Det blev verdenskendt sidste år - nu er et af verdens største isbjerge væk
A-68, der kælvede fra Antarktis i 2017, er brækket over i så små stykker, at de ikke længere er værd at holde øje med.
Isbjerget A-68, som i juli 2017 rev sig løs fra Antarktis’ Larsen C-iskappe, har gennem lang tid været fulgt intenst verden over, både af forskere og offentligheden.
A-68 har været et af verdens største isbjerge med en størrelse på 6.000 km², hvilket er cirka dobbelt så stort som Fyn. Imidlertid er det i det seneste år brækket over i mindre og mindre dele, og nu er stykkerne så små, at agenturet US National Ice Center, som holder øje med isbjerge omkring Antarktis, ikke længere vil overvåge dem.
Glaciologen, professor Adrian Luckman fra universitetet i Swansea, siger til BBC News, at det er overraskende, at isbjerget holdt så længe i det relativt lune vand. Ikke mindst, fordi det nok fylder meget, men til gengæld er meget tyndt.
»Vi forventede ikke, at der ville gå særlig lang tid, før A-68 delte sig i mindre stykker, men det tog faktisk flere år og drev mange hundrede mil, før det gjorde det,« siger han.
Efter at A-68 var kælvet, drev det nordpå i årevis, hvor afsmeltningen skete relativt langsomt. I efteråret 2020 blev det en historie i internationale medier, da isbjerget kom kollisionskurs med det britiske territorium, øen South Georgia, cirka 1.400 km fra den argentinske østkyst.
Det var frygtet, at isbjerget ville støde på grund ud for øen og afsmelte en frygtelig masse ferskvand, hvilket ville få fatale konsekvenser for øens dyreliv, der tæller pingviner og sæler.
Det skete dog ikke. I stedet drev det rundt på lavt vand, hvor det hurtigt smeltede, og fordi det store isbjerg kun er omkring 200 meter tykt, blev det hurtigt eroderet af bølger og strøm.
Det kælvede ad flere omgange, og store flager er i løbet af de seneste måneder brækket af isbjerget. Flagerne har hidtil fået navne som A-68J og A-68P, men efterhånden som isbjergene bliver mindre og mindre, er man holdt op med at navngive og holde øje med dem.
USA’s nationale isforskningscenter holder øje med isbjerge, der er over en vis størrelse af hensyn til skibstrafikken. Siden 70’erne har agenturet haft over 500 isbjerge under observation.
Isbjergene får navne af isforskningscenteret, der har inddelt Antarktis i kvadrater. Da isklodsen brækkede af Larsen C-ismassivet i Weddelhavet, fik det bogstavet A. Og idet 68 var det seneste ledige nummer i forhold til store kælvninger i sektoren, blev navnet A-68.
Ifølge National Geographic er det størst kendte isbjerg i de seneste mange årtier B-15, der var dobbelt så stort som A-68.