Computerspil styrkede opmærksomheden hos børn med adhd

Nyt studie har vist, at et særligt udviklet computerspil gør børn med adhd mere opmærksomme. Men kan det bruges som behandling?

Artiklens øverste billede
Et nyt computerspil ser ud til at gøre børn med adhd mere opmærksomme. Men kan computerspil også hjælpe på adfærdsproblemer og hyperaktivitet?Arkivfoto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Computerspillet starter. En lille gul mand lander på en flod i sin sølvfarvede båd, som du styrer ned ad floden.

På din vej skal du undgå at støde ind i klippesiderne langs floden, samtidig skal du forsøge at sejle igennem bestemte ringe i vandet for at få mere fart på.

Du skal desuden fange de røde fugle, som med jævne mellemrum flyver mod skærmen, og lade være med at fange de blå og gule fugle, som du møder på din vej.

»Interventionen er designet som et computerspil, men de underliggende komponenter i spillet er designet til at træne opmærksomhedsprocesser,« skriver ph.d. på Duke University Scott Kollins i en e-mail til Videnskab.dk.

Han har været med til at lave et nyt studie, som har undersøgt effekten af det særlige computerspil til børn med adhd.

Studiet viser, at børnene bliver bedre til en test, som måler opmærksomhed, efter de har spillet computerspillet. Det skriver Videnskab.dk.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Sådan her fungerer computerspillet. Jo bedre man klarer sig, jo flere baner åbnes. Video: Kollins et al. og Akili Interactive Labs

På baggrund af studiet er computerspillet blevet godkendt som et supplement til adhd-medicin af de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA).

»For første gang har vi et FDA-godkendt alternativ til medicin til børn med adhd. Det her er et sikkert produkt, som let kan blive evalueret,« skriver Scott Kollins, som er hovedforfatter på en artikel i det videnskabelige tidsskrift Lancet Digital Health om studiets resultater.

Han understreger, at computerspillet ikke kan erstatte medicin, men det er godkendt til at blive brugt i behandlingen.

Læs også: Hjælper det børn med adhd at træne forældrene?

Det nye studie er finansieret af firmaet Akili Interactive Labs, der udvikler videospil til børn med adhd. Firmaet har også været med til at designe studiet og fortolke resultaterne.

Kan man så stole på det?

Ja, vurderer professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitet. Han har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Metoden er meget solid, og studiet har været anmeldt til sundhedsmyndighederne på forhånd. På den måde kan man gå tilbage og tjekke, at de har fulgt deres metode og målt på de ting, som de definerede på forhånd,« siger Per Hove Thomsen.

Spillet er testet på samme måde, man tester medicin på, hvor forskerne har sammenlignet med placebo.

Sådan her gjorde de:

  • 348 børn med adhd var med i studiet – de børn, som tog medicin, stoppede med medicinen, før forsøget gik i gang.
  • Ved lodtrækning blev børnene fordelt i to grupper. Den ene gruppe spillede computerspillet med den lille gule mand i 25 minutter om dagen i 28 dage.
  • Den anden gruppe spillede et andet computerspil, som gik ud på at lave så mange ord som muligt ud af forskellige bogstavkombinationer, og som ikke burde have effekt på opmærksomhed og koncentration.

Læs også: Forskere har fundet gener, der øger risiko for adhd

Alle børnene og deres forældre fik at vide, at studiet handlede om at teste to typer computerspil, men i virkeligheden var bogstavspillet en placebointervention.

»Computerspillet går ud på, at du skal reagere på nogle ting (ringene i vandet og de røde fugle) og ignorere andre ting (de blå og de gule fugle). Så du skal både reagere hurtigt og undertrykke en trang til at reagere. Det er netop en udfordring ved adhd, at du tager alt ind og reagerer på alle indtryk,« siger Per Hove Thomsen.

Samtidig giver spillet umiddelbar belønning i form af stjerner, hvis man klarer sig godt.

»Det er også noget, vi ved, er vigtigt ved adhd. At du får umiddelbar feedback, når du klarer dig godt,« forklarer Per Hove Thomsen.

Effekten af computerspillet blev undersøgt med en test kaldet Tova (Test Of Variables of Attention), som er udviklet til at måle børns evne til at fokusere og skifte opmærksomhed. Altså netop det, spillet træner. Her viste det sig, at dem, der spillede det særlige spil med den gule mand, klarede sig bedre end dem, der havde spillet det andet spil.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.