Klimastudie: Op til 9 gange så stor risiko for Tysklandslignende oversvømmelser i fremtiden

Vesteuropa bør forberede sig på at blive hårdt ramt af klimaforandringerne, hvis ikke drivhusgasserne sænkes.

Artiklens øverste billede
Især områderne omkring floderne Ahr og Erft i Tyskland samt Meuse i Holland og Belgien blev hårdt ramt, da tunge regnskyl fra 12. til 15. juli 2021 fik floderne til at gå over deres bredder. Arkivfoto: Ina Fassbender/AFP

Menneskeskabte klimaforandringer har banet vejen for, at sommerens voldsomme oversvømmelser i blandt andet Tyskland og Belgien kunne finde sted.

Risikoen for at blive ramt af den slags ekstreme hændelser er steget mellem 1,2 og 9 gange, siden vi i 1800-tallet begyndte at udlede gasser som metan og CO2 i stor stil.

Det konkluderer et internationalt hold af forskere fra sammenslutningen World Weather Attribution oven på nordeuropæiske oversvømmelser, der i juli kostede mindst 220 mennesker livet og affødte en samfundsregning på omkring 40 mia. kr., ifølge Videnskab.dk.

»De menneskelige og økonomiske omkostninger efter de her oversvømmelser er tydelige påmindelser om, at lande rundtom i verden er nødt til at gøre sig klar til mere ekstreme vejrhændelser,« siger professor Maarten van Aalst fra universitetet i Twente i Holland – én af de 39 forskere bag studiet – i en pressemeddelelse.

Leder af centret Environmental Change Institute ved University of Oxford Friederike Otto supplerer:

»Oversvømmelserne har vist os, at selv udviklede lande ikke kan vide sig i sikkerhed for alvorlige konsekvenser af ekstremt vejr, som vi har oplevet, og som vi ved bliver værre på grund af klimaforandringer.«

Læs også: FN’s Klimapanel slår fast: Helt entydigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte

Sjælden hændelse – men …

Forskerne baserer deres konklusioner på blandt andet analyser af tidligere tiders vejr, observationer af sommerens uvejr og nyere klimamodeller.

De vurderer, at en given region i området nord for Alperne op til Holland og Tyskland – som de har valgt at fokusere på i deres studie – formentlig kun med mange års mellemrum vil blive ramt af så meget regn og så voldsomme oversvømmelser som i sommer.

I Tyskland faldt 93 mm regn på en enkelt dag i områder omkring Ahr- og Erft-floderne, der er bifloder til Rhinen.

»Det er en meget sjælden hændelse, som i Tyskland også var påvirket af mange andre faktorer end menneskets udledning af drivhusgasser,« bemærker klimaforsker Martin Stendel fra DMI over for Videnskab.dk.

Mere centralt skal du ifølge Martin Stendel bide mærke i, at forskerne når frem til, at risikoen for voldsomme hændelser er øget med faktor 1,2-9 – i kombination med at risikoen for endnu mere regn er steget 3-19 pct.

»Kombinationen af de to ting er mere bekymrende, end det lyder. Det bliver varmere, og varm luft kan bære mere vanddamp end kold.«

»Så når det er varmt og regner, kan der komme mere regn – og sandsynligheden for, at det sker, uanset hvor kraftigt regnfaldet er, er altså også blevet større,« forklarer Martin Stendel.

Hvis en ekstrem hændelse i fremtiden sker 9 gange hyppigere, betyder det, at hvor den før kun skete én gang hvert århundrede, kan den nu statistisk set ske en gang hvert årti.

Læs også: Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr

Danmark kan komme ud for noget lignende

Det kunne for eksempel være hændelser som voldsomme skybrud, som det man oplevede over København i 2011.

Ifølge Martin Stendel bragte det faktisk en mængde vand ned fra himlen, der kan sammenlignes med sommerens voldsomme regnskyl i Tyskland og Belgien.

»Konsekvenserne vil nok ikke være helt de samme, som vi har set i Tyskland, hvor vandet kan vælte fra bjerge ned til floder fra begge sider. Men nedbørsmæssigt kan noget lignende også ske i Danmark. Det skal vi være forberedt på,« mener Martin Stendel.

Indtil videre er Jordens temperatur steget med 1,2 grader siden industrialiseringens start i 1800-tallet. Kommer den over 1,5 grader, vil det have store konsekvenser for både livet på Jorden og for verdens økonomier.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.