1,2 mio. mennesker døde som følge af antibiotika-resistens i 2019

Og tallet kan være så højt som 4,9 mio., lyder det i et nyt studie. Danske forskere ser det som et klart tegn på, at der bør handles nu.

Artiklens øverste billede
En tidligere rapport har anslået, at vi kan nå helt op på 10 millioner årlige dødsfald som følge af antimikrobiel resistens i 2050, hvis vi ikke sætter hårdt ind. Det nye studie understreger, at vi allerede nu er langt tættere på det tal, end vi hidtil har troet, lyder det fra forskerne bag. Arkivfoto: Peter Klint/Ritzau Scanpix

Antibiotikaresistens er udråbt til at være en vores tids helt store trusler mod folkesundheden.

Nu viser et dugfrisk studie i The Lancet, hvor slemt det egentlig står til.

Her har en række forskere regnet sig frem til, at over 1,2 mio. mennesker døde som direkte følge af antibiotikaresistente bakterielle infektioner i 2019. Tallet kan endda være så højt som 4,9 mio., konkluderer forskerne. Det skriver Videnskab.dk.

»De nye data afslører det virkelige omfang af antimikrobiel resistens på verdensplan og er et klart signal om, at vi skal handle nu for at bekæmpe truslen,« advarer medforfatter og professor Chris Murray fra Institute for Health Metrics and Evaluation på University of Washington i forbindelse med studiet.

Læs også: Hvorfor bliver bakterier antibiotikaresistente, og hvad kan vi gøre ved det?

Vink med en vognstang

Antibiotika hører til i gruppen af vores mest værdifulde lægemidler. Før antibiotika var selv banale infektioner som halsbetændelse og lungebetændelse farlige sygdomme, som man risikerede at dø af.

Men på verdensplan er der et stort overforbrug af antibiotika, og som konsekvens er flere og flere bakterier blevet modstandsdygtige over for en eller flere slags antibiotika.

Ifølge professor Niels Frimodt-Møller sender det nye studie et klart vink med en vognstang:

»Jeg synes godt, man kan sige, at det er et af de bedste bud på en verdensomspændende beregning af dødeligheden forbundet med antibiotikaresistens. Det er i hvert fald et af de bedste bud, jeg har set, og de her tal kan forhåbentlig være en øjenåbner for de forskellige sundhedsministre rundt i de forskellige lande,« siger professor Niels Frimodt-Møller ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

Hans Jørn Kolmos deler den betragtning:

»Det er det mest kvalificerede og omfangsrige studie, der er lavet af problemet til dato, og det bekræfter til fulde de dystre forudsigelser, som der tidligere er blevet lavet. Det er et problem, vi skal tage meget alvorligt,« supplerer Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Læs også: Vaccine mod lungebetændelse bekæmper antibiotikaresistens

Tallet kan være højere

Forskerne har lavet en statistisk modellering til at vurdere omfanget af antibiotikaresistens i 204 lande og 21 regioner – inklusive dem uden data – ved hjælp af 471 mio. individuelle registre, systematiske litteraturgennemgange, hospitalssystemer, overvågningssystemer og en række andre datakilder.

Her finder de frem til, at hvis man også indregner de dødsfald, der kan være forbundet med antibiotikaresistens, men hvor det er sværere at fastslå, kan antallet af dødsfald være så højt som 4,9 mio. mennesker i 2019.

Luftvejsinfektioner – som for eksempel lungebetændelse – er den største dødsårsag som følge af antibiotikaresistens. Næststørste dødsårsag er infektioner i blodbanen, viser studiet ifølge Videnskab.dk.

Læs også: »Øjenåbner«: Antibiotikaresistens opstod i naturen for 200 år siden

Står slemt til i Afrika

Problemets størrelse varierer i høj grad fra region til region.

I Nordeuropa har vi i højere grad styr på brugen af antibiotika, fordi vi har udarbejdet konkrete strategier til at håndtere problemet. Derudover er vores sundhedsvæsen langt bedre gearet til lynhurtigt at fastslå, hvordan en infektion skal behandles målrettet.

Værre står det til i områder som Afrika syd for Sahara og Sydasien, der havde de højeste antal af døde per 100.000 indbyggere som følge af antibiotikaresistens i 2019.

»Det kom bag på mig, at det står sådan til i Afrika, og det er ganske tankevækkende. Det er i den grad også et spørgsmål om dårlig økonomi og samfundsstrukturer, som gør, at man ikke har råd til at drive en rationel antibiotikapolitik og har mulighed for at holde en ordentlig hygiejne, som også kan dæmme op for det,« siger Hans Jørn Kolmos.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.