De fleste muslimske familier passer deres ældre derhjemme

I det danske velfærdssamfund er det reglen snarere end undtagelsen, at ældre mennesker flytter på plejehjem eller får hjemmehjælper, når de bliver for svækkede til at tage vare på sig selv.

Men nogle familier skiller sig ud og passer selv de ældre, skriver Videnskab.dk.

»I de fleste muslimske familier er det fuldstændig udelukket at sende et ældre familiemedlem på plejehjem,« fortæller Abir Mohamad Ismail, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi, til Videnskab.dk.

I 13 måneder har Abir Mohamad Ismail været flue på væggen hos 16 arabisk muslimske familier, som passer en syg ældre derhjemme. Hun har blandt andet undersøgt, hvilken rolle religion og kultur spiller for familiernes ældreomsorg.

Mor boede på skift hos børnene

I en af familierne var Faten på 54 år ansat af kommunen til at tage sig af sin 86-årige mor, Amne, med diabetes og kræft. 

Datteren Faten var ikke den eneste, der tog sig af moderen.

Børnene besluttede sig for at skiftes til at have moderen boende i en uge ad gangen, »selv om det betød, at nogle af børnebørnene var nødt til at sove i stuen eller et andet sted i hjemmet«.

En af årsagerne til familiernes ubegrænsede ældreomsorg findes i Koranen. Der står blandt andet:

»Uanset om en eller dem begge når alderdom med dig, sig ikke til dem (så meget som), uf, og frastød dem ikke, men tal til dem ædle ord. Og sænk til dem vingen af ydmyghed ud af barmhjertighed og sig, Min Herre, forbarm dig over dem, da de opdrog mig (da jeg var) lille,« Koranen 17: 23–25 (oversat fra engelsk fra den videnskabelige artikel).

Nogle af de arabiske familier, Abir Mohamad Ismail har fulgt, er ikke specielt religiøse i det daglige. 

»Men når det kommer til ældrepleje, får klokken altid en religiøs klang. Så beskriver de opgaven i religiøse termer,« siger Abir Mohamad Ismail.

Læs også: Hår fra profeten Muhammed bringer muslimer i ekstase

Gode gerninger vægter tungt hos Allah

Ældreomsorg ses af familierne som en måde at få en slags kredit, så de efter døden dømmes mildere af Allah for de synder, de har begået gennem livet, forklarer Abir Mohamad Ismail. I islam kaldes det Hasanat.

Koranen giver dog ingen retningslinjer for, hvordan plejen skal gives, eller hvornår man er tilstrækkelig omsorgsfuld. 

»Der er ingen manual. Du skal bare blive ved med at gøre det bedre og bedre. I bund og grund er det aldrig godt nok, for uanset hvad vil du aldrig kunne gengælde det, du har fået af dine forældre. Nogle gange betyder det, at man tilsidesætter egne behov, men det snakker man ikke så meget om,« siger Abir Mohamad Ismail.

De enkelte familier forhandler internt om, hvordan ældreplejen skal varetages og fordeles. Oftest er det kvinder, der står for det meste. 

»I Koranen står der ikke noget om, at det er kvindernes opgave at passe på de ældre. Men eftersom kvinder traditionelt har taget sig af omsorgsopgaverne i familien, er det blevet en tradition. I de familier, jeg har besøgt, opfatter kvinderne ældreplejen som deres domæne,« siger forskeren.

Læs også: Forsker: Muslimer er lige så glade for demokratiske værdier som kristne 

»Det er megarelevant«

Abir Mohamad Ismail forskning er en del af et større projekt kaldet AISHA – Ageing Immigrant and Self-appointed Helper Arrangements.

Professor i sårbarhed Dorthe S. Nielsen bifalder den viden, der er kommet ud af projektet. 

»Det er megarelevant. Vi har ikke ret meget viden om den her gruppe ældre, så forskningen rammer ned i et kæmpe hul og en udfordring,« siger Dorthe S. Nielsen, der er klinisk professor på Syddansk Universitet og blandt andet forsker i interkulturel sygepleje.

»Det er svært for den her gruppe af ældre at finde vej i systemet. De er sårbare, ikke kun fordi de er ældre og skrøbelige, men også fordi mange af dem har sprogbarrierer. De er helt afhængige af deres familier, og de selvudpegede hjælpere er på 24 timer i døgnet,« fortsætter hun.