Rekordhurtige coronavacciner: Hvorfor er det gået så stærkt?
Normalt tager det årevis at lave en vaccine, men coronavaccinerne er klar på under et år. Her får du forklaringerne på, at det har været muligt at lave coronavacciner exceptionelt hurtigt.
En videnskabelig præstation, der slår alle rekorder, er nået i mål: Til nytår kan de første danskere højst sandsynligt blive vaccineret mod covid-19, har regeringen meldt ud.
Aldrig tidligere i verdenshistorien er vacciner mod en ny sygdom blevet fremstillet og testet så hurtigt. Det skriver Videnskab.dk.
Allerede tre måneder efter at den nye coronavirus blev opdaget i Kina i december 2019, var den første vaccine klar til at blive testet på mennesker, og et år senere er flere coronavacciner blevet testet i titusindvis af forsøgspersoner.
Hvordan har det kunnet lade sig gøre?
Videnskab.dk har talt med flere forskere, som giver følgende forklaringer på, at coronavaccinerne er blevet færdige på rekordtid:
- Økonomi: Der er blevet investeret massivt i udviklingen af en vaccine.
- Mindre bureaukrati: Lægemiddelmyndighederne har speedet op.
- Sygdommens udbredelse: Jo flere smittede, desto nemmere er det at teste vacciner.
- Viden: Forskere vidste på forhånd lidt om, hvordan de skulle angribe en coronavirus med en vaccine.
- Teknologi: Nye teknologier er blevet udviklet.
Læs også: Coronavacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål
Investorerne er strømmet til
Normalt er det en kamp for forskere at skaffe penge til at udvikle vacciner og udføre de nødvendige forsøg.
Men interessen for at få den ødelæggende coronapandemi under kontrol har været så massiv, at offentlige og private investorer har givet milliarder af kroner til forskere og virksomheder, der udvikler vacciner.
»Vaccineproducenterne har fået pengene up-front. De har fået enorme kapitalindsprøjtninger, så de kunne blive færdige så hurtigt som muligt,« siger Martin Tolstrup, som forsker i infektionssygdomme og er laboratorieleder på Aarhus Universitetshospital.
For år tilbage var han involveret i udviklingen af en vaccine mod hiv, og han har fulgt fremstillingen af coronavacciner tæt.
Læs også: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen
Mindre bureaukrati: Vacciner godkendes hurtigere
Før en vaccine kan tages i brug, er der bunker af dokumentation, der skal gennemgås af lægemiddelmyndighederne.
Vaccinerne skal testes grundigt i flere faser, først på celler i laboratoriet, så i dyr og derefter på mennesker i tre store forsøg.
Normalt er forsøgsfaserne skarpt adskilte, og det kan som sagt tage månedsvis at få tilladelse til at rykke videre mellem de forskellige faser.
Men under coronapandemien er processen speedet markant op.
»Hele det regulatoriske system har siddet klar til at give vaccinerne førsteprioritet. De har sat ressourcer af til at håndtere det hurtigt, fordi det er en nødsituation,« forklarer Martin Tolstrup.
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, som står for at godkende de coronavacciner, der er på vej til Danmark, har indført et system, hvor de gennemgår dokumentationen løbende, mens forsøgene er i gang.
På den måde har vaccineproducenterne kunnet gå direkte fra én forsøgsfase til den næste – flere har endda fået grønt lys til at køre de to sidste forsøgsfaser på samme tid.