Frivillige mentorer kan hjælpe hårde kriminelle på rette spor

En hård kerne med høj risiko for at ryge i fængsel igen og igen kan måske hjælpes ud af kriminalitet, indikerer unikt forsøg.

Artiklens øverste billede
En mentor fra Røde Kors i samtale med sin mentee. Foto: Røde Kors

Arbejdsløshed, boligjagt og gæld venter nogle fængslede, når de bliver løsladt. En del ender i ny kriminalitet, kort efter at de er kommet ud i friheden.

For at bremse tilbagefaldet til den kriminelle verden har Dansk Røde Kors lavet en ordning, Primus Motor, hvor frivillige danskere med alle mulige forskellige baggrunde vejleder indsatte i fængslerne i tiden op til deres løsladelse og i et år efter, at de er kommet ud.

De frivillige mentorer hjælper tilsyneladende nogle af de mest hårdkogte kriminelle med at holde sig inden for lovens rammer, viser resultaterne af et nyt videnskabeligt forsøg ifølge Videnskab.dk.

Forsøget er formentlig det første i verden, som tester, om frivillige kan hjælpe voksne indsatte i fængslerne med at vende tilbage til samfundet uden at begå ny kriminalitet.

»Det er ret unikt. Jeg har ikke set, at der er lavet noget tilsvarende nogen andre steder,« siger forskeren bag, Flemming Balvig, der er professor emeritus på Københavns Universitets Juridiske Fakultet, til Videnskab.dk.

I et år efter løsladelsen fik indsatte, der allerede havde været i fængsel flere gange og statistisk set har størst risiko for at begå ny kriminalitet, færre domme, hvis de havde en mentor, end hvis de ikke havde en, viser hans forsøg.

Læs også: ADHD-ramte kommer langt oftere i fængsel

Hårde kerne har gavn af mentorer

Flemming Balvigs målinger indikerer således, at især de mest belastede kriminelle har gavn af mentorstøtten. Det er »en hård kerne«, som har høj risiko for at begå ny kriminalitet, efter at de er blevet løsladt.

»De er meget belastede og behandlingsresistente. De hader systemet på grund af dårlige erfaringer i tidens løb og er uvillige til at modtage hjælp fra socialarbejdere i fængslet,« fortæller Flemming Balvig.

»Men de vil gerne tale med almindelige mennesker, som ikke er en del af fængselssystemet. Det ser ud til, at de frivillige mentorer er mindst lige så effektive, som når det en sjælden gang lykkes systemet at gøre noget for dem,« tilføjer han.

Forskeren så på, hvor ofte forsøgsdeltagerne fik nye fængselsdomme i to år efter deres løsladelse.

I året efter løsladelsen fik de mest hårdkogte kriminelle, der allerede havde været inde og sidde flere gange, færre domme, hvis de havde en mentor, end hvis de ikke havde en.

Mindre udsatte indsatte, som var i fængsel for første gang, fik derimod lidt oftere end deres kontrolgruppe nye fængselsdomme, hvis de havde en mentor. Forskellen på antallet af domme i de to grupper er dog så lille, at den kan være tilfældig.

»Men forsøget fortæller os, at vi skal fokusere på at tilbyde mentorer til dem, der er i højest risiko for at få tilbagefald. Det er en vigtig læring for os,« siger Line Lausted, der er projektleder for Røde Kors’ fængselsindsatser, til Videnskab.dk.

»Det er omdiskuteret, om mentorordninger overhovedet virker, eller om de ligefrem kan skade indsatte i fængslerne. Så det er vigtigt for os at vide, om vores ordning hjælper dem, der får den,« tilføjer hun.

Læs også: Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder?

Effekten varer ikke ved

Effekten af mentorordningen ser dog ud til at aftage over tid: Især i de første måneder efter løsladelsen holder de mest belastede indsatte med mentorer sig oftere fra kriminalitet end dem, der ikke får støtte.

Men når mentorerne ikke længere kommer på besøg efter det år, Primus Motor-ordningen varer, begynder forskellen på de to grupper at udligne sig.

Karsten Albæk så gerne, at mentorordningen var fortsat i længere tid, så der kunne komme viden om, hvorvidt det har en mere varig effekt, hvis de indsatte får støtte i en længere periode.

Der er dog gode grunde til, at mentorstøtten hører op efter et år, siger Flemming Balvig.

»Man kan altid sige, at det ville være godt at fortsætte, men for det første er der en grænse for, hvad man kan forlange af frivillige mentorer. For det andet er der risiko for, at de går hen og bliver venner i stedet for mentorer, hvis ordningen fortsætter for lang tid,« siger han.

Forsøget er beskrevet i en rapport til Røde Kors og Trygfonden, som har finansieret forskningen. Men resultaterne er ikke fagfællebedømte og blåstemplet af et videnskabeligt tidsskrift.

Videnskab.dk skriver om resultaterne alligevel, fordi det er ret enestående, at effekten af tiltag i danske fængsler overhovedet bliver undersøgt.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen