Fortsæt til indhold
Viden

Går uden om øjnene: Protese i hjernen giver blind kvinde kunstigt syn

Kvinden kan nu se simple former og store bogstaver. Selv disse små forbedringer kan betyde meget for blindes vilkår, mener dansk forsker.

Kaspar Gunde Wessberg Larsen

Man må undvære meget, når man mister synet.

Derfor har videnskaben længe drømt om at kurere blindhed

Nu har en gruppe forskere, sammen med en modig forsøgsperson, testet en opfindelse, der kan få hjernen til at ”se”, selv om øjnene stadig svigter, skriver Videnskab.dk.

I stedet for at kurere øjnene er forskerne altså trådt udenom og sender signaler direkte til hjernen.

Og selv om opfindelsen kun viser simple billeder indtil videre, er bare dét at skabe synsoplevelser i blinde ikke så lidt af et fremskridt.

Testperson havde protese i hjernen i seks måneder

Forskernes idé var at bruge elektricitet til at stimulere den visuelle hjernebark.

Det er en del af hjernen, der modtager signaler fra øjnene, og den, som man mener visuelle billeder opstår i.

Og hvis det lyder væmmeligt at få strøm til hjernen, så hold godt fast. For protesen, der skal ind i hjernen for at give strømmen, ligner nærmest en lille søm-madras.

På den lille plade er der nemlig 96 nåle, der hver har en elektrode til at påvirke forskellige nerveceller i hjernebarken.

En opsummering af forsøget, hvor protesen sidder, og Gomez’ skelnen mellem sort og hvidt. Illustration: Miguel Hernandez University

Forsøgspersonen, Berna Gomez, en 58-årig spansk kvinde, fik opereret den ind i hjernen, hvor den så sad (ganske smertefrit, da selve hjernemassen ikke kan føle smerte) i seks måneder, mens forskerne testede den på forskellige måder.

Og efter 16 år med blindhed udbrød hun: »Jeg kan se noget!« da forskerne først stimulerede nervecellerne.

Læs også: Blind mand får dele af synet tilbage efter banebrydende behandlingsmetode

Protesen heler ikke øjet, men stimulerer hjernen

I stedet for at kurere blindhed direkte er protesens opgave snarere at skabe kunstigt syn ved at stimulere hjernen.

»Vi må jo ikke glemme, at vi mennesker alle ser med hjernen, ikke med øjnene,« forklarer Eduardo Fernandez, professor i cellulær biologi og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.

Da blindhed i langt de fleste tilfælde skyldes problemer i øjnene, er det en opfindsom tilgang simpelthen at forbipassere dem.

»I stedet for at prøve at reparere cellerne i øjnene går protesen udenom og direkte til hjernen,« forklarer Rune Nguyen Rasmussen, postdoc på Københavns Universitet ved Center for Translational Neuromedicine, der har læst studiet igennem.

»De har meget grundigt testet, hvilke synsoplevelser de kan skabe, og bare det, at de har fået det til at virke, er et ret stort skridt.«

Læs også: »Gennembrud i aldringsforskning«: Blinde mus får synet tilbage

Spændende og grundigt studie i et næsten uudforsket felt

Protesen fra dette forsøg bruger flere elektroder, end man tidligere har gjort, men frembringer stadig kun udetaljerede synsoplevelser.

»Der skal stadig en del arbejde til, før vi kan udvikle en trådløs protese med hundredvis af elektroder, som vi mener vil kunne give brugbart syn,« vurderer Eduardo Fernandez.

»Det er vigtigt for mig, at folk forstår, at der stadig kun er tale om forsøg, ikke klinisk behandling, og at vi ikke undervurderer udfordringerne, der stadig skal klares.«

Opfindelsens udfordringer dæmper ikke Rune Nguyen Rasmussens entusiasme for teknologien, som han selv mener er »enormt spændende«: »Man skal holde for øje, at det er et casestudie, der indtil videre kun er udført med én testperson.«

»De har primært haft for øje at demonstrere, at man kunstigt kan fremprovokere synsoplevelser hos en blind person, hvilket de også har,« påpeger han.

Og forskerne er ivrige efter flere tests, elektroder og testpersoner, hvilket, ifølge Eduardo Fernandez, reflekterer en stigende interesse i teknologien:

»Hvis vi kan lære mere om hjernens signaler, og hvordan man sikkert stimulerer nerverne, er der virkelig potentiale for at afhjælpe mange motoriske og sanseproblemer.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk