»Imponerende«: Diabetesmedicin hjalp patienter med nyresygdom
Millioner af nyrepatienter står over for bedre behandling efter forunderlig opdagelse gjort af blandt andre danske forskere.
Det er meget sjældent, at forskere hiver hele arsenalet af instrumenter frem til en stor salut for nye resultater – men det sker nu. Det skriver Videnskab.dk.
En medicin skabt til at behandle folk med type 2-diabetes har vist sig også at være en effektiv behandling til rigtig mange patienter med nyresygdomme.
Meldingerne fra et stort forsøg har været så positive, at forsøget blev afbrudt for hurtigere at få gang i behandlingen med stoffet dapagliflozin, som effektivt bremser udviklingen af forskellige typer nyresygdomme.
Som om det ikke var nok, viser det sig nu i et nyt studie, at medicinen ikke blot bremser nyresygdom, men også reducerer risikoen for at dø hos patienter med forskellige typer nyresygdomme, hvad enten de har diabetes eller ej.
Nyt studie med »imponerende« tal
Risikoen for død dalede med omkring en tredjedel i løbet af godt to år, hvor patienterne blev fulgt.
Det svarer til, at man skal behandle 19 patienter i to år for at undgå de alvorligste konsekvenser: at én af dem enten mister halvdelen af nyrefunktionen eller dør af sygdommen.
»Jeg har forsket i diabetes i 30 år og aldrig været i nærheden af tal, der er så imponerende som de her,« siger én af forskerne bag det nye studie, Peter Rossing, professor ved Københavns Universitet samt overlæge og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).
»Normalt har patienterne en prognose, som er værre end for mange former for cancer, men det ser ud til, at ligegyldig hvilke typer nyresygdomme vi har målt på, så er det her nærmest en trylledrik, der sænker progressionen af nyresygdom og reducerer død, endda inden for ret kort varighed. Det er ret vildt,« uddyber Peter Rossing.
Studie med entydig besked
Peter Rossings begejstring for studiet bliver delt af ledende overlæge, dr.med. Bo Feldt-Rasmussen, som ikke har haft noget med forskningen at gøre.
Bo Feldt-Rasmussen har til daglig ansvaret for behandlingen af nyrepatienter på Nefrologisk Klinik på Rigshospitalet.
»Det er et meget stort studie, som er meget stærkt og entydigt i sin besked og viser en stor effekt af medicinen, som bremser udviklingen af sygdom i nyrepatienter.«
»Det her er meget spændende og noget af det mest opsigtsvækkende, jeg har set i mange år. Det er noget, der i øjeblikket arbejdes med internationalt, men også i Danmark, for at finde ud af, hvordan skal vi håndtere det og implementere det i behandlingen,« fortæller Bo Feldt-Rasmussen, som også er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.
Studier betalt af medicinalfirma
Med til historien hører, at flere af de store studier er betalt af medicinalfirmaet bag dapagliflozin, Astrazeneca.
Forskning har vist mange gange, at studier betalt af medicinalindustrien har en tilbøjelighed til at nå frem til mere positive konklusioner end studier lavet uden støtte fra producenten af den medicin, der bliver undersøgt.
Læs også: https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/sponseret-forskning-paavirker-resultater
Nogle læsere vil nok tænke: »Den er god med jer – så kan vi jo ikke stole på resultaterne«. Hvad vil du sige til dem?
»Et studie, der undersøger nyresvigt og død, kræver op mod 5.000 patienter og koster en milliard kroner eller mere at lave. Sådan noget er meget svært at få lavet uden at samarbejde med medicinalindustrien,« siger Peter Rossing.
Peter Rossing kalder alt i alt samarbejdet mellem forskere og medicinalfirma for »effektivt og forbilledligt«.
»Det er vigtigt at være opmærksom på, om der er en konflikt eller andre issues, men jeg synes også, vi har gjort alt, hvad vi kan, så vi nu med sindsro kan sige, at det ikke har været en konflikt undervejs, men en kæmpehjælp. Jeg kan 100 pct. stå inde for konklusionerne og beregningerne og fundene,« siger han.
Bo Feldt-Rasmussen nærer ingen tvivl om, at studierne er så vellavede, at konklusionerne er til at stole på.
Han forventer, at det nu er et spørgsmål om uger eller måneder, før studierne vil ændre anbefalingerne til behandling i både Danmark og udlandet.