Finanslov: Radikale og Enhedslisten vil give markant flere penge til forskning

Radikale Venstre og Enhedslisten vil give flere penge til forskning. Imens Liberal Alliance, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er tilfredse med status quo.

Artiklens øverste billede
Regeringen lægger atter op til at bruge 1 procent af BNP (bruttonationalproduktet) på den nye finanslov. Men Radikale Venstre og Enhedslisten ser gerne, at det tal hæves. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

25,3 mia. kr., svarende til 1 pct. af bnp, skal ifølge regeringens nye finanslovsudspil gå direkte til forskning i det nye finansår. Det svarer nogenlunde til det nuværende niveau.

Udspillet møder kritik fra Radikale Venstre, der kalder beløbet »uambitiøst«.

»Det er i mine øjne ikke særlig ambitiøst at give det mindst mulige, for det er reelt det, den ene procent er. Radikale Venstre vil gerne op på 1,5 pct. af bnp,« siger Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, til Videnskab.dk.

Heller ikke Victoria Velasquez, forskningsordfører for Enhedslisten, er tilfreds, og hun så gerne, at beløbet kom endnu længere op.

»Det er positivt, at vi ikke skal slås om, at midlerne skal være på 1 pct., og der ikke bliver skåret i forskningen, men lige nu er vi på et absolut minimum. Når det så er sagt, har vi en ambition om, at der gerne skal sættes flere ressourcer af til forskningen, og vi på sigt skal afsætte 3 pct. af bnp til forskning og udvikling,« siger Victoria Velasquez .

Læs også: Finanslovsudspil: Regeringen vil fortsat give 1 procent af BNP til forskning

I forbindelse med finanslovsudspillet har regeringen selv valgt at fremhæve forskningens samfundsmæssige værdi som argument for, at niveauet bibeholdes.

»Jeg tror, de fleste er blevet mere opmærksomme på betydningen af forskning, ny viden og ny teknologi – både i forbindelse med håndteringen af corona og i den helt store udfordring med at tackle klimaforandringerne,« siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen fra Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Stinus Lindgreen mener dog, det er at pynte sig med lånte fjer, når regeringen i pressemeddelelsen skriver, at de bruger et historisk højt beløb til forskning.

»Godt nok er beløbet 600 millioner over dette års niveau. Men set i forhold til bruttonationalproduktet er det status quo, da det offentlige forskningsbudget holdes på 1,00 pct. af bnp,« siger han.

Liberal Alliance, SF og Det Konservative Folkeparti mener dog, at 1 pct. af bnp er et passende beløb til forskningen, viser en rundringning, som Videnskab.dk har foretaget blandt de politiske forskningsordførere.

»Vi mener, at det er en god ambition, vi i Danmark har om at bruge 1 pct. af bnp, så vi sikrer nogle gode rammer for forskningen,« lyder det eksempelvis fra Britt Bager, som er forskningsordfører for De Konservative.

Læs også: Hvad får man for en forskningsmillion?

Samme toner lyder fra Astrid Carøe, forskningsordfører for SF:

»Jeg glæder mig over, at bnp er steget, og at der derfor er flere millioner til forskning. Vi har ikke afsat mere end den ene procent. Men vi vil gerne kigge på, hvad den ene procent reelt dækker over,« siger hun.

Selv om flere af ordførerne mener, at 1 pct. af bnp er passende, er der også flere af dem, der kritiserer regeringen for fortsat at modregne EU-midler. Det betyder kort fortalt, at EU’s støtte til dansk forskning er en del af den ene procent.

Astrid Carøe (SF) er en af kritikerne.

»Vi synes, det er noget rod, at man tæller EU-midler med, så det bliver trukket fra det, vi bevilger fra dansk side. For mig er det vigtigste, at vi sikrer, at den ene procent, vi bruger på forskning, er penge, vi bruger i Danmark. Det er det ikke i dag,« siger hun.

Hun får blandt andet opbakning fra Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, hvor man ikke er helt afvisende over for at lægge lidt flere penge i posen til forskning.

»Jeg vil være ked af at gå væk fra den ene procent, som regeringer i de seneste 20 år har givet til forskning. Man må gerne lægge flere penge oveni, men vi skal i hvert fald mindst give den ene procent,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Når det er sagt, synes jeg, det er absurd, at man i den ene procent medregner midler, man får fra EU. Det betyder, at hvis man er god til at hente penge fra EU, så får man mindre herhjemme. Man burde trække EU-midlerne ud.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.