Fortsæt til indhold
Viden

Fremtidens solceller skal være lettere at genanvende, mener forsker

Hvis vi ikke bliver bedre til at genanvende solceller, ender vi med flere tons solcelleaffald i fremtiden.

Niklas Asp Nielsen

Solcelleparker skyder op i landskabet for at fortrænge de sorte energikilder som kul og olie. Det er en god nyhed for klimaet. Men i takt med at flere bæredygtige energikilder produceres, er vi samtidig nødt til at forholde os til, hvad vi gør med de millioner tons affald fra solpaneler, når de har aftjent deres værnepligt.

Kigger vi i krystalkuglen, viser estimater for solcelleaffald, at man på verdensplan i 2050 kan stå med 78 mio. tons affald fra solceller, ifølge Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA). Det skriver Videnskab.dk.

En solcelle er sat sammen i flere dele, og blylodninger findes i en stor del af af silicium-solceller, ifølge Ingeniøren. Glas udgør langt størstedelen af en solcelle, mens for eksempel sølv og kobber udgør under 1 pct. sammenlagt og findes i lodningerne, forklarer Lykke Margot Ricard. Illustration: Research and development priorities for silicon photovoltaic module recycling to support a circular economy

»Vind- og solenergi er vigtige i den grønne omstilling, derfor handler det om, at vi peger på affaldsudfordringen i tide,« lyder det fra lektor Lykke Margot Ricard, der forsker i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet:

»Affaldet er måske ikke et problem, der er så stort lige nu, men det vokser eksponentielt og kan blive et miljøproblem i fremtiden, så vi skal allerede nu se på, hvad der kan opstå af udfordringer i fremtiden.«

Læs også: Solcelle-teknologien bakser med fire hovedproblemer

Genanvendelse er en af nøglerne til at undgå udsigten til de mange bunker af solcelleskrot i fremtiden, påpeger Lykke Margot Ricard. Silicium-solceller er den mest udbredte form for solcellepaneler, og her kan 85 pct. af materialet faktisk genanvendes. Derudover har de vist sig at være robuste med en garanteret levetid på op til 25-30 år. Men til trods for at 85 pct. lyder af meget, er der stadig flere udfordringer med at forvandle materialer fra udtjente solceller til nye solceller. Holdbarhed i dag blevet et af de parametre, som solcellerne bliver målt på, og paradoksalt nok er den gode holdbarhed også en af udfordringerne for genanvendelse, uddyber Lykke Margot Ricard.

Derfor skal man blive bedre til at tænke i adskillelse af solceller, så man kan genanvende dem i større dele – som en slags legoklodser.

Læs også: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

Helt konkret gør den lim, der binder solcellen sammen og holder dem robuste over for al slags vejr, at solcellerne er utrolig svære at skille ad i store elementer. I dag fjerner man ledninger og genanvender aluminium fra rammerne, mens noget af det resterende materiale knuses ned og bruges i stålindustrien eller som vejfyld. Men langtfra det hele: »Fordi det er så svært at skille solceller ad, når de har aftjent deres værnepligt, bliver meget af glasset sendt til nedknusning, og man står med sammenblandede rester, der består af en blanding af almindelige polymerer, fluoropolymerer og de rester af bly, sølv og kobber, som ikke er blevet udskilt som led i nedknusningen,« siger Lykke Margot Ricard. »Så man ender med blandede fraktioner, som ikke er meget værd, og som ikke kan genanvendes i nye solceller, fordi det faktisk bliver billigere for producenterne at købe nye materialer.«

Man arbejder lige nu på flere løsninger, som gør, at genanvendelse af solcellerne bedre kan betale sig, men kan det tage flere år at finde de rette løsninger. Derfor skal vi i gang nu, mener Lykke Margot Ricard.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk