Forskere advarer: Den grønne omstilling kræver mange råstoffer

Vi skal i gang med at genanvende og lave aftaler om ansvarlig minedrift i en vis fart, lyder det fra forskere.

Artiklens øverste billede
Zoomer man ind på litiumbatterier - og kobolt for den sags skyld - så er den gode nyhed, at de faktisk kan bruges igen. Det forskes der intensivt i, og bilproducenter indfører programmer for at genbruge dem eller mindske brugen af blandt andet kobolt. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Reuters

Råstoffer som litium og kobolt er centrale elementer, når vi skal fremstille genopladelige batterier til en voksende flåde af elbiler og til at lagre strøm fra vind- og solcelleanlæg.

Men vores omfattende jagt på mineraler som kobolt kommer med miljømæssige og menneskelige konsekvenser, advarede flere forskere til et seminar afholdt af Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) forleden, ifølge Videnskab.dk.

I flere tilfælde er det dokumenteret, hvordan kobolt, der bruges i litiumbatterierne, bliver udvundet i små uregulerede miner i DR Congo af børnearbejdere uden hjelme, masker og med primitive redskaber som skovle.

»Dele af råstofudvingen er i dag koncentreret i områder i Det Globale Syd, hvor råstoffer bliver udvundet i et miljø, der udsætter arbejderne for et ekstremt usundt arbejdsmiljø, og hvor der sjældent tages hensyn til den omliggende natur og miljøet generelt,« uddyber Peer Schouten, der er seniorforsker på Diis, til Videnskab.dk.

Når verden skriger efter grønne teknologier, stiger udvindingen af råstoffer massivt; bare efterspørgslen på kobolt kan blive alt fra 6 til 30 gange højere i de næste 20 år, anslår Det Internationale Energiagentur.

Og over 60 pct. af kobolt, der bruges til at gøre batterierne effektive, produceres i det uroplagede og mineralrige land DR Congo.

Læs også: Guldgravning trækker et spor af sygdom og ødelæggelse efter sig

Skal veje det op mod alternativet

Man kan hurtigt tabe pusten, når man læser, hvordan efterspørgslen på råstoffer vil brage i vejret allerede frem mod 2040, herunder efterspørgslen på batterimetallerne kobolt, litium og grafit.

Jorden er dog ikke ved at løbe tør for metaller og andre råstoffer, der skal bruges til den grønne omstilling, forsikrer Per Kalvig, som er chefkonsulent på Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer på Geus, til Videnskab.dk.

Men, tilføjer han, den vestlige verden har slet ikke den infrastruktur til at forarbejde råstoffer, som den grønne omstilling kræver. Derfor ser man flaskehalse i forsyningerne, hvor Kina i dag har taget førertrøjen og står for den overvejende del af produktionen af råstoffer, samtidig med kinesiske mineselskaber sætter sig på flere miner i DR Congo.

Per Kalvig er enig i, at der flere steder i verden ikke er tilstrækkelig kontrol med, hvordan minedriften foregår med store konsekvenser for miljøet og lokalsamfund til følge. Og det skal der rettes op på.

I den snak minder Per Kalvig dog om, at vi også står midt i en klimakrise, som allerede raser for øjnene af os og betyder flere hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser.

»Minedrift har konsekvenser for naturen. Det er et vilkår, som vi må forholde os til, for vi kan ikke bare dyrke de mineralske råstoffer, og vi er afhængige af dem i den grønne omstilling. Men hvad skal vi veje det op imod? Vi kan heller ikke bare køre videre med en sort energipolitik og den store CO2-udledning, der kommer derfra,« siger Per Kalvig.

»Så hvis man vejer det op og siger, at minedrift er forfærdeligt, så skal man i hvert veje det i forhold til alternativet, som er klimaforandringerne, der vil have store konsekvenser for Jorden.«

Læs også: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

Kalder på nye løsninger

Den stigende efterspørgsel understreger behovet for at finde nye løsninger, beretter innovationsforsker Lykke Margot Ricard til Videnskab.dk.

Det er uhyre vigtigt at forske i brugen af alternative grundstoffer og materialer til fremstilling af grønne teknologier, samtidig med at vi skal blive langt bedre til at genbruge råstofferne, end vi gør i dag.

»Lige nu er udfordringen, at det er billigere at købe nye produktkomponenter, end det er at genanvende de gamle. Så det kræver blandt andet, at vi ser på designprocessen, og at det bliver nemmere at adskille råstoffer og materialer i teknologierne, så vi kan genbruge flere af delene og til en højere værdi,« fortæller Lykke Margot Ricard, der forsker i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet.

Zoomer man ind på litiumbatterier – og kobolt for den sags skyld – så er den gode nyhed, at de faktisk kan bruges igen. Det forskes der intensivt i, og bilproducenter indfører programmer for at genbruge dem eller mindske brugen af blandt andet kobolt.

Lykke Margot Ricard lufter idéen om et pantsystem, hvor virksomhederne får penge for at indlevere den brugte elektronik, så råstofferne holdes i et cirkulært kredsløb. Det går også under navnet cirkulær økonomi.

»Jo mere vi kan genbruge, des mindre har vi behov for at udvinde nye råstoffer.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen