Unge og forskere: »Guldgrube af viden« fra universitetsspecialer går tabt

Langt de fleste af de omkring 26.000 universitetsspecialer, der bliver produceret hvert år, bliver kun læst af censor og vejleder. Det vil en ungdomsorganisation nu lave om på, skriver Videnskab.dk.

Josephine Almind fra Ungdomsbureauet er projektleder på en ny festival i denne uge, hvor kandidater fra samtlige danske universiteter går på scenen og laver korte præsentationer af hovedpointerne i deres specialer. 

»Formålet er, at studerende kan få anerkendelse for det store arbejde, de har lagt i specialerne. Vi fornemmer på den opbakning, vi har fået, at mange studerende føler, at deres speciale bare går til spilde,« forklarer Josephine Almind til Videnskab.dk.

Læs også: To studerende får legater for deres opsigtsvækkende specialer

Specialer kan bruges i videre forskning

Ungdomsbureauet har fat i noget, vurderer professor Peter Dalsgaard, som er specialevejleder på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur. 

»Det er ærgerligt, at der er så mange virkelig gode specialer, som ikke bliver brugt,« siger professoren til Videnskab.dk.

»Mange af specialerne kan man hive interessante aspekter ud af, som kan bruges i videre forskning. Men det sker for sjældent, for specialerne bliver ikke læst eller formidlet,« tilføjer han.

Under coronanedlukningen har flere af Peter Dalsgaards specialestuderende undersøgt, hvad der sker, når virksomheder flytter arbejdet fra at foregå fysisk på kontoret til at foregå online hjemmefra.

»Da medarbejdere blev sendt hjem, var der ingen viden om, hvordan man skulle takle det, og virksomhederne har håndteret det vidt forskelligt,« siger han og tilføjer: 

»Mange af de specialestuderende finder frem til nogle virkelig interessante ting om, hvordan de håndterer det ude i de forskellige virksomheder. Den viden er relevant for rigtig mange.« 

Specialer rummer en guldgrube af viden

Mogens Høgh Jensen, der er professor og specialevejleder på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, genkender også problemet med, at de studerendes viden går tabt, når specialet er afleveret.

»Det er 100 pct. sikkert, at der ligger en guldgrube af viden i de mange specialer, der bliver produceret. Det vil alle forskere sige,« fortæller Mogens Høgh Jensen, professor i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»I vores branche skal et speciale indeholde nye resultater. I nogle tilfælde bliver resultaterne publiceret i en videnskabelig artikel, som den specialestuderende er medforfatter på,« forklarer Mogens Høgh Jensen. 

»Men ofte kommer de ikke videre end til specialet, for hvis resultaterne skal publiceres i et videnskabeligt tidsskrift, kræver det, at den studerende bruger tid på det, efter at specialet er afleveret. Og så er vedkommende ofte videre i job,« uddyber han. 

Læs også: »Fuck this shit - I’ll be a stripper«: Universiteterne stiller urealistiske krav til de studerende

Nogle specialer er underlagt fortrolighedsklausul

En udfordring er, at mange specialer er underlagt en klausul om, at de studerende ikke må offentliggøre data og resultater, påpeger Peter Dalsgaard.

Det skyldes, at et stigende antal studerende skriver speciale for en virksomhed eller en organisation.

I den slags specialer laver de studerende ofte en aftale med virksomhederne om, at data og resultater ikke må offentliggøres. 

»Virksomhederne bruger specialet til at screene fremtidige medarbejdere. Mit indtryk er, at mange studerende får job på den måde, også selv om specialet ikke er banebrydende i akademisk forstand,« siger Peter Dalsgaard og fortsætter: 

»Problemet er, at den viden, der produceres i sådan et speciale, ikke kommer bredere ud, men bliver i den ene organisation, som har stillet sig til rådighed for, at den studerende kan skrive sit speciale dér.« 

Specialefestivalen kommer omkring problemet ved, at studerende kan fremlægge specialerne uden at nævne resultater og fortrolige data, fortæller Josephine Almind.

»Der er et par stykker af dem, der skal fremlægge på festivalen, som har indgået en fortrolighedsaftale. De fortæller om specialet med udgangspunkt i, hvordan de har grebet det an metodisk,« fortæller hun.

Specialefestivalen afholdes 23.-24. september 2021 på Station på Frederiksberg. Omkring 40 kandidater fra forskellige universiteter og fag fremlægger på festivalen deres specialer på to scener. Det er gratis at deltage.