Eske Willerslev: Klimaforandringer var skyld i masseuddøen under istiden

En enorm dna-analyse frikender nu mennesket for at bære den store del af skylden for mammutternes forsvinden fra Jorden under istiden.

Forklaringen på, at de behårede giganter ikke længere vandrer rundt på den nordlige halvkugle og de sibiriske stepper, skal nærmere findes i klimaforandringerne, der forandrede landskabet radikalt, skriver Videnskab.dk.

Det konkluderer et nyt studie i Nature, som er ledet af den danske dna-jæger Eske Willerslev.

Sammen med et forskerhold har han set nærmere på 535 sedimentprøver fra gamle planter og dyr fra 70 forskellige arktiske steder, der spænder over de seneste 50.000 år.

På baggrund af dna-analyserne finder forskerne et meget stærkt mønster mellem de store pattedyrs tilholdssteder og plantesammensætningen under istiden.

Da klimaet blev varmere, forandrede vegetationen sig. Og det har i sidste ende været afgørende for mammuttens eksistensgrundlag ifølge forskerne.

»Studiet viser, at det er klimaforandringer, der primært har drevet den store masseuddøen under istiden,« konstaterer Eske Willerslev, der er professor ved Ecology & Evolution – Department of Zoology – på Cambridge University, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen.

»Vi finder ingen evidens for, at mennesket har en stor betydning for fordelingen af pattedyr, mens vi finder et meget stærkt mønster mellem, hvor dyrene befinder sig, og hvad det er for en vegetation, der er i området,« fortsætter han.

Læs også: Mammutten uddøde, fordi urter forsvandt

Imponerende stykke arbejde

Særligt forskernes store arbejde med – og mængden af – dna-sekventering er noget, der imponerer professor Mikkel Heide Schierup, som ikke har været en del af det nye studie.

»Det er fantastisk, at man nu kan gå ud og tage sedimenterprøver og give et snapshot af, hvilke planter og dyrearter der levede på et givent sted, på et givent tidspunkt, med stor detaljerigdom – og helt unbiased,« siger Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Med »unbiased« menes, at forskerne kigger på al den dna, der er i prøverne, og ikke ser efter bestemte dyr eller planter, som levede der. Det betyder, at forskerne også kan finde ting, man ikke nødvendigvis forventede. Ud fra de 535 prøver genererede forskerne – og hold nu fast – 10,2 mia. sekventeringslæsninger.

»De går all-in på at bruge en utrolig masse sekventeringskræfter, som giver et utrolig godt billede af, hvordan vegetationer ændrer sig over tid i den her periode, og korrelerer det med udbredelsen af store dyr,« uddyber Mikkel Heide Schierup.

»På den måde kan man nu se, hvordan klimaforandringerne har påvirket vegetationen og sidste ende haft stor betydning for livsbetingelserne for de store pattedyr, hvilket der er stor interesse for.«

Læs også: Ny teori: Mammutten udslettede sig selv gennem indavl

Uforudsigeligt, hvordan systemet reagerer

Studiet viser, at det er uforudsigeligt, hvordan vegetationen reagerer på varmere og mere fugtigt klima, hvor nedbør ligeledes spiller en stor rolle. Nogle af de mulige forklaringer på dette kan, ifølge Eske Willerslev, være, at planter og andre organismer udvikler sig over tid.

»Det betyder, at de klimanicher, hvor mammutterne er konkurrencedygtige, ikke er de samme over tid. Den manglende forståelse af dette er der, hvor de, der støtter den menneskelige ”overkill”-hypotese, er gået galt i byen,« mener professoren.

»De forestiller sig, at økologihistorien bare gentager sig igen og igen, når klimahistorien gentager sig. Det er ikke tilfældet, og derfor kan mammutten og andre godt have overlevet tidligere varmeperioder, men ikke den sidste.«

Før Eske Willerslev lægger røret på, foregriber han slagets gang og stiller sig det typiske journalist-spørgsmål: Hvad kan vi overhovedet bruge resultaterne til?

»Ud over til snakken mammuttens uddøen om kaffebordet,« som han selv formulerer det med et smil i stemmen.

Faktisk er der en meget central besked – en advarsel, om man vil – i forskernes fund.

Det viser os nemlig, at en opvarmning, som det vi havde fra Pleistocæn til Holocæn, som jo på den måde minder om det, vi går igennem i dag, kan have drastiske konsekvenser for den biologi, der er omkring os, uddyber professoren.

»Det vidner om, at det er meget uforudsigeligt, hvad konsekvenserne af klimaforandringerne vil være.«