Læger: Det skader, at lægemidler overdriver risikoen for bivirkninger

Beskrivelserne af bivirkninger på indlægssedler i lægemidler er så misvisende, at mange bliver bange for at tage medicin, advarer tre danske læger.

Artiklens øverste billede
Foto: Sebastian Buur Gunvald

De fleste, der har taget en eller anden form for medicin, har prøvet at folde en indlægsseddel ud.

Skriften er lillebitte, proppet med sammensatte ord og en lang liste over frygtindgydende bivirkninger såsom ”anafylaktisk chok” og ”ekstremitetssmerter”.

På indlægssedlen til Ipren – en hovedpinepille, der kan købes uden recept i supermarkedet – står der, at ”blødning i mave-tarmkanalen” er en meget almindelig bivirkning, og at ”væskeophobning i kroppen”, ”blodigt opkast” og ”tinnitus” er almindelige.

Mange indlægssedler er direkte misvisende og overdriver groft risikoen for bivirkninger, lyder det fra tre læger, der er tilknyttet Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, ifølge Videnskab.dk.

»Det er noget rod. Der er ikke andet at sige om det. Hverken læger eller patienter kan tolke det, der står på indlægssedlerne, og forskningslitteraturen viser, at mange bliver rigtig bange,« siger Henrik Horwitz, der er klinisk lektor og overlæge, til Videnskab.dk.

Indlægssedlernes lange og misvisende lister over bivirkninger har den konsekvens, at nogle patienter afholder sig fra at tage medicin, de har gavn af, advarer Henrik Horwitz og de to kollegaer i en statusartikel i Ugeskrift for Læger og i det seneste nummer af hospitalets forskningsmagasin VidenPLUS.

Læs også: Indlægssedler i medicin er for svære at forstå

Kan ikke genfindes i litteraturen

Indlægssedlerne er blevet længere og mere uforståelige med årene. I dag oplyser de om meget usandsynlige bivirkninger, som aldrig er blevet påvist i videnskabelige forsøg, siger Henrik Horwitz.

Før et lægemiddel kan blive godkendt af myndighederne, skal det testes i et stort forsøg.

I forsøget bliver frivillige patienter tilfældigt inddelt i to grupper. Én gruppe får det virksomme lægemiddel. Den anden gruppe får snydemedicin uden effekt, kaldet placebo.

Mens forsøget står på, bliver alle symptomer, der potentielt kan være bivirkninger, registreret.

Hvis et symptom forekommer lige så ofte i placebogruppen, som i gruppen der har fået det virksomme lægemiddel, er det næppe medicinen, der årsag til symptomet.

Alligevel bliver alle symptomer skrevet på indlægssedlen som bivirkninger – også de symptomer, der forekommer lige så ofte i placebogruppen.

»Som det er nu, kommer man til at tro, at præparaterne er langt mere skadelige, end de er, når man læser indlægssedlen. Hvis de virkelig var så skadelige, ville de jo slet ikke være blevet godkendt,« siger Henrik Horwitz.

Læs også: Sådan laver man ny medicin

Selv læger bliver forvirrede

I øjeblikket er indlægssedlerne så misvisende, at ikke engang læger kan gennemskue risikoen for bivirkninger, fortæller Henrik Howitz, som dagligt svarer på kollegaers spørgsmål om præparater via servicen Medicininfo på Bispebjerg Hospital.

»Hvis en læge skal udskrive et middel, vedkommende ikke kender så godt, har han eller hun kun indlægssedlen og produktbeskrivelsen at forholde sig til,« siger overlægen.

»På den baggrund er det helt umuligt at oplyse patienterne om, hvor stor helbredsgevinsten er i forhold til risikoen for bivirkninger. Vi får rigtig mange henvendelser fra læger, der er i tvivl,« tilføjer han.

Indlægssedlerne ville være mere retvisende, hvis de både havde oplysninger om hyppigheden af bivirkninger i placebogruppen og i den gruppe, der har fået lægemidlet, foreslår Henrik Horwitz og kollegerne.

»Så kan både læger og patienter bedre gå ind og forstå, hvor stor risikoen reelt er,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen