Forsker: Klimaets fremtid ser bedre ud end for 10 år siden

Vi er stadig langt fra at nå Paris-aftalens mål, men det absolutte skrækscenarie kan næsten aflyses.

Artiklens øverste billede
Klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen er enig i, at fremtiden for klimaet ser bedre ud end for 10 år siden. Vi ved mere om klimaet nu, grønnere energikilder er blevet mere udbredte, og så er der vilje til handling, pointerer han. Foto: Joachim Ladefoged

Den knap 4.000 sider lange klimarapport fra FN’s klimapanel, IPCC, er fyldt med nedslående budskaber, men den giver også anledning til en afdæmpet form for optimisme.

Det mener klimaforsker Zeke Hausfather, der er tilknyttet University of California i USA og det internationale klimaforskningscenter The Breakthrough Institute.

Zeke Hausfather har i kølvandet på den næsten 4.000 sider lange rapport skrevet en analyse, hvori han peger på, at klimaet går en bedre fremtid i møde end for blot 10 år siden, skriver Videnskab.dk.

Analysen er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og har derfor ikke været gennem en fagfællebedømmelse, hvor den kvalitetssikres af uafhængige forskere.

I det seneste årti er der sket store forbedringer, påpeger Zeke Hausfather, der er en af de mange tusinde forskere, som har bidraget til den nye klimarapport fra FN’s klimapanel:

Solenergi er blevet 10 gange billigere siden 2009, verden har produceret mere elektricitet med grøn energi end kul i de seneste to år, og brugen af kulkraft toppede med al sandsynlighed i 2013.

Læs også: Global opvarmning: Skal vi droppe de værste forudsigelser?

Dansk klimaforsker: Vigtigt, at vi er optimistiske

»Jamen lige præcis,« udbryder klimaforsker og professor i geofysik ved Niels Bohr Institutet Jens Hesselbjerg Christensen i telefonen til Videnskab.dk som reaktion på Zeke Hausfathers pointer.

Jens Hesselbjerg Christensen har været med til at udarbejde den nye klimarapport fra FN. Han opfordrer til at fokusere mere på dens optimistiske budskaber:

»Personligt synes jeg, at det vigtigere at kommunikere om best case-scenarierne (hvordan klimaet vil se ud, hvis målene for Paris-aftalen nås, red.). Nu har vi alle hørt om dårligdom og doomsday, og hvor galt det kan gå. Men det er vigtigt at vide, at det rent faktisk nytter at gøre noget,« siger han.

Læs også: FN’s klimarapport giver 5 bud på fremtidens klima: Derfor skal du ikke stirre dig blind på ét scenarie

Er skrækscenariet aflyst?

Med den nuværende klimapolitik, som verdens nationer fører, ser Jorden ud til at blive omtrent 3 grader varmere mod slutningen af århundredet.

Men hvis alle verdens regeringer overholder deres klimaaftaler, vil den globale temperaturstigning måske kunne holde sig på omkring 2,4 grader i 2100, vurderer Zeke Hausfather i sin analyse.

»Vi er stadig langt fra, hvad der skal til for at nå Paris-aftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau. Men det står klart, at en fremtid med meget store udledninger er mindre sandsynlig i dag,« skriver han.

Det såkaldte worst case-scenarie for fremtidens klima – et scenarie, hvor kloden kan blive helt op til 5-7 grader varmere i 2100 – er altså mere usandsynligt end tidligere.

Jens Hesselbjerg Christensen vurderer også, at skrækscenariet er mindre sandsynligt end tidligere. Men intet er dog helt afgjort, advarer han.

»De værste scenarier er ikke sandsynlige, men de er heller ikke 100 pct. aflyst. De er stadig med i klimarapporten som reference for, hvad der kan realiseres, hvis vi slet ikke er griber ind,« forklarer den danske klimaforsker og tilføjer:

»Det er derfor stadig teoretisk muligt, at vi når et worst case-scenarie. Kina og Brasilien har ikke vendt deres udledning endnu, og i år vil vi sandsynligvis se det højeste CO2-niveau nogensinde.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.