Udliciterede medarbejdere mister i gennemsnit 1.000 kr. i løn om måneden

Det kan mærkes på pengepungen, når ansatte i det offentlige inden for eksempelvis rengøring, ældrepleje og kantinedrift efter en udlicitering pludselig skal være ansat hos en privat leverandør.

Sådan lyder det ifølge et nyt dansk studie fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Viva, skriver Videnskab.dk.

»Vi kan se, at de ansatte, som overgik til privat ansættelse, samlet set fik en gennemsnitlig nedgang i årsindkomsten på cirka 13.000 kr. i de første tre år efter udliciteringen i forhold til kontrolgruppen,« konkluderer en af forskerne bag studiet, Kurt Houlberg, til Videnskab.dk.

Det er første gang, danske forskere måler på effekterne af udliciterede medarbejdere i kroner og øre.

I analysen har forskere fulgt to grupper af ansatte over en periode på seks år, og kombineret det med data fra Danmarks Statistik.

Og svaret er nedslående:

»Det vigtigste resultat er, at de medarbejdere, der skifter til en privat leverandør, ender med at få en samlet indtægtsnedgang over flere år. Og selv om man bliver kompenseret via offentlige ydelser, så falder den samlede indkomst temmelig meget,« fortæller professor Kurt Houlberg

Læs også: Gulerod, selvrealisering eller en bedre verden: Hvad motiverer os til at arbejde?

Overraskende entydige og markante resultater

Professor Kurt Houlberg er dog ikke så overrasket over, at medarbejderne har en lønnedgang eller kommer på sygedagpenge i en periode efter udliciteringen. Han er mere overrasket over, at resultaterne er så entydige og markante:

»Konkret viser vores data, at erhvervsindkomsten for de cirka 1.500 medarbejdere, der overgår til privat ansættelse, i gennemsnit falder med omkring 33.000 kr. om året i de første tre år efter udliciteringen sammenlignet med indkomsten i vores kontrolgruppe – i forhold til årene før udliciteringen,« forklarer Kurt Houlberg og fortsætter:

»Derimod kan vi ikke med sikkerhed sige, om nedgangen i erhvervsindkomst skyldes arbejdsløshed, arbejde på nedsat tid eller en lavere timeløn, men vi regner med, at der er tale om en kombination.«

»Analysen viser derudover, at en del af medarbejdernes lønnedgang opvejes af en stigning i offentlige ydelser på omkring 20.000 kroner om året i de tre første år efter udliciteringen sammenlignet med kontrolgruppen,« siger Kurt Houlberg.

Udliciteringer sker ellers stadigt oftere inden for eksempelvis rengøring, ældrepleje og kantinedrift i både Danmark og vores nabolande. Det kan der være mange forskellige grunde til, men ofte er der, ifølge professoren, et ønske om en økonomisk gevinst.

»Tidligere forskning har nemlig vist, at der inden for tekniske områder, som vej, park og rengøring, ofte er økonomiske besparelser ved en udlicitering, hvorimod de økonomiske effekter er mere usikre og uklare på de sociale områder,« forklarer Kurt Houlberg.

Læs også: Udlicitering af opgaver har haft blandede effekter

Vigtigt empirisk studie, der lægger op til debat

Spørger man Christian Lindholst, der er lektor og ph.d. fra Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, som forsker og underviser i politiske og samfundsmæssige forhold, gør undersøgelsen og dens resultater et tydeligt indtryk:

»Det er et vigtigt empirisk studie, der lægger op til en række generelle diskussioner om, hvilke forhold vi vil byde de mennesker, der løser opgaver for den offentlige sektor,« siger han.

Lindholst peger dog – ligesom forskerne selv – på, at resultaterne omkring lønnedgang primært omhandler rengøringsområdet og ikke umiddelbart kan genfindes for andre områder som for eksempel vej- og parkområdet.

»Man skal derfor være påpasselig med at sige, at årsagen til de negative konsekvenser for medarbejderne alene er udlicitering – selv om tidligere studier også helt overvejende viser negative effekter for medarbejdere ved udlicitering,« påpeger Christian Lindholst.