Forskere lærer køer at gå på toilettet for miljøets skyld

Tiltaget vil kunne reducere ammoniakudledninger i landbruget.

Artiklens øverste billede
Kalvene var bedre end små børn til at lære at gå på toilettet – den lille boks med det grønne underlag. Foto: Ritzau Scanpix

På en gård, hvor græssende køer frit kommer af med deres afføring, forurener og ophober der sig affald på både jord og vandveje.

Det kan kontrolleres ved at sætte køerne i stalde, men her opstår også et problem: Deres urin og afføring skaber ammoniak, en indirekte drivhusgas.

Men hvad hvis man pottetræner køer, så deres affald kan blive indsamlet og behandlet?

Det har tyske forskere fra Leibniz Institute for Farm Animal Biology undersøgt i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

I studiet viser de, at køer faktisk kan pottetrænes. På den måde kan stalden blive ryddet op, så luftforureningen bliver reduceret.

»Studiet viser, at man kan spare emissioner, hvis man kan få græssende dyr til at gå på toilettet i stedet for at gøre det ude på græs. Dette skyldes, at hvis de går på toilettet, så kan man opbevare og behandle gyllen med mindre tab og dermed emissioner, end hvis de gør det ude på græs,« siger Jannick Schmidt, der forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning.

I studiet skriver forskerne, at »resultaterne afslører en indtil nu uopdaget mulighed for at bidrage til at løse de presserende miljøproblemer uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.«

Ifølge deres udregninger kan opsamling af 80 pct. af kvægets urin i latrinerne føre til en reduktion af ammoniakudledninger med 56 pct. Og så kommer det samtidig kvæget til gode, fordi forureningen bliver reduceret.

Læs også: Ny forskning bruger virusser i kampen mod køers metanbøvser

Kan køer lære at gå på toilet?

Det antages normalt, at kvæg ikke er i stand til at kontrollere deres afføring eller vandladning. Men det satte de tyske forskere spørgsmålstegn ved. For er det overhovedet sådan?

Ifølge de tyske forskere er kvæg som alle andre dyr. De er ret intelligente, og de kan lære ret meget. Hvorfor skulle de ikke kunne lære at gå på toilettet?

For at pottetræne køerne – en proces, der bliver kaldt for ”MooLoo” – startede de med at belønne kalvene, når de urinerede i latrinen. Derefter lod de kalvene komme til latrinerne udefra, når de havde brug for at urinere.

Ammoniak omdannes til lattergas

Den ammoniak, der produceres i affald fra køer, bidrager ikke direkte til klimaforandringerne, men når den udvaskes i jorden, omdanner mikrober den til lattergas, den tredjestørste drivhusgas efter metan og kuldioxid.

Landbruget er den største kilde til udledning af ammoniak, og husdyr udgør over halvdelen af bidraget.

Derfor er det også »et fornuftigt studie«, mener Jannick Schmidt, der ikke har været en del af forskningen, men som har kigget studiet igennem.

»Der er relativt store tab af især ammoniak forbundet med dyrs efterladenskaber på marken,« siger han.

Læs også: Sådan kan malkekøer blive mere klimavenlige

Forskerne ”straffede” køerne

For at opfordre køerne til at urinere i latrinen ønskede forskerne, at kalvene skulle forbinde det at urinere uden for latrinen med noget ubehageligt. Derfor ”straffede” forskerne køerne ved at spille en meget grim lyd, når de urinerede udenfor.

Men køerne var ligeglade, viste det sig. De prøvede derfor at sprøjte vand på køerne i stedet for. Og det bemærkede køerne.

I løbet af nogle uger lykkedes det forskerne at træne 11 ud af 16 køer. Overraskende nok viste forsøget, at kalvene havde et præstationsniveau, der var på niveau med børns, men højere end små børns.

Nu, da forskere har vist, det er muligt at pottetræne køer, vil de bruge resultaterne til kvæghuse og til udendørs systemer, så det i fremtiden måske vil være muligt, at alle køer går på toilettet.

»Hvis resultaterne skal bruges, så skal landmændene til at implementere ”toilethjørner” på afgræsningsmarker, og de skal træne deres dyr i at gå på toilettet,« påpeger Jannick Schmidt.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.