Muslimske familiers ældrepleje kan gøre kvinder isolerede i hjemmet

Mange muslimer i Danmark kunne aldrig drømme om at sende deres forældre på plejehjem eller få kommunal hjemmehjælp. De foretrækker selv at passe de ældre derhjemme.

I muslimske familier får syge ældre masser af omsorg. Men der er også ulemper ved, at især døtre, svigerdøtre og ægtefæller går derhjemme og passer dem, siger professor Mikkel Rytter til Videnskab.dk. 

Han står bag et stort stort etnografisk forskningsprojekt om ældrepleje i muslimske familier.

»En af grundene til, at nogle kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, kan være, at de tager sig af deres ældre i eget hjem,« siger Mikkel Rytter, der er professor MSO på Aarhus Universitets Institut for Antropologi. 

»Man kan ikke have et 37 timers arbejde, hvis man både skal passe en dement mor og sine børn,« tilføjer professoren.

En niche på arbejdsmarkedet

Mikkel Rytter og kollegaer har undersøgt, hvordan familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund bruger en ordning, som giver mulighed for, at de gennem kommunen kan få ansat et familiemedlem til at tage sig af plejekrævende ældre.

Læs også: Plejehjem og kommunal hjemmehjælp er udelukket i mange muslimske familier

»Som udgangspunkt er der utrolig meget win-win ved ordningen, fordi familierne på den måde kan få ældreplejen til at fungere i hverdagen uden at være tvunget til at sende deres forældre, som måske ikke taler særlig godt dansk, på plejehjem eller få fremmede til at passe dem,« siger Mikkel Rytter. 

Men ordningen giver også udfordringer, afslører det etnografiske projekt, hvor forskerne har besøgt og interviewet familier, der bruger ordningen. Isolation er en af dem. 

»Forestil dig en kvinde, der har passet sin mor i syv år. Når moderen dør, har hun ingen kompetencer, hun er ikke blevet opkvalificeret, har ikke fået hjælp til karriereplanlægning og har intet netværk. Så er det svært at få job,« siger Mikkel Rytter.

Hold medarbejderudviklingssamtaler

Kommunerne kan med fordel holde mere kontakt til de selvudpegede hjælpere i familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund og finde ud af, hvordan de kan fastholde dem, mener Mikkel Rytter.

»De er jo kommunalt ansatte, så der skal gøres noget for at holde fast i dem, når de ældre dør. Det er da fjollet, at de skal tilbage i arbejdsløshedskøen efter at have været ansat i kommunen i årevis,« siger han.

Læs også: Danskere opfatter muslimer som underudviklede: Hvilke konsekvenser har det?

På baggrund af projektet anbefaler forskerne blandt andet, at kommunerne holder medarbejderudviklingssamtaler med de selvudpegede hjælpere, stiller krav til hjælpemidler i hjemmet og tilbyder opkvalificeringskurser.

Forskernes anbefalinger er udkommet i en rapport fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dorthe S. Nielsen, der forsker i interkulturel sygepleje på Syddansk Universitet, har læst rapporten og bider mærke i, at den ikke anklager eller peger fingre, men rækker ud.

»Forskerne opfordrer til øget samarbejde i stedet for påbud og forbud. Det er der brug for, for det går ikke, at kommunen trækker sig og antager, at nu klarer familien det selv,« siger Dorthe S. Nielsen, der er professor i sårbarhed.

»De fanger de pårørendes perspektiv rigtig fint, og rådene er formuleret på en måde