Minihjerner fra et laboratorium har ”øjne”, der reagerer på lys

Det lyder freaky, men der er en mening med galskaben.

Artiklens øverste billede
Her er en af mini-hjernerne, som forskerne fremhæver i studiet. Den er 60 dage gammel. Den tidlige form for øjne reagerer på lys, men det giver ikke mening at sige, at de kan se, da mini-hjernerne ikke fungerer på et stadie, hvor man kan tale om bevidsthed eller tankevirksomhed. Foto: Gabriel et al./Cell Stem Cell

Hundredvis af små hjerner, der er dyrket i et laboratorium, har efter 60 dage i en petriskål udviklet en tidlig form for øjne, som reagerer på lys.

Minihjernerne er skabt af stamceller fra mennesker, og med et nyt studie har et tysk forskerhold forfinet metoden til at skabe øjenstrukturer i minihjernerne, der også er kendt som organoider. Det skriver Videnskab.dk.

»Arbejdet giver os en bedre forståelse af, hvordan øjet og hjernen udvikler sig i det helt tidlige stadie hos os mennesker,« forklarer lektor Agnete Kirkeby til Videnskab.dk. Hun er forsker i mini-hjerner på Københavns Universitet.

Minder om rigtige øjne

Allerede i 2011 lykkedes det for første gang et japansk forskerhold at dyrke minihjerner med samme form for umodne øjne. Siden er metoden blevet brugt med succes af flere forskellige forskergrupper.

Læs også: Gennembrud: Forskere har groet stamceller fra mennesker i tidlige abefostre

Nyheden i det aktuelle studie er dog, at forskerne har mere kontrol over udviklingen af de primitive øjne. Blandt andet er det i lykkedes dem at udvikle to øjne, der vokser symmetrisk, og dermed minder lidt om, hvordan øjne normalt vokser frem, fortæller Agnete Kirkeby, der ikke har været en del af forskningen:

»Tidligere har det været mere tilfældigt, hvordan den her tidlige form for øjne har udviklet sig. Det er lykkedes forskergruppen her at udvikle to øjenstrukturer, der bliver dannet symmetrisk og placerer sig i den ene ende af minihjernen, og det er flot,« forklarer hun.

For god ordens skyld: Den tidlige form for øjne, forskerne har skabt, kan ikke ”se”, selv om der er fundet tegn på, at de reagerer på lys, og minihjernerne fungerer heller ikke på et stadie, hvor man kan tale om bevidsthed eller tankevirksomhed.

Har skabt øjne, der svarer til et fosterstadie

Den tyske forskergruppe bag det nye studie såede i deres eksperiment stamceller i 314 petriskåle, hvoraf 226 – svarende til 72 pct. – af dem altså med tiden udviklede en form for øjenstruktur.

Øjenstrukturen, der opstod i de små hjerner, kaldes ”optic cups”. Der findes ikke rigtig en god dansk oversættelse af ordet, men det er en beskrivelse af, hvordan øjet ser ud i sit tidlige udviklingsstadie.

Det er med andre ord en struktur, der opstår i den helt tidlige del af fosterstadiet, og som med tiden kan udvikle sig til et helt øje.

Læs også: Vil vi en dag se organer bygget i en petriskål?

»”Optic cups” er betegnelsen for et øje under modning, og når de modner disse strukturer i laboratoriet, kan de opnå en tidlig øjenstruktur, svarende til det, du finder i et sent fosterstadie på et barn på op til seks måneder,« forklarer Agnete Kirkeby.

Allerede efter 30 dage kunne forskerne se spor af de fremvoksende ”øjne”. Efter 50 dage var de primitive øjne synlige, og efter 60 dage afsluttede forskerne eksperimentet, fordi minihjernen ikke længere kunne holdes i live.

På billedet her ser du et udsnit af nogle af de mini-hjerner, et tysk forskerhold har fremdyrket. De små sorte prikker er umodne øjestrukturer - kaldet optic cups - der svarer til de øjne, der udvikles i et tidligt fosterstadie. Foto: Gabriel et al./Cell Stem Cell

I fremtiden kan vi måske dyrke hele øjne

Forskningen i stamceller og minihjerner leder hurtigt tankerne hen på science fiction-fantasier om muligheden for evigt liv og konstruktionen af små menneskefostre i dunkle laboratorier.

Den slags forestillinger ligger dog langt ude i fremtiden, hvis de da overhovedet er realiserbare. Agnete Kirkeby er skeptisk:

»Jeg tror aldrig nogensinde, at det vil lykkes os at lave en hel hjerne ud fra stamceller. Det har jeg svært ved at forestille mig. Men det er nok teoretisk muligt at kunne lave et øje, da det er en begrænset struktur, som vi kender ret godt, og så sidder den uden på hjernen,« vurderer hun og tilføjer:

»Men vi er selvfølgelig ret langt fra at kunne gør det i praksis.«

I dag er stamcelleforskningen rettet mod at få en bedre forståelse af, hvordan vi kan behandle avancerede sygdomme som Parkinsons, Alzheimer, autisme og så videre.

Formålet med den nye forskning, er – foruden at blive klogere på forholdet mellem hjernen og øjnene, og hvordan øjet udvikler sig – som tidligere nævnt også at kunne udvikling behandling, der eksempelvis kan kurere blindhed og andre øjensygdomme.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.