Hvorfor bliver man træt og øm af at blive vaccineret?

Muskelsmerter efter vaccination er et tegn på, at immunforsvaret bearbejder vaccinen, forklarer professor.

Artiklens øverste billede
Grafik: JP

Hvorfor gør det ondt i musklerne, et stykke tid efter at man har fået en coronavaccine?

Og hvorfor kan vaccinen medføre, at nogle kortvarigt bliver umådeligt trætte?

»Smerter i armen, i nogle dage efter at man har fået en hvilken som helst vaccine, er en helt almindelig reaktion på, at noget fremmed er til stede i kroppen,« forklarer virolog Allan Randrup Thomsen, der er professor på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, til Videnskab.dk.

»Når vaccinen sprøjtes ind, går der en proces i gang, som er flere timer om at udvikle sig, hvor det første led i kroppens immunforsvar aktiverer det næste og det næste og det næste. Det er en kaskade.«

Immunforsvaret træder i kraft

Immunforsvaret begynder blandt andet at sende besked ud i kroppen om den ubudne gæst. Beskeden sendes via signalmolekyler – en slags cellulære postbude, som kaldes cytokiner.

Cytokinerne er med til at informere immunceller om, at den fremmede – altså vaccinen – er trængt ind. Informationen er afgørende for, at der udvikles såkaldt immunologisk hukommelse, så kroppen på et senere tidspunkt kan genkende og bekæmpe coronavirussen, hvis vi bliver smittet.

Læs også: RNA-coronavacciner: Kan vi stole på dem?

»Cytokinerne trigger en betændelsestilstand i vævet omkring injektionsstedet. Det er ufarligt og går over i løbet af 48-72 timer,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Betændelsestilstanden – det kaldes også inflammation – er kroppens helt normale og nyttige reaktion på, at noget fremmed er trængt ind.

Kroppen reagerer på betændelsen ved at gå i gang med at gøre rent. Det gør den på samme måde, som hvis man eksempelvis får et sår:

Kroppen frigør kemiske stoffer, som fjerner fremmede mikroorganismer, for eksempel bakterier, så infektionen ikke breder sig.

Kroppens naturlige reaktion

Forbigående smerter, hævelse og i nogle tilfælde nedsat bevægelighed er en helt normal konsekvens, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Cytokinerne, som frigives, når man bliver vaccineret, kan også påvirke kroppen på andre måder. De kan gøre os trætte og give os feber.

Læs også: Hvad er ’Delta plus’-varianten? Beskytter vaccinerne mod den?

Det sker, hvis de kommer ud i blodet og på den måde når frem til andre dele af kroppen end der, hvor man er blevet stukket.

»Træthed er en del af konsekvensen af de signalmolekyler, der bliver frigivet. Nogle af dem går op og påvirker vores centralnervesystem i hjernen,« siger Allan Randrup Thomsen.

Smerterne, trætheden og feberen går heldigvis over, når kroppen er færdig med at bekæmpe inflammationen.

»Man skal faktisk være glad, hvis man har ondt i armen efter vaccinen, fordi det er et tegn på, at kroppen reagerer, som den skal,« siger Allan Randrup Thomsen.

Men skal man så være bekymret, hvis man ikke har smerter eller bliver træt? Betyder det, at kroppen ikke reagerer, som den skal, og at vaccinen ikke virker?

»Nej, det skal man ikke være nervøs for. Der er en biologisk variation, som betyder, at nogle mennesker reagerer mere end andre. Men de overordnede processer, der sker i kroppen, vil være de samme, uanset om man mærker noget eller ej,« beroliger professoren.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.