Hungersnød bliver brugt som våben i politiske magtspil

Allerede helt tilbage i 1700-tallet begyndte økonomer at interessere sig for sult og hungersnød. Den britiske økonom Thomas Malthus udgav i 1798 sin økonomiske teori, om at befolkninger vokser eksponentielt og altid vil vokse hurtigere end mængden af fødevarer.

Konklusionen var, at sult handler om mangel på mad, og manglen på mad vil reguleres gennem hungersnød.

Men bag mange moderne sultkatastrofer ligger ofte et meget kompliceret internationalt magtspil. Det skriver Videnskab.dk.

1: Hungersnød som strategisk våben

I en videnskabelig artikel fra 2017 opstiller en af verdens førende forskere i sult og hungersnød-katastrofer, professor Alex de Waal, fire forskellige kategorier af hungersnød. Her bruges sult bevidst bruges mod en modstander. Det blev for eksempel brugt af den tyske kolonimagt i Namibia i 1904.

Læs også: Hvordan påvirker coronapandemien kampen for at opnå FN’s verdensmål?

Befolkningen gjorde oprør mod kolonistyret, og kolonistyret slog tilbage blandt andet ved at drive oprørerne ud i Namib-ørkenen, hvor mere end 40.000 døde af sult og tørst. Da der var hungersnød i Somalia i 2011, brugte oprørsbevægelsen Al Shabaab også sult som våben.

De forhindrede nødhjælp i at nå frem til områder, de selv kontrollerede, og hvervede soldater fra områderne ved at love dem mad. Omkring 250.000 døde af sult i Somalias hungersnød i 2011.

2: Hungersnød som bivirkning af et lands politik

Den form for hungersnød kan både opstå som resultat af konflikt, eller den politik en regering fører, og hvor magthaverne ikke gør noget aktivt for at forhindre sultkatastrofen.

Det er for eksempel tilfældet i Etiopien lige nu, hvor 350.000 er på randen af hungersnød på grund af en væbnet konflikt i regionen Tigray mellem oprørere og regeringsstyrker.

Regeringen er ikke bevidst gået efter at skabe en sultkatastrofe, men har formentlig været vidende om risikoen, da den greb militært ind i et vigtigt landbrugsområde med stor fattigdom.

Læs også: Hvorfor har vi ikke udryddet hungersnød?

Det var også tilfældet i Kina i slutningen af 1950’erne under Det Store Spring Fremad, hvor kollektivisering af landbruget, tvangsflytning af bønder til stålindustrien og dårligt vejr betød, at høsten slog fejl. Afgrøder rådnede på markerne, fordi der ikke var nogen til at høste dem, og imens døde omkring 30.000.000 kinesere af sult.

3 & 4: Ligegyldighed og uforskyldt hungersnød

Folk sulter for eksempel som følge af tørke eller fejlslagen høst, og magthaverne gør intet for at hjælpe. Den type sultkatastrofer var ifølge Alex de Waal almindelige før 1900-tallet, men sjældnere i nyere tid. Hvis sult opstår på grund af udefrakommende årsager – for eksempel tørke, insektsværme, som æder afgrøderne eller oversvømmelse – og magthaverne ikke kan gøre noget for at bremse sulten, kan man tale om uforskyldt hungersnød.

Den sidste type er stort set ikke-eksisterende i dag, blandt andet fordi FN har så gode varslingssystemer og velfungerende logistik, at ingen i teorien behøver dø af sult.