Dansk forskers innovative metode kan redde engelsk krigsskib fra 1545

Ifølge forskeren skaber studiet også grobund for en ny bevaring af kulturarv som eksempelvis vores vikingeskibe.

Artiklens øverste billede
Resterne af The Mary Rose, som ligger på The Mary Rose Museum. Med en særlig CT-skanner har forskeren identificeret skadelige stoffer, der nedbryder skibet, helt ned på atomart niveau. Foto: Mary Rose Museum

1545. Den franske flåde forsøger at invadere Portsmouth i Sydengland. Henrik 8. er konge af England, og krigsskibet Mary Rose, som han byggede, da han kom til magten 33 år tidligere, bliver sænket.

Over 400 år passerer, mens vraget ligger på bunden af havet, indtil det i oktober 1982 bliver bjærget. I dag står det på The Mary Rose Museum i England.

Men skibet er under nedbrydning. Derfor har et forskerhold anført af danske Kirsten M.Ø. Jensen, som er ekspert i materialekemi, udviklet en ny metode til at kortlægge de skadelige stoffer, der ødelægger træet, skriver Videnskab.dk.

Det har de gjort ved hjælp af en ny 3D-røntgenskanner, kaldet en ”synkrotronskanner”, som kan analysere strukturer i materialer helt ned på atomart niveau.

»Fra tidligere studier af Mary Rose vidste vi, at der fandtes store mængder svovlforbindelser i træet i skibet. Disse stoffer stammer fra bakterieaktivitet på havets bund, fortæller Kirsten M.Ø. Jensen, lektor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Under vandet er svovlforbindelserne ikke et problem for træet, men når man løfter skibet op, og de kommer i kontakt med ilt, så kan de omdannes til nogle syrer og salte. Og det er disse syrer og salte, som er farlige for træet.«

Læs også: Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?

Ny scanningsmetode har givet unikt indblik i træet

Forskerholdet har brugt et fire millimeter langt kernebor til at udtage en træprøve fra skibet og analyseret den med den nyudviklede scanningsmetode ved forskningsanlægget European Synchrotron Radiation Facility (ESRF).

ESRF producerer røntgenstråler af høj intensitet og energi, som kan bruges til at opnå indsigt i alt fra biologiske systemer til nye avancerede materialer.

»Her brugte vi den meget intense røntgenstråle til at scanne træet fra Mary Rose med en helt ny metode, som gør det muligt at kortlægge, hvilke stoffer der findes i træet, og hvor de er. Det har givet os et unikt indblik i træet, helt ned på atomart niveau, og gjort os i stand til at bestemme, hvad der præcist er skyld i, at træet nedbrydes,« fortæller Kirsten M.Ø. Jensen.

Hun forventer, at den nye synkrotron-baserede metode kan bruges til andre objekter end udelukkende træskibe. Studiet er derfor interessant, fordi det skaber grobund for en ny forståelse af bevaring af nuværende og fremtidig kulturarv som eksempelvis vores vikingeskibe herhjemme, siger hun.

Læs også: Arkæolog: Vi bør udgrave mere, inden klimaændringer ødelægger kulturarven

Interessant studie for fremtidig trækonservering

Nanna Bjerregaard Pedersen, lektor og ph.d. på Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi, bifalder den nye tilgang.

»Vi ved af erfaring, at vi også kan få problemer med dannelse af salte i vores vikingeskibe her i Danmark. For at undgå det forsøger vi at holde en stabil og lav luftfugtighed, der hvor træet opbevares og udstilles,« siger Nanna Bjerregaard Pedersen, som ikke selv har bidraget til studiet.

»Men denne nye metode kan potentielt give os et mere nuanceret svar på, hvilke salte der kan dannes, og dermed hvilke opbevaringsforhold vores skibe kræver for at forblive stabile.«

Nanna Bjerregaard Pedersen forklarer dog, at en enkelt analyse med synkrotron-scanneren ikke kan give et fuldt billede.

Det skyldes, at miljøforholdene, der skaber bakterieaktivitet på havets bund, varierer. Den kemiske og mikrobiologiske sammensætning er forskellig alt efter, hvor på bunden træet ligger. Som eksempel kunne et stort skib som Mary Rose derfor have meget forskellige lokale sammensætninger og koncentrationer af svovl- og jernforbindelser.

»Det er et utroligt komplekst system, vi har med at gøre. Vi har en nedbrudt træstruktur, uorganiske forbindelser – blandt andet jern og svovl, og så dertil vores imprægneringsmiddel og ikke mindst vand,« fortæller hun.

Metoden kan have stort potentiale

Nanna Bjerregaard Pedersen kender ikke til metoden i detaljer, men ud over det enorme forskningsanlæg, det kræver at producere røntgenstråler, skal der også specialiserede fagpersoner til.

Det er nemlig komplekse og enorme datasæt, der skal behandles og tolkes, selv i en lille træprøve.

Det er derfor ikke noget, hun tror, der bliver en standardanalyse af træ, inden en konserveringsproces sættes i gang. Men som analyseværktøj i et forskningssamarbejde mellem konservatorer, kemikere og andre relevante faggrupper for at blive klogere på at passe på vores kulturarv kan metoden have et stort potentiale.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen