Danmark er ikke et grønt foregangsland, fortæller forskere

Danmark fremhæves ofte som et land med grøn vækst, men det er et forkert billede, argumenterer forskerne bag et nyt studie.

Artiklens øverste billede
På trods af det danske vindmølleeventyr har vi ikke grøn vækst, argumenterer forskere. Arkivfoto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Danmark bliver nogle gange omtalt som et grønt foregangsland.

Men i en ny videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Ecological Economics afliver forskere myten om, at andre lande bare skal gøre som os danskere, når klimaforandringerne skal bremses, skriver Videnskab.dk.

Grøn vækst må ifølge forskerne forudsætte, at økonomien vokser, samtidig med at et land lever op til Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til langt under 2 grader, tager ansvar for den CO2, der udledes uden for landets grænser, stopper med at forbruge flere ressourcer, end Jorden kan levere, og i øvrigt har en økonomisk aktivitet, der ikke skader natur og miljø.

Forfatterne nævner en række grunde til, at Danmark ikke lever op til kriterierne for grøn vækst. Her er tre af dem.

1. Import ignoreres

Produktion og import af de danske forbrugsvarer som tøj og elektronik er klimabelastende. Men et FN-princip foreskriver, at CO2-udledninger tilskrives det land, de finder sted i – altså der, hvor varerne produceres i og fragtes fra.

Derfor tæller store dele af danskernes forbrug ikke med i officielle opgørelser over, hvor meget CO2 Danmark udleder.

Når dansk landbrug hvert år importerer 1,6 millioner ton sojakager, der bliver brugt som protein i foder til danske landbrugsdyr, tæller det heller ikke med i klimaregnskabet.

Sojaen dyrkes blandt andet i Sydamerika, hvor regnskov brændes af for at få plads til afgrøderne.

Læs også: Forskeropråb: Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger sammen og skal tackles sammen

2. International transport tæller ikke med

Verdens største containerrederi, Maersk Line, bidrager hvert år med milliarder til nationalregnskabet og er en medvirkende årsag til den fortsatte økonomiske vækst i Danmark.

Rederiets fragtskibe udleder store mængder CO2, men da det sker i internationale farvande, tæller det ikke med i Danmarks klimaregnskab.

Det skyldes også FN’s såkaldte territorialprincip, som indebærer, at CO2-udledninger tilskrives det land, de finder sted i.

3. Biomasse er primær energikilde

Langt størstedelen af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, kommer fra biomasse. Biomassen består primært af træ fra produktionsskov samt møg og planterester fra landbruget.

I 2018 kom en fjerdedel af den biomasse, der forsynede danskerne med elektricitet, fra træ, der blev importeret fra Rusland og USA, fremgår det i en rapport fra Energistyrelsen.

Træfældning kan medføre, at skove lagrer mindre CO2, hvis der ikke plantes nye træer i samme hast, som der fældes.

Samtidig kan biodiversiteten tage skade af, at store naturarealer beplantes med produktionsskove, som skal levere træpiller til forbrændingsanlæggene.

Læs også: Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr

Kan vækst og grøn omstilling forenes?

Professor Lars Gårn Hansen, som er økonomisk vismand i Det Miljøøkonomiske Råd, der laver uafhængige analyser af samspillet mellem økonomi og miljø, har læst den videnskabelige artikel.

»Man kan diskutere meget og længe om, hvordan man skal definere grøn vækst,« siger Lars Gårn Hansen.

»Men for mig at se er det interessante og grundlæggende relevante spørgsmål, om det overhovedet er muligt at overholde målsætningen om at holde temperaturen under to grader uden at sætte væksten i stå.«

I 2016 udgav Det Miljøøkonomiske Råd en rapport, som nåede frem til, at det godt kan lade sig gøre at nå målsætningerne i Paris-aftalen med fortsat økonomisk vækst i Danmark og resten af verden.

»Det kommer til at koste noget at holde temperaturen under to grader, men det sætter ikke væksten i stå,« siger Lars Gårn Hansen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.