Studier: Vi bør dyrke havets næringsrige og klimavenlige fødevarer

Vi kan med fordel skifte noget af vores landbrug ud med vandbrug, hvis vi vil lempe den globale madproduktions udledninger, viser en række nye studier.

Artiklens øverste billede
Tang er rig på mineraler, aminosyrer, kostfibre og diverse vitaminer. Derudover slubrer de noget af al den CO₂, vi mennesker udleder, i sig. Arkivfoto: Casper Dalhoff

I en verden, hvor der stadig bliver flere maver at mætte, og presset på landarealerne stiger, er der faktisk potentiale til at høste flere fødevarer under vand, end vi gør i dag.

Sådan lyder det i en række nye studier, der netop er blevet udgivet på tværs af Natures tidsskrifter, skriver Videnskab.dk.

Forskerne peger på, at især tangarter og skaldyr er spækket med protein, mineraler og er rige på omega-3-fedtsyrer. Og ikke nok med, at de er sunde. De sætter også et betydeligt lavere aftryk på klimaet end for eksempel opdrættet laks og oksekød.

»Hvis vi vil tage klimaforandringerne alvorligt og ændre vores fødevareproduktionssystemer, kommer man ikke uden om at anvende havet på en bæredygtig måde. Der er ikke plads til meget mere på land, og biodiversiteten er allerede presset,« vurderer professor og havmiljøforsker Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, i et interview med Videnskab.dk.

»Derfor giver det mening at se på, hvor man kan lave en bæredygtig fødevareproduktion. Der vil jeg pege på lavtrofisk aquakultur, blandt andet fordi vi ikke skal importere soja eller hugge regnskov ned for at dyrke foder til at producere tang, muslinger eller østers,« fortsætter professoren, som ikke har været en del af forskningen i Nature-artiklerne.

Lavtrofisk akvakultur omfatter typisk opdræt af muslinge- og tangarter, men kan i princippet inkludere andre arter som for eksempel kammuslinger eller søpølser.

Læs også: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Giver et godt overblik

Det kan måske virke paradoksalt at se på mulighederne for øget og nye anvendelser af havets biologiske ressourcer, når verdenshavene på flere måder lider under overfiskeri og forurening.

Men det er faktisk muligt at drive en bæredygtig fødevareproduktion til vands, hvilket den nye forskning er med til at understrege, ifølge Annette Bruhn, der er seniorforsker på Institut for Bioscience – Marin økologi ved Aarhus Universitet.

»Studiet giver et rigtig godt overblik over akvatiske fødevares klimaaftryk sammenlignet med landbaserede fødevarer - animalske produkter – som vi er vant til at spise. Tang og muslinger er stort set CO2-neutrale og optager flere næringsstoffer, end de udleder. Så studierne bekræfter, at produktion af skaldyr og tang ikke skader klima og havmiljø.«

Milevidt fra at indfri potentialet

Til trods for at der både kan være en sundheds- og klimamæssig gevinst ved at udnytte de blå økosystemer, er vi milevidt fra at indfri potentialet i Danmark, mener forskerne.

»Vi skal tale om, hvordan vi bruger vores kystzone. I Danmark er vi vant til at se rapsmarker og landbrug til lands, hvor næsten 60 pct. af vores areal er opdyrket. Det skal ikke ske for vores kystzone, hvor vi nøje skal balancere benyttelse og beskyttelse,« siger Annette Bruhn til Videnskab.dk.

Hun tilføjer, at en stor udfordring er de synlige bøjer eller flere hundrede rør, som springer i øjnene ved kyststrækningerne, hvor folk færdes og lever. Det kan nemlig skabe den klassiske not in my backyard-effekt (NIMBY).

Politiken – og andre medier – har tidligere beskrevet, hvordan muslingeproduktionen omkring Skive Fjord giver anledning til debat og store gnidninger i området, fordi der ifølge beboerne hverken kan bades eller fiskes mere.

Læs også: Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug

Kan rykke længere ud på havet i fremtiden

Den udfordring håber forskerne dog at komme uden om i fremtiden.

Man kan nemlig forestille sig, at teknologiske fremskridt vil gøre det muligt at rykke produktionen længere ud på havet, hvor folk ikke færdes og kan se produktionen.

»Man sagtens forestille sig, at produktionen kommer længere væk fra kysten, og for eksempel kan tænkes sammen med offshorevindmøller. Det gør man allerede i den hollandske del af Nordsøen, så der er et potentiale – og man kunne for eksempel også se på, om det giver mening med en produktion nær, eller på, de kommende energiøer,« siger Annette Bruhn.

Problemet er imidlertid, at udstyret får nogle flere knubs, jo længere det kommer ud fra kysten, og teknologien er endnu ikke robust nok.

»For at kunne komme ud og producere de fødevaretyper, hvor vindmøllerne er, så kræver det, at man bruger et springbræt tættere på land, hvor man får testet teknologien og dyrkningssystemer, før man får rykket dem ud, hvor der er større bølger og mere energipåvirkning,« uddyber Annette Bruhn.

»Det kræver investeringer og er stadig meget dyrt, så her er teknologierne til akvakultur på åbent hav er måske der, hvor vindmøllerne var for 20-30 år siden.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.