Spytstudie: Små børn bruger mundvand til at genkende nære relationer

Det gælder både spædbørn, tumlinger og børnehavebørn, antyder forskere gennem kreative forsøg.

Artiklens øverste billede
»Den slags studier hjælper os med at forstå, at børn er i fuld gang med aktivt at forholde sig til og orientere sig i omverden allerede fra en meget tidlig alder,« fortæller børneforsker Pernille Juhl, der ikke har været involveret i det nye studie. Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix

»Min mor er sej«, »Benny er Bertils far«, og »Mig og Miriam er venner«.

Vi knytter tættere bånd med nogle mennesker end med andre. Sådan fungerer vi mennesker. Men hvordan formår børn at hitte rede i, hvem der har en nær relation, og hvem der ikke har?

Det har et amerikansk-britisk forskerhold undret sig over, og de præsenterer nu nye beviser for, at der findes en våd forklaring på spørgsmålet:

»Vi kan se, at børn, tumlinger og spædbørn ud fra udvekslingen af mundvand kan udlede om to personer har en nær relation,« skriver forskerne i studiet, ifølge Videnskab.dk.

Udvekslingen af savl og spyt – eksempelvis gennem kys og deling af mad – er med andre ord en indikator, som børn allerede fra det spæde stadie bruger til at opklare, hvem der er i familie med hinanden, og hvem der ikke er.

Konklusionen overrasker langtfra lektor på Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet Pernille Juhl, der blandt andet forsker i forældre og børns hverdags- og familieliv:

»Jeg har selv lavet studier, hvor jeg har fulgt små børn rundt i hverdagslivet og set, hvordan de orienterer sig i verden gennem egne og andres kroppe og bevægelser og vaner helt generelt,« lyder det fra lektoren til Videnskab.dk.

Læs også: Børns tidligste tilknytning har kæmpe betydning hele livet

Sjovt studie med opsigtsvækkende forsøg

At dele savl, mundvand eller mad er derfor ikke den eneste indikator på, hvordan børn identificerer nære relationer, men det er ikke usandsynligt, at det er en del af pakken, påpeger Pernille Juhl, der kalder den nye forskning for »et sjovt studie«.

I et eksperiment samlede forskerne 190 tumlinger og 81 spædbørn foran et simpelt skuespil, der minder lidt om scenografien i et afsnit af børneudsendelsen Kaj og Andrea.

I eksperimentet fra Harvard-forskerne kunne småbørnene se to skuespillere og en turkis-blå, pelset dukke foran en sort væg. Dukken delte én skive appelsin med en af skuespillerne. Efter lidt tid gav dukken sig til at hyle.

Da dukken beklagede sig, kunne forskerne se, at langt de fleste af børnene kiggede først og længst på skuespilleren, der havde delt mad – og dermed mundvand – med dukken.

Ergo brugte børnene udvekslingen af spyt til identificere, hvem af de to skuespillere de forventede skulle reagere på dukkens gråd og dermed, hvem af de to der var den nærmeste relation til dukken.

Det kreative eksperiment er inspireret af forsøg med marekatte – en slags hundeaber, der lever i Afrika. I marekatteeksperimentet kunne forskeren konstatere, at marekattene instinktivt kiggede efter en unges mor, hvis ungen beklagede sig og var i nød.

Læs også: Spædbørns latter minder om chimpansens

Kan gøre os bedre til at tage børn alvorligt

Et studie om savl kan måske umiddelbart virke fjollet. Men de understreger en vigtig pointe, påpeger Pernille Juhl:

»Den slags studier hjælper os med at forstå, at børn er i fuld gang med aktivt at forholde sig til og orientere sig i omverdenen allerede fra en meget tidlig alder,« siger Pernille Juhl, der selv forsker i, hvordan vi kan forstå børn som mere aktive og selvstændige væsner.

Børn – selv i spædbarnsalderen – er gode til at forstå, hvad de skal, og hvad der nu sker ud fra små rutiner i hverdagen.

Når vi gennem studier, som det Harvard-forskerne står bag, får en bedre forståelse af, hvordan børn i en tidlig alder orienterer sig i verden, kan det gøre forældre og pædagoger bedre til aflæse, hvordan barnet har det:

»Den viden kan udnyttes i vuggestuer, dagplejer og familien og særligt forebyggende blandt børn, der er udfordret på den ene eller anden måde. Her er det meget gavnligt at se på, hvad det enkelte barn har brug for og er optaget af, frem for at trække sin egen forståelse nedover barnet,« slutter Pernille Juhl.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.