Mytedrab: Ingen tegn på, at din forbrænding falder efter de 40

Har du hele tiden troet, at vi fra 20-årsalderen begynder at tage på i vægt, fordi vores forbrænding går ned? Og at vi, især når vi runder de 40 år, tager på i vægt?

Så er du sikkert ikke den eneste. Men måske er det slet ikke sådan, skriver Videnskab.dk. 

Et internationalt studie, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, giver et nyt indblik i, hvordan kroppens energibehov ændrer sig livet igennem.

Det kan inddeles i fire stadier i løbet af vores liv:

• 0-1 år: Energibehovet stiger kraftigst, fra man fødes, til man fylder 1 år. Små børn har markant højere forbrænding end voksne, hvis man justerer for kropsstørrelse.
• 1-20 år: Energibehovet fortsætter med at stige mere moderat. Sat i forhold til kropsstørrelsen bliver energibehovet dog mindre og mindre frem mod 20-årsalderen.
• 20-60 år: Energibehovet er konstant for voksne og midaldrende.
• 60+: Energibehovet falder først, når man fylder 60 år. Det falder derefter cirka 0,7 procent om året.

Der er desuden ingen forskel på stofskiftet hos kvinder og mænd, efter at forskerne kontrollerede for andre faktorer som kropsstørrelse og muskelmasse.

Læs også: Matematikkurens forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur 

Store individuelle forskelle

Det er interessant, at der er fire så specifikke stadier i livet, som har betydning for menneskers stofskifte. Og at det altså tyder på, at stofskiftet ændrer sig i forskellige spring med alderen.

Det mener Allan Arthur Vaag, professor på Københavns Universitet og overlæge samt forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, der har set på studiet for Videnskab.dk.

»Vi kan bruge resultaterne til at beregne behov for energi i kosten i forskellige aldersgrupper. Vi kan muligvis senere benytte dem til at opnå en bedre forståelse af sygdomme relateret til energiindtag og behov, for eksempel fedme, diabetes, hjertekarsygdom og muligvis også kræft,« siger han.

Forskerne har haft adgang til en fælles database med resultater fra eksisterende studier med i alt 6.421 deltagere – både kvinder og mænd – i en alder fra 8 dage til 95 år – fra 29 lande.

Nogle har 25 pct. lavere forbrænding end deres aldersgennemsnit, mens andre med den samme kropsstørrelse har 25 pct. højere forbrænding end forventet. Men afvigelserne ændrer ikke det generelle mønster.

Læs også: Skal man svede for at forbrænde fedt? 

Små børn forbrænder »som en helt anden art«

Det kom bag på forskerne, at nyfødte spædbørn ikke har et højt stofskifte. Ifølge studiet tyder det på, at spædbørn i den første måned efter fødslen faktisk har det samme stofskifte som deres mødre.

Det ændrer sig dog hurtigt – fra cirka én måned – hvor ”det stikker af”, da de forbruger 50 pct. mere på én dag end voksne, når der er justeret for kropsstørrelse.

»Små børn forbrænder ikke energi, som om de var små voksne. De forbrænder energi superhurtigt – som en helt anden art,« lyder det sågar fra en af forskerne bag undersøgelsen Herman Pontzer fra Duke University i en kommentar til mediet Science.

»Det gør indtryk at se det meget store energibehov, der findes hos spædbørn op til 1 år. Det er ikke nødvendigvis overraskende, for vi ved, at de vokser meget i den periode. Men det er fortsat betydende, at energibehovet i absolut forstand er så højt i forhold til de andre aldersgrupper,« siger Allan Arthur Vaag og tilføjer:

»Det kan være, vi har undervurderet, hvor meget kosten betyder i de første leveår. Vi ved, at underernæring tidligt i livet kan have varige effekter på metabolismen senere i livet. Det kan føre til sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme og en øget risiko for sygdom senere hen.«

Derfor skal vi måske være mere opmærksomme på, at små børn får nok føde i de første år, for det kan være med til at reducere risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme senere i livet.

”Nyt, sundt – og sandt?” er Jyllands-Postens podcast om mad og sundhed. Lyt til den seneste episode herunder.