Dansk opfindelse kan gøre produktionen af gødning mere klimavenlig

Ammoniak, som bruges i gødning, er ekstremt miljø- og klimabelastende. DTU-forsker vil gøre produktionen bæredygtig med en ‘magisk’ boks.

Artiklens øverste billede
Suzanne Zamany Andersen (til højre) og Mattia Saccoccio vil revolutionere produktionen af gødning med en lille sort boks, som skal producere ammoniak direkte hos landmanden. Nu er de i gang med at skalere teknologien op. Foto: DTU

For fire år siden begyndte 29-årige Suzanne Zamany Andersen at arbejde på en idé, der kan gøre landbruget lidt mere bæredygtigt.

Siden har hun og kollegerne på DTU Fysik knoklet for at føre idéen ud i livet, og nu er de nået så langt, at de har taget patent på metoden.

Sammen med en forskergruppe på DTU Fysik er hun i fuld gang med at udvikle en metode, der skal gøre produktionen af ammoniak – en central ingrediens i kunstgødning – mere bæredygtig, skriver Videnskab.dk.

I dag foregår produktion af ammoniak på få store anlæg, som sluger store mængder energi og udleder flere millioner tons CO2, der er med til at varme kloden op.

Men står det til Suzanne Zamany Andersens, skal landmanden selv have mulighed for at producere ammoniak på gården med hjælp fra sol- og vindenergi.

»Målet er at producere en lille sort boks, som kan sælges til landmænd og gartnerier over hele verden og producere ammoniak direkte på gården,« forklarer Suzanne Zamany Andersen, der i dag er ansat på projektet som postdoc ved DTU Fysik, til Videnskab.dk.

»Boksen skal bruge nitrogen fra luften og brint fra vand til at producere ammoniak, og den proces skal så drives af vedvarende energikilder som for eksempel sol og vindenergi, så vi ikke har brug for fossile brændstoffer i produktionen,« fortsætter hun.

Læs også: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Forskningen skal skaleres op

Selve hjertet – indmaden – i den sorte boks er en elektrokemisk celle, der skal bruges til at producere den bæredygtige ammoniak. Den er bygget op som en brændselscelle, som man kan placere på rækker i den sorte boks.

Boksen indånder så nitrogen fra luften, der reagerer med brint, så boksen i sidste ender ”udånder” ammoniak.

Hvor stor den boks bliver, er forskerne stadig ved at spore sig ind på, men de skyder på 1-2 kubikmeter.

Næste store skridt vil være at skalere processen i laboratoriet op. Og ambitionen er, at den sorte boks kan bruges af landmanden på den enkelte gård og udelukkende producere den mængde ammoniak, som bonden har brug for.

»Det skal blandt andet skære transporten fra de store anlæg væk, for transporten udgør en betydelig del af prisen for gødningen. Så et oplagt marked for små ammoniakanlæg er landbrug i udviklingslande, hvor dårlig infrastruktur betyder, at det bliver dyrere,« siger Suzanne Zamany Andersen,

»Her kan det være oplagt at drive anlægget med eksempelvis solceller,« fortsætter hun.

Læs også: Grøn energi er en bedre investering end nogensinde

Kan ikke nødvendigvis konkurrere med de store anlæg

Adjunkt Emil Drazevic, der ikke har været med til at udvikle metoden, vurderer, at teknologien kan få betydning for »småskala-industrier og nichémarkeder,« siger han til Videnskab.dk.

»Hvis man opfinder sådan en proces, som er energieffektiv, og det er nemt at hive ammoniak ud af den sorte boks, som Suzanne nævner, vil det have en stor betydning for markedet, uddyber Emil Drazevic, der til daglig forsker ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

Han mangler dog stadig at se en løsning, der er energieffektiv og kan fremstille ren ammoniak. Og han har samtidig svært ved at se, at den sorte boks, som Suzanne Zamany Andersens hold arbejder med, kan konkurrere med de store anlæg:

»I dag kan vi lave grønt ammoniak på en stor skala med en proces, som hedder Haber-Bosch, hvor man kobler det til et vand-elektrolyseanlæg. Haldor Topsøe og Vestas er ved at bygge en fabrik, som skal fremstille 5.000 tons om året udelukkende ved brug af vedvarende energi.«

Suzanne Zamany Andersen spår heller ikke, at deres boks nødvendigvis kommer til at være en direkte konkurrent til de store ammoniakanlæg. Men processen skal gøre en forskel for dem, der ikke nødvendigvis har adgang – eller økonomi – til kunstgødning fra de store anlæg.

På den lange bane går forskerne efter, at boksen ender hos afrikanske bønder, så de selv kan producere gødning alt efter behov.

»Bønder i Sub-Saharisk Afrika betaler langt mere for gødning, end vi gør i Danmark, og de har ikke samme tilgang til gødning, som vi har.«

»Vores langsigtede mål er at få den sorte boks ned til de bønder, så de blot skal sætte en solcelle på toppen. På den måde får landmænd i Afrika mulighed for at hæve høstudbyttet og mætte flere maver.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.