Fitness-ure og skridttællere gør os mere aktive, viser stort studie

En kritisk forsker er dog ikke overbevist om, hvorvidt aktivitetsmålerne kan tage hele æren for de ekstra skridt.

Artiklens øverste billede
Især for de mindst aktive vil det have en positiv effekt at gå de ekstra daglige skridt. Arkivfoto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix

Bruger du en aktivitetsmåler?

For eksempel en app på din telefon eller et smartur, der måler din daglige aktivitet?

Så er der en stor chance for, at du går flere skridt om dagen – og at du dermed er mere fysisk aktiv.

Det viser i hvert fald en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning, der netop er udkommet i tidsskriftet BMJ, ifølge Videnskab.dk.

Ifølge gennemgangen ser det ud til, at aktivitetsmålere – såkaldte wearables – får deltagerne til at gå mere end 1.200 ekstra skridt om dagen og bevæge sig mere intensivt (moderat til hård fysisk aktivitet) næsten 50 minutter mere om ugen.

»Overordnet set viser det, at aktivitetsmonitorering er effektivt blandt alle voksne – uanset om du er syg eller rask – og uanfægtet af hvilken metode man anvender. Om det er et ur, en skridttæller eller en app, så er effekten den samme,« siger Rasmus Tolstrup Larsen, der er førsteforfatter på studiet, til Videnskab.dk.

Han er ph.d., konsulent ved IQVIA Healthcare og forsker ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet samt HovedOrtoCentret ved Rigshospitalet.

Læs også: Behøver vi virkelig at gå 10.000 skridt om dagen?

Nye anbefalinger

Den positive effekt på sundheden er størst hos de mindst aktive.

Ifølge forskningslitteraturen er der generelt ikke noget, der tyder på, at det medfører en betydelig forbedret sundhed, hvis man ændrer aktivitetsniveau fra 9.000 til 10.000 skridt om dagen. Gennemgangen er derfor særlig relevant for dem, som ikke er aktive nok i forhold til anbefalingerne, forklarer Rasmus Tolstrup Larsen.

»Sammenligner vi med andre forskningsresultater, så har en øgning på 1.000 skridt om dagen vist sig at have en meget substantiel effekt på dødelighed og sygdom i forskellige befolkningsgrupper,« siger han.

Derfor mener han også, at der – på baggrund af den her systematiske gennemgang – er god grund til at anvende aktivitetsmålere for at få folk til at bevæge sig mere.

»Vi vil gerne slå på tromme for, at det bliver taget op – af praktikere, klinikere og beslutningstagere – som et værktøj til at ændre adfærd og sætte fokus på folks sundhed og aktivitet generelt,« siger Rasmus Tolstrup Larsen og tilføjer:

»Det er især vigtigt lige nu – post-corona – hvor der har været begrænset mulighed for fysisk aktivitet. Litteraturen peger på, at mange har haft et lavere aktivitetsniveau under pandemien. Så det er vigtigt, der bliver sat fokus på det her nu.«

Læs også: Fysisk inaktive personer har hårdere sygdomsforløb med COVID-19

Andre faktorer kan spille ind

Lidt mere tilbageholden er Anders Grøntved, professor i fysisk aktivitet og folkesundhed ved Syddansk Universitet.

»Er det effekten af selvmonitoreringen, der gør dem mere aktive? Eller er det, fordi de også får motiverende samtaler med en sundhedsprofessionel, eller at de får et medlemskab i et fitnesscenter, der motiverer dem?« spørger Anders Grøntved ifølge Videnskab.dk.

Det er med andre ord – ifølge Anders Grøntved – derfor svært at konkludere, om det faktisk er aktivitetsmåleren, der får deltagerne til at bevæge sig mere, eller om andre faktorer spiller ind.

Anders Grøntved, som forsker i de her wearables, der kan måle alverdens ting – antal skridt, hvordan du sover, og hvor meget energi du bruger – mener ikke, at de er gode nok på nuværende tidspunkt.

»Mange af de wearables, du kan købe i dag, kan godt måle nøjagtigt, hvis du bruger dem for eksempel under en løbetur. Men hvis du bruger den til at måle al bevægelse i de vågne timer – når du cykler, går og køber ind, sidder og arbejder ved en computer og så videre – så er der typisk rigtig mange målefejl,« siger han.

De er altså ikke så gode til at give et nøjagtigt billede af den enkeltes bevægelse, understreger han.

Rasmus Tolstrup Larsen er enig med Anders Grøntved. For man bør undersøge validitet og præcision ved wearables, man frit kan gå ned og købe, hvis man har til formål præcist at kortlægge en persons aktivitetsniveau.

»Det er dog slet ikke det, der er det vigtige her. Formålet er at undersøge, hvorvidt wearables kan anvendes som adfærdsændrende og motiverende redskab. Og det kan de,« understreger Rasmus Tolstrup Larsen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.