Luftforurening fra biler koster samfundet milliarder

Det redder menneskeliv, er godt for klimaet og sparer statskassen for en hulens masse milliarder, hvis vi nedbringer partikelforureningen og CO₂-udledningerne fra biltransporten.

I et nyt studie estimerer amerikanske forskere, at USA har sparet omtrent 270 mia. dollars (1.780 mia. kr.) ved at nedbringe luftforureningen fra biltransport mellem 2008-2017, ifølge Videnskab.dk.

Her har forskerne set på den luftforurening, der er forbundet til trafik, mere specifikt de meget sundhedsskadelige og fine partikler, der kaldes pm2,5.

»Vores undersøgelse styrker argumentet for en strammere transportpolitik for at opnå store offentlige sundhedsgevinster i USA. Det er særlig vigtigt for folkesundheden at begrænse udledningerne fra biler i store byområder, som forårsager større sundhedspåvirkninger,« skriver førsteforfatter Ernani F. Choma, der er postdoc ved Harvard University, i en mail til Videnskab.dk.

Man skal dog være varsom med at overføre det astronomiske beløb fra USA til andre lande, da vi anvender lidt andre regnemetoder herhjemme og i EU.

Læs også: Elbilen kan spare stater for enorme beløb, ifølge forskere

Renere luft betaler sig

Antallet af for tidlige dødsfald relateret til partikelforurening fra biler faldt fra 27.700 til 19.800 mellem 2008 og 2017, estimerer de amerikanske forskere.

Marie Pedersen, der forsker i sundhedsskadelige miljøpåvirkninger, bemærker dog, at de amerikanske forskere i det nye studie sætter et økonomisk beløb på.

»Jeg hæfter mig ved det store beløb. Studiet viser, at det kan betale sig at reducere luftforurening fra lokale menneskeskabte kilder som dem fra vejtrafik,« siger Marie Pedersen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk

»Det er godt at få et tal på, så dette beløb kan sammenlignes med de omkostninger, der kan være forbundet med at udvide den eksisterende offentlige transport, lave flere cykelstier og introducere nye bilfrie zoner,« fortsætter Marie Pedersen.

På den måde kan man få et overblik over fordelene ved at nedbringe partikeludledningen og veje dem op imod, hvor dyrt det er at indføre tiltagene.

Læs også: Luftforurening er værre for helbredet end antaget

Måske for lavt sat

Selvom det er et »solidt studie«, så kan besparelserne, der er knyttet til reduceret luftforurening, faktisk vise sig at være endnu højere i USA, vurderer Marie Pedersen.

I studiet har forskerne regnet sundhedseffekterne af luftforurening i tabte leveår og for tidlige dødsfald, som har en pris for samfundet.

Det er derfor vigtigt at bemærke, tilføjer Marie Pedersen, at studiet fokuserer på død, men ikke andre helbredskonsekvenser, som kan starte tidligt i livet og være en helbredsmæssig og økonomiske byrde for både den enkelte borger og samfundet.

»Luftforurening med partikler øger risikoen for en lang række helbredseffekter som for eksempel astma, lungekræft, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Alle de udgifter, som er forbundet med disse helbredsudfald, er ikke medregnet,« siger Marie Pedersen.

Derudover har forfatterne også kun inddraget luftforurening relateret til trafik fra de allermindste og mest sundhedsskadelige partikler – pm2,5.

Dødsfald og uønskede helbredskonsekvenser, som kan komme fra andre typer luftforurening, for eksempel NO₂ (kvælstofdioxid) og støj fra vejtrafikken, er ikke medregnet, uddyber Marie Pedersen.

Læs også: En god og sund alderdom måles forskelligt på verdensplan

Kan ikke bare overføres til andre lande

I studiet regner forskerne på tabte leveår, som er en slags velfærdsøkonomisk opgørelse for, hvad samfundet mister i produktion og indtægt. Man ser samtidig på, hvad den enkelte mister af leveår.

Men tilgangen til den økonomiske værdisætning er ikke den samme i USA og EU, og derfor vil vi ikke nødvendigvis komme til et så højt tal med de metoder, vi anvender herhjemme og i EU.

Et dansk forskerhold har regnet på, hvad renere luft efter en grøn omstilling kan betyde i form af sparede dødsfald og sygdomstilfælde.

Her lyder det ifølge Dagbladet Information, at når vi de danske klimamål, kan vi spare 10-20 mia. kr. om året på sundhed.