Tusindvis af danskere selvmedicinerer med ulovlige cannabisprodukter

Mange danskere erstatter eller supplerer smertestillende og antidepressiv medicin med cannabis, viser en ny undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Flest adspurgte i en ny spørgeskemaundersøgelse bruger cannabisolie som substitut for medicin. Dernæst kommer skunk, hash og pot. Foto: Elsa Olofsson/Wikimedia Commons. https://www.flickr.com/photos/189516854@N06/50998002470/

Danskere, der bruger cannabis, er ofte overladt til det illegale markeds udbud af sjov tobak og andre produkter med et uigennemskueligt indhold.

En del af dem tager cannabis i stedet for medicin, som de har fået udskrevet hos lægen, viser en ny undersøgelse, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Harm Reduction Journal. Det skriver Videnskab.dk.

I undersøgelsen har 2.841 danskere, der bruger forskellige former for cannabis mod forskellige fysiske og psykiske lidelser, svaret på et spørgeskema om, hvorfor og hvordan de tager stoffet.

»Lidt over halvdelen svarer, at de bruger cannabis som erstatning for eller supplement til receptpligtig medicin – primært smertestillende og antidepressiv medicin,« fortæller forskeren bag undersøgelsen, Sinikka Lehmann Kvamme, der er ph.d.-studerende på Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

»Jeg var overrasket over, at det er så mange. Langt de fleste angiver, at de bruger mindre af den receptpligtige medicin, efter at de er begyndt med cannabis. Undersøgelsen indikerer, at en væsentlig motivation for at bruge cannabis er at erstatte den medicin, de har fået udskrevet hos lægen,« siger hun til Videnskab.dk.

Produkterne er uregulerede

91 procent af cannabisbrugerne havde ikke fået en recept på medicinsk cannabis hos lægen. Det betyder, at en del formentlig har købt cannabisprodukterne på det illegale marked, hvor der ikke føres kontrol med, hvad de indeholder.

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at mange cannabisolier indeholder ulovlige mængder af det euforiserende stof THC (tetrahydrocannabinol).

Læs også: »Kaos« i indholdet af cannabisolier

»Det er problematisk, at brugerne er afhængige af et illegalt marked, hvor der ikke er produktsikkerhed,« siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Siden 2018 har praktiserende læger haft mulighed for at udskrive medicinsk cannabis til nogle patienter via en forsøgsordning.

Men ordningen har fået kritik, blandt andet fordi der ikke har været tilstrækkelig evidens for, at medicinsk cannabis har effekt. Derfor er der kun få læger, der vil udskrive det.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ

I den nye undersøgelse oplever over halvdelen af de adspurgte (65,8 pct.), at cannabis er mere effektivt end den medicin, de har fået udskrevet af lægen. 85 pct. oplever, at cannabisprodukterne har færre bivirkninger.

Men professor Nanna Brix Finnerup, som forsker i lægemidler mod smerter, advarer mod at tolke undersøgelsens resultater som evidens for, at cannabis virker mod smerter.

De 2.841, som har besvaret spørgeskemaet, er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, blandt andet via sociale medier og patientforeninger, påpeger hun.

Læs også: Global bekymring: Medicinsk cannabis er alt for risikabelt

»Forskerne har rettet henvendelse til nogle, som kunne være interesserede i at svare på spørgsmål om deres brug af cannabis som medicin,« siger Nanna Brix Finnerup, der er professor på Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.

»Det er en selekteret gruppe og sandsynligvis folk, der i forvejen er positivt stemte over for stoffet. Folk, som har forsøgt sig med medicinsk cannabis, men som ikke har fået noget ud af det, eller som har fået bivirkninger, er nok mindre tilbøjelige til at opdage undersøgelsen og svare.«

»Vi ved derfor ikke, hvor mange der prøver cannabis, som vil have effekt, og hvor mange der vil få bivirkninger eller blive afhængige af cannabis,« tilføjer Nanna Brix Finnerup, som ikke har været involveret i undersøgelsen.

Selv om de adspurgte oplever en god effekt af cannabis, er det uvist, præcis hvad de får ud af tage det.

»Det kan ofte være svært at skelne rekreationelle og medicinske virkninger fra hinanden: Er der hos alle en decideret smertelindrende effekt, eller er det også en indirekte effekt via bedre søvn, eller af at de slapper af og glemmer smerterne?« spørger Nanna Brix Finnerup retorisk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.