Kæmpeskildpadde bider hovedet af fugleunge

Det er langtfra første gang, en planteæder ”leger” rovdyr, fortæller dansk paddeforsker.

Artiklens øverste billede
(A): Skildpadden angriber fuglen. (B): Fuglen forsøger at forsvare sig selv. (C): Skildpadden formår succesfuldt at bide hovedet af fuglen. (Foto: Zora et al., Current Biology, 2021).

Du har formentlig hørt om fablen med skildpadden, der slår den pralende hare i et væddeløb.

Men du har højst sandsynligt aldrig hørt om skildpadden, der jager en fugleunge og ender med at æde den.

Landskildpadder er kendt som planteædere, men i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Current Biology har forskere for første gang formået at filme en stor skildpadde indtage en fugl. Det skriver Videnskab.dk.

I en video, der blev optaget 30. juli 2020, kan man se en af verdens største skildpadder – Aldabra-kæmpeskildpadden (Aldabrachelys gigantea) – bide hovedet af en fugleunge af arten atlantisk silketerne (Gygis alba).

»Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var skræmmende og fantastisk på samme tid,« fortæller Justin Gerlach, der er direktør hos Biologisk Institut ved Cambridge’s Peterhouse College og medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Skildpadden er et begrænset rovdyr«

Jakob Christensen-Dalsgaard er lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i krybdyr og padders adfærd, og han kalder studiet for »interessant«:

»Det er en sjov observation, men det er egentlig ikke så overraskende. Det er ikke så mærkeligt, at planteædere er kødædere en gang imellem.«

Læs også: Hvor i fødekæden er mennesket egentlig?

Når planteædere spiser andre dyr, er det oftest, fordi de er ude efter kalcium og fosfor, der er ressourcer, som er svære at opdrive i naturen, fortæller Christensen-Dalsgaard.

»Kalcium og fosfor er vigtige stoffer for skelettet og for at opretholde holde andre funktioner i kroppen,« siger Christensen-Dalsgaard.

Samtidig er det nemmere for kroppen at nedbryde dyreprotein end planteprotein, forklarer han.

»Skildpadder er meget begrænsede som rovdyr, men her udnytter de, at en unge er faldet ud af reden. Det ser ud til, at der er tale om en tilpasset og ”plastisk” adfærd,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Når dyr tilpasser sig miljøforandringer kaldes det for ”fænotypisk plasticitet”.

Skildpadder kan finde på nye tricks

Jakob Christensen-Dalsgaard mener samtidig, at man skal være opmærksom på, at der er tale om et særligt økosystem, som mennesker har stor indflydelse på.

Billederne stammer fra Frégate Island ved Seychellerne ud fra Afrikas østkyst midt i Det Indiske Ocean.

Læs også: Hvorfor spiser hunde lort?

På øen arbejder et væld af forskere på at styrke diverse økosystemer på øen, hvilket kan have indflydelse på dyrenes opførsel.

Over de seneste 100 år er mængden af fugle og skildpadder faldet markant, men på Frégate Island har man formået at vende denne udvikling, hvilket har skabt en unik kombination af usædvanlig store flokke af skildpadder og fugle.

Oprindelig kommer Aldabra-skildpadden fra Aldabra-atollen, der er en del af Seychellerne, og som ligger hundredvis af kilometer fra Frégate Island.

Der lever 3.000 Aldabra kæmpeskildpadder på Frégate Island og omkring 265.000 havfugle – heriblandt atlantiske silketerner.

»Denne udvikling kan medføre, at skildpadder finder på nye tricks for at overleve,« fortæller Jakob Christensen-Dalsgaard.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.