Dansk CRISPR-gennembrud gør det nemmere at styre gener

Opdagelsen skal blandt andet bruges til at udforske de mange menneskegeners funktioner.

Artiklens øverste billede
Studiet er vigtigt, for det gør forskerne i stand til at studere geners effekt i celler og deres rolle i udviklingen af sygdomme. Arkivfoto: Gregers Tycho

Der er over 20.000 gener i menneskets arvemasse.

Det er mange, og biomedicinske forskere ved da heller ikke, hvad funktionen i dem alle sammen er.

Forskerne forsøger at forstå generne ved at manipulere med dem – og ved hjælp af teknologien CRISPR kan de enten slå dem helt i stykker, erstatte dem med andre gener eller ved at skrue op eller ned for dem.

Men nu har forskere fra Aarhus Universitet udarbejdet en metode, så de som de første har formået at skrue op eller ned for geners aktivitet i primærceller – nærmere bestemt blodceller taget direkte fra et individ – uden at ændre på genets dna, skriver Videnskab.dk.

Når mutation giver sygdom i et gen, kan man skrue ned for det – måske endda helt slukke for det gen, fortæller Rasmus O. Bak, der er leder af forskningsprojektet på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Vi bruger metoden til at udforske geners funktioner – men ikke bare i relation til sygdom – også for at få en biologisk forståelse for, hvordan celler opfører sig, og hvilke gener der er ansvarlige for det.«

Læs også: Sådan fungerer CRISPR

»Et vigtigt studie«

»Det er et vigtigt studie, da forskere verden over kan drage fordel af, at CRISPR-teknikken bliver videreudviklet,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen, der er lektor i immunologi og fiskesygdomme – og blandt andet forsker i CRISPR-teknologien inden for zebrafisk – ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

Hun har ikke været en del af studiet, men hun har læst det igennem for Videnskab.dk.

CRISPR-teknologien er blevet meget populær verden over, da det både er relativt billigt og teknisk simpelt at udføre genmutationer eller genreguleringer, som er blevet udført i det her studie.

»Man har længe kunnet manipulere med gener, men det har aldrig været lettere end nu. Genmanipulations-teknologien er gået fra at blive udført i specialiserede laboratorier til at være enhver forskers eje,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.

Den nye metode er baseret på samme teknologi som de nye vacciner mod covid-19, den såkaldte mRNA-teknologi. I stedet for dna benytter man her mRNA til at levere genetisk materiale ind i celler. Det er mere effektivt, og cellerne reagerer ikke så negativt mod mRNA som mod dna.

Teknologien er også langt mindre skadelig for celler end eksisterende teknologier. Det betyder, at cellerne opretholder deres egenskaber efter genreguleringen.

Læs også: CRISPR-status: Så langt er vi nu, og her er udfordringerne

Vil bruge metoden til at udvikle celleterapi

Mens forskere allerede kan tage den nye metode i brug i laboratorierne til at justere på generne, så er der brug for mere forskning i, hvordan metoden også kan blive brugt til at udvikle celleterapi.

Celleterapi er en ny type ”levende medicin”, hvor den sygdomsbekæmpende effekt kommer fra levende celler, som injiceres i patienten. Vi kender det allerede fra transplantationer, men en hel række nyere celleterapier er under udvikling og i nogle områder allerede i brug.

Men det ser allerede lovende ud, mener Rasmus O. Bak. For forskningsresultaterne viser, at teknologien kan benyttes til at dirigere stamceller til at udvikle sig til bestemte blodcelletyper.

Det betyder ifølge Rasmus O. Bak, at metoden i fremtiden vil kunne bruges til at udvikle celleterapier, hvor man kan give celler nye egenskaber med teknologien.

»Vi viser i vores studie, at vi kan gå ind i blodstamceller, meget tidlige basale celler, der kan udvikle sig til forskellige gentyper af blodceller. Den modningsproces har vi vist, at vi kan styre og dirigere i laboratoriet,« siger han.

»På sigt forventer vi, at teknologien effektivt kan benyttes til at kontrollere andre stamcellers modningsprocesser i laboratoriet og dermed producere forskellige celletyper som for eksempel lever- eller hudceller i laboratoriet. Det er bare én af de ting, den her teknik kan blive brugt til.«

Det kommer dog til at tage mere tid. For det er nødvendigt med mere forskning.

»I kraft af at geners aktivitet styrer cellers udvikling og funktion, forventer vi, at teknologien i fremtiden også kan benyttes i nye former for celleterapi, hvor patienter behandles med sygdomsbekæmpende celler, som er optimerede med en specifik genaktivitet,« siger Rasmus O. Bak.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.