Studie: Klimaforandringer truer danske fisk

Danmarks klimaudfordring ligger særligt i at passe på vores fiskebestande, konkluderer forskere i et nyt studie.

Artiklens øverste billede
Nyt studie peger på, at Danmarks klimaudfordring særligt ligger i at passe på vores fiskebestande, som vi risikerer at miste. Østersøen, der i forhod til Nordsøen kun huser få fiskearter, er særligt udsat. Foto: Mik Eskestad

Danmark er en stolt fiskerination. Men torsk, brisling og sild og hundreder af andre fiskearter, der lever i vores farvande, er truede af klimaforandringerne.

Derfor har et nyt studie fra DTU set nærmere på de danske fisks følsomhed over for blandt andet temperaturstigninger og iltmangel, skriver Videnskab.dk.

Studiet undersøger klimaforandringernes indflydelse på både fiskeri og de kystnære områder, og konklusionen er klar: Det er især det danske fiskeri, der får klimaforandringers indflydelse at mærke.

»I Danmark boner især Sjælland ud som det område, klimaforandringerne har størst negativ indflydelse på. Og det giver mening, fordi de fisk, som der primært bliver fanget her, kommer fra Østersøen, og Østersøen har en relativt begrænset biodiversitet,« udtaler hovedforfatteren bag studiet, Mark Payne, klimaforsker ved Dansk Meteorologisk Institut, til Videnskab.dk.

Læs også: Kontroversielt studie afslører globalt overfiskeri

Temperaturstigninger og iltsvind presser fiskene

En udfordring er, at mange af de arter, der lever i Østersøen, er tæt på deres maksimale varmegrænse.

Og det er en dårlig nyhed, for Østersøens fiskearter er ikke kendt for at rykke teltpælene op og vende finnerne mod mere favorable breddegrader i modsætning til eksempelvis makrellen, der tilpasser sig ved at rykke videre til farvande, den befinder sig godt i.

Temperaturstigninger i havet og svindende ilt udgør to centrale punkter, som sætter eksempelvis torskens overlevelse på prøve.

De kemiske processer i torskens krop følger temperaturen i vandet, og ved høje vandtemperaturer risikerer de fysiologiske processer at blive sat op i fart i et omfang, hvor fisken i princippet får åndenød.

For torsken er ilt den benzin, der skal til for at kunne fordøje fødeindtag. Når der ikke er nok ilt i havene, vælger torsken derfor at spise mindre. Det går selvfølgeligt ud over den samlede bestand.

Temperaturstigninger som følge af klimaforandringer presser også torsken i Nordsøen, hvor den langsomt bliver skubbet længere nordpå.

»Nordsøen udgør den sydligste grænse for, hvor torsken kan leve. Når havtemperaturen stiger, bliver de langsomt skubbet nordpå, og i den mere nordlige del af Nordsøen er der stadig torsk tilbage - det er her, de holder til,« fortæller Peter Grønkjær, professor og lektor ved Institut for Akvatisk Biologi på Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Han uddyber:

»I den sydlige del af Nordsøen, som for eksempel ved Holland, Belgien og resten af Den Engelske Kanal, er der stort set ingen torsk tilbage.«

Læs også: Forskere vil redde koralrev med legoklodser

Nye arter på vej

Mens de højere havtemperaturer truer det nuværende økosystem, har de samme forhold længere sydpå også bragt nye arter til Nordeuropa.

»Det, som vi har set i Nordsøen, er, at der kommer nye fiskearter til, også omkring Danmark,« fortæller Mark Payne.

»I Kattegat har der for eksempel været en stor stigning i jomfruhummere de seneste 20 år.«

Også franske specialiteter, som man før i tiden typisk kun fandt ved Den Engelske Kanal, er kommet til Nordsøen. Det gælder for eksempel den tyklæbede multe, som er en »fin spisefisk«, fortæller Peter Grønkjær.

»Den så man slet ikke i 1980’erne, og nu er den meget almindelig heroppe. Det samme gælder havbars,« fortsætter han.

I forhold til Danmarks udfordringer med fiskeri kan man spekulere på, om der kommer nogle nye arter og overtager, og så går det hele måske.

Men der er bare ikke nogen garanti for, at de fysiske forhold kommer til at være til stede.

Alternativt må man regulere yderligere på fangst af torsk.

»Vi kan altid skrue på håndtaget, der har at gøre med, hvor mange torsk vi fanger - hvor stort et pres, vi lægger på en i forvejen presset fisk. Vi må tilpasse vores fangstmængder, i forhold til hvor mange nye torsk der kommer, for deres reproduktion er meget lavere end før,« konkluderer Peter Grønkjær.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen