Forhistorisk Game of Thrones-”dire wolf” var slet ikke en ulv

Den forhistoriske kæmpeulv fra Nordamerika var en helt anden art end alle nulevende ulve, viser nyt dna-studie.

Artiklens øverste billede
En flok ”dire wolves” (Canis dirus) i færd med at fortære en nedlagt bison, mens to grå ulve (Canis lupus) nærmer sig i håb om rester. Den nordamerikanske kæmpeulv (Canis dirus) uddøde for 13.000 år siden samtidig med andre store dyr som mammut og sabeltiger. Men ved stadig ikke præcis, hvorfor de uddøde. Arkivillustration: Mauricio Anton/Nature Publishing Group/AFP Photo

Kæmpeulven ”dire wolf” blev kendt i den populære serie ”Game of Thrones”, hvor den var familien Starks symbol og trofast beskytter af familiens yngste søn, Brandon Stark.

Virkelighedens ”dire wolf” levede faktisk i Nordamerika indtil for 13.000 år siden samtidig med sabelkatte, mammutter og amerikanske løver.

Men kæmpeulven var rent genetisk slet ikke en ulv, skriver Videnskab.dk.

Det konkluderer et internationalt forskerhold med dansk deltagelse efter at have analyseret ældgammelt dna fra kæmpeulven og sammenlignet med nulevende arter af ulve, vilde hunde og sjakaler.

»Man har haft tusindvis af knogler og ud fra udseendet konkluderet, at var en ulv. Nu har vi analyseret dna’et og kan helt klart sige: Det var det ikke,« siger postdoc på sektion for evolutionær genetik på Københavns Universitet Mikkel Sinding.

Han har været med til at lave det nye studie, som er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Professor Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitet forsker også i analyser af gammelt dna og har læst det nye studie om det myteomspundne fortidsdyr.

»Det er superoplagt at undersøge. Det er et dyr, som er lidt mystisk, der er fundet mange fossiler, men man har ikke kunnet komme videre i forståelsen ved kun at se på morfologien (dyrets udseende, red.),« siger Mikkel Heide Schierup, som ikke har været en del af det nye studie.

»Det er endnu et eksempel på, at man kan få større indsigt ved at sekvensere dna, end man kan på andre måder,« uddyber han.

Læs også: Hvordan tæmmede mennesket hunden?

Nulevende ulve er noget helt andet

På dansk har vi ingen populær betegnelse for dire wolves (Canis dirus)

»På dansk bliver dire wolves betegnet som skrækkelig ulv eller bare kæmpeulv,« fortæller Mikkel Sinding.

Det store fortidsvæsen lignede ud fra skelettet en overdimensioneret ulv. Kæmpeulven var blot større, tungere og havde større tænder og kraftigere bid end ulve.

Men rent genetisk er den lige så meget ulv, som en chimpanse er menneske, viser det nye studie.

»Der har været en heftig debat om, hvad denne her kæmpeulv egentlig var, og om nogle nulevende ulvearter nedstammer fra den eller er en slags hybrider af nulevende kæmpeulve. Der får vi sat flueben ved, at nulevende ulve genetisk er noget helt andet,« uddyber Mikkel Sinding, som har lavet det nye studie.

Splittede genetisk op for seks millioner år siden

Gennem komplicerede dna-analyser når forskerne frem til, at nulevende ulve, vilde hunde, sjakaler og den uddøde kæmpeulv har haft en fælles stamfader på samme måde, som menneskeaberne og alle menneskearter havde.

Denne ukendte ulveforfader levede for næsten seks millioner år siden, og den er ophav til alle nulevende arter af ulve, sjakaler og vildhundearter.

Kæmpeulvene udviklede sig ud fra denne forfader til en art, som var så genetisk langt fra andre ulvearter, at de ikke længere kunne reproducere sig med andre nulevende arter.

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, at den ikke kunne, men den gjorde det i hvert fald ikke. Så der er ingen kæmpeulve-dna i nulevende ulve i dag,« siger Mikkel Sinding.

Læs også: Slædehundes super-gener er oldgamle: Hunde trak formentlig mennesker for 9.500 år siden

Fanget i asfaltsumpe

De fortidige kæmpeulve har været kendt, siden det første fossil blev fundet i 1850’erne.

I dag er der fundet tusindvis af fossiler fra kæmpeulve i såkaldte asfaltsumpe i Los Angeles i USA. Asfaltsumpene findes naturligt flere steder i verden, hvor naturligt udviklet asfalt er boblet op til jordoverfladen.

Dyrene er blevet fanget i asfalten og druknet. Asfalten er god til at bevare knoglerne intakte, men det ødelægger dna’et.

»Det har været absurd svært at få dna ud af de her fossiler. Vi fik en hel kæbe tilsendt – en virkelig stor kæbe. Vi tæskede den gennem alle analyser, og vi fik intet ulve-dna ud,« fortæller Mikkel Sinding.

Det var en australsk gruppe med knogler fra en hule i Wyoming, der endte med at få nok dna ud af dire wolf-knogler til at dna’et kunne analyseres (sekvenseres) og sammenlignes med nulevende ulvearters.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.