitis B-virus i tre skeletter. Deres analyse blev publiceret i 2021.

Sofie Holtsmark Nielsen slog den tyske rekord, da hun ledte efter sygdomsfremkaldende mikroorganismer i 3.000 humane dna-prøver, som Globe-instituttet opbevarer i frysere.

De to mælketænder har instituttet i pulveriseret form fra en arkæologisk udgravning ved Yana-floden i det nordlige Sibirien. Tidligere har KU-forskerne lavet analyser af tænderne, som afslørede, at der levede mennesker i Sibirien tidligere end hidtil troet.

Normalt bliver virus-dna nedbrudt ret hurtigt i løbet af et århundrede, men de to adenovirusser har været beskyttet af permafrosten og tændernes emalje.

»De to typer adenovirus, vi har fundet, ligner meget mere dem, vi har i dag, end de ligner hinanden. De har ikke udviklet sig ret meget i årenes løb,« siger Sofie Holtsmark Nielsen og fortsætter:

»Vi ved derfor, at virussen er meget stabil. Ved hjælp af de få ændringer, der er sket, kan vi regne os frem til, at det er cirka 700.000 år siden, at de to virustyper blev adskilt fra en fælles forfader i mennesket.«

Muligvis er virussen blevet overført fra neandertalere, spekulerer forskerne.

Læs også: Derfor klarede Homo sapiens sig bedre i Europa end neandertalerne

»Et glimrende studie«

Studiet er endnu ikke udkommet i et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift, men flere uafhængige forskere, som har læst det for Videnskab.dk, roser arbejdet.

»Det er et glimrende studie, og de metoder, forskerne har brugt, er allerede gennemprøvede fra andre studier. Jeg tvivler ikke på, at det er i orden,« siger Palle Villesen, der forsker i fossile virusser og er lektor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

Samme vurdering kommer fra Terry Jones, der er seniorforsker på Afdeling for Zoologi på Cambridge University i Storbritannien.

»Jeg har ingen bekymringer angående resultatet. Forskerne fra Globe er blandt de bedste i verden med enormt meget erfaring. De har virkelig gode data, så jeg er sikker på, at studiet er i orden,« siger Terry Jones.

Søren Riis Paludan, der er professor i virologi på Aarhus Universitet, stemmer i:

»Det er et godt og solidt studie,« siger han.

Læs også: Pest: Historiens største dræber har levet blandt os i årtusinder

Ren grundvidenskab

Forskellige adenovirustyper bliver nogle gange brugt som såkaldte vektorer i vacciner. Det vil sige, at de bliver brugt til at transportere vaccinen ind i kroppens celler.

I coronavaccinen fra Astrazeneca blev der for eksempel brugt en kopi af en svækket adenovirus, der inficerer gorillaer, men ikke kan replikere sig i mennesker.

I en pressemeddelelse fra Globe bliver der spekuleret i, at den nye viden om adenovirussens stabilitet kan bruges for eksempel i forbindelse med vaccineudvikling.

Det tvivler Søren Riis Paludan, som forsker i vacciner, dog på:

»Den type viden, de her genererer, gør os klogere på et grundlæggende plan, og det er fascinerende. Men jeg synes ikke, at anvendelsesperspektivet er så relevant,« siger professoren og tilføjer:

»Det er ren grundvidenskab, og det er positivt ment. Det er vigtigt, at der bliver lavet rigtig meget af den slags forskning, hvor vi ikke aner, om det kan bruges til noget konkret, ud over at gøre os klogere.«