Ny model: Så effektiv var nedlukningen af Nordjylland

Forskerne vurderer, at nedlukningen har sparet Nordjylland for 500 smittetilfælde. Nu håber de, at deres model vil blive brugt af Statens Serum Institut.

Artiklens øverste billede
Den 10. december 2020 var Region Nordjylland den mindste smittezone af de fem regioner. Før nedlukningen i november var det den næststørste. Grafik: Videnskab.dk

Fra den 5. november måtte borgere i syv nordjyske kommuner ikke krydse kommunegrænsen, to dage efter lukkede barer og restauranter ned, og skolebørn blev sendt hjem. Kommunerne genåbnede den 20. november.

Resultatet? Smittekurven, der før var på himmelflugt, knækkede, og regionen, der før var den andenstørste smittezone, blev blot to uger senere den af de fem regioner med færrest ugentlige smittetilfælde, hvilket den stadig er i dag. Det skriver Videnskab.dk.

Men hvad var sket, hvis man intet havde gjort?

»Rundt regnet ville vi have 500 flere smittede i Region Nordjylland to måneder senere, hvis der ikke havde været nedlukninger,« lyder vurderingen fra Kim G. Larsen, professor i computervidenskab på Aalborg Universitet.

Modellen skaber en parallel virkelighed

Vurderingen bygger på en ny computermodel, som Kim G. Larsen og hans team den seneste måned og kørt igen og igen og igen for at få indsigt i den nordjyske nedlukning.

Forskerholdet fra Aalborg Universitet har simuleret smittetallene for Region Nordjylland over 100 dage i 2 scenarier. Et scenarie, hvor man ikke lukkede ned, og et 'faktisk' scenarie, hvor der blev lukket ned. Graf: Kim G. Larsen et. al

Antallet af aktive smittede to måneder efter nedlukningen af Nordjylland vil ifølge modellen være på 3.100 smittede, men uden en nedlukning ville smittetallet altså være kravlet helt op på 3.600.

Aktive smittede dækker over smittede, der på dagen har overstået inkubationstiden. Det er ikke nye smittede den pågældende dag.

Læs også: Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Resultaterne fra Nordjylland er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men selve modellen bag beskrevet i tidsskriftet ISoLA.

Computermodellen er en såkaldt individbaseret model, der – som modeller jo gør – skaber en parallel virkelighed eller computerversion af den virkelige verden. Det smarte er, at man derefter kan simulere forskellige scenarier af verden i én uendelighed.

På den måde kan man se, om coronasmitten vil være faldet eller steget, alt efter hvordan og hvornår man har lukket ned i et givent område. Og på samme måde kan man få et bud på, hvordan potentielle nedlukningsstrategier kan virke i fremtiden.

Kan bruges på resten af landet

Kim G. Larsens forskergruppe fra Aalborg Universitet har siden foråret været i løbende kontakt med medarbejdere fra Statens Serum Institut (SSI) angående udviklingen af smitte-modeller.

En af dem er Mathias Heltberg, der er en del af infektionsberedskabet hos SSI.

Han har udviklet én af de individbaserede modeller, der bruges af SSI og kender udmærket til arbejdet fra Aalborg Universitet:

»Jeg synes, at de laver et flot stykke arbejde,« siger Mathias Heltberg, der også er postdoc i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet.

Mathias Heltberg medgiver samtidig, at de modeller, der bruges nu er mere simple og grovkornede, men det er ikke nødvendigvis en svaghed. Der er nemlig forskel på stor detaljegrad og stor præcision.

»Modeller er kun så gode som den data, der bruges i dem, og derfor kan en model også være for detaljerig. Man kan tage mange detaljer med som smitterisiko i restauranter eller til fodbold, men mange af tingene har vi ikke data på. Og så kommer vi op i et felt, hvor detaljegraden bliver for stor.«

Læs også: Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål

SSI: Udelukker ikke at bruge ny model

Hvorvidt Aalborg-forskernes model af er ”for detaljeret” vil Mathias Heltberg ikke kommentere på, og han understreger, at man slet ikke udelukker at inddrage og bruge Aalborg-forskernes model hos SSI for fremtiden.

»Vi vil gerne have forskellige modeller, der kan undersøge de samme spørgsmål, så vi er åbne for at diskutere det,« siger han.

Det håber Kim G. Larsen sker inden alt for længe:

»Jeg er ikke bekendt med, at der findes nogen modeller, der kan give så realistisk en simulering af 500.000 mennesker i Nordjylland som vores – og endda på så kort tid. En simulering af et to måneders forløb tager halvanden time,« pointerer Kim G. Larsen.

Han understreger igen, at deres model ville skabe meget stærke simuleringer, hvis SSI, der har adgang til cpr-registre, bruger den:

»Hvis du kan slå op med vores cpr-nummer, hvor de bor, arbejder og har af fritidsinteresser, så får du en model, der afspejler virkeligheden i en helt særlig grad, og det kan understøtte de andre modeller, der bruges nu,« slutter han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen