Satellitter i formationsflyvning skal skabe kunstig ”solformørkelse”

På et stativ for enden af en lang gang står et lille apparat og bipper løs. Apparatet udsender signaler, som flyver forbi en lang række af kontordøre. Til sidst bliver signalet opsamlet af et lignende apparat i den anden ende af gangen.

»Vi er i gang med at udvikle og teste teknologien til en ny rummission,« fortæller professor John Leif Jørgensen, mens han viser rundt mellem kontorerne på DTU Space i Lyngby.

Missionen kaldes Proba 3 og hører under Den Europæiske Rumorganisation, ESA. Planen er, at to satellitter skal flyve i formation ude i rummet og følge hinanden med ekstremt stor præcision. På den måde kan de to satellitter nemlig fungere som ét langt teleskop. Det skriver Videnskab.dk.

»Det er aldrig gjort før, så vi skal for det første bevise, at det kan lade sig gøre. Vi har været nødt til at lave en masse krumspring for at løse de tekniske problemer. Men nu har vi den, og vi er ved at bygge dimserne færdige,« fortæller John Leif Jørgensen til Videnskab.dk, som er professor og afdelingsleder ved DTU Space.

Læs også: Solen er en rolig, men drillesyg stjerne

Når de to satellitter bliver sendt ud i rummet, vil de befinde sig mellem 130 og 170 meter fra hinanden, mens de i høj hast svæver i en bane rundt om Jorden.

På trods af de vanskelige forhold og den store afstand imellem dem skal de to satellitter følge hinanden med en nøjagtighed, som ligger inden for 50 mikrometer (0,05 millimeter).

»50 mikrometer svarer til mindre end bredden på et hårstrå, så det er ekstremt nøjagtigt, når man tænker på, at vi er ude på 150 meters afstand mellem satellitterne,« siger John Leif Jørgensen.

De to rumfartøjer får tilsammen til opgave at studere vores nærmeste stjerne, Solen. Mere præcist skal de studere Solens korona – et brandvarmt område uden om Solen, som er omgærdet af en række uløste gåder.

Koronaen kan nemlig være svær at studere, fordi selve Solen lyser så stærkt, at den blænder for forskernes teleskoper – ligesom dine øjne bliver blændet, hvis du kigger direkte op på Solen.

Derfor er idéen, at det ene rumfartøj konstant skal skygge for selve Solen – solskiven – mens det andet fartøj dermed får mulighed for at rette blikket direkte mod koronaen uden om Solen. Uden at blive blændet.

»Det er en fabelagtig idé. Det vil være ligesom at have vores egen solformørkelse hele tiden, og det vil være et stort skridt for vores studier af Solen, hvis det lykkes,« fortæller Robert Walsh, som er professor i sol-astrofysik ved University of Central Lancashire i England.

Læs også: Sådan bruger Danmark rummet

Teknikken med at lave en kunstig solformørkelse for at studere Solens korona har været kendt siden 1930, og apparater, som kan gøre det, kaldes for koronagrafer.

»Ved en solformørkelse er det Månen, som skygger for Solen, men det varer kun ganske kortvarigt. I stedet kan man bruge en koronagraf, hvor man sætter en lille plade til at skygge for Solen og på den måde lave en kunstig solformørkelse,« forklarer solforsker Susanne Vennerstrøm, som er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet.

Det er imidlertid svært at lave gode koronagrafer ved Jordens overflade, fordi atmosfæren står i vejen og gør målingerne upræcise.

Proba 3 vil derfor drage fordel af, at missionens koronagraf befinder sig ude i rummet uden en forstyrrende atmosfære. Men nyskabelsen ved projektet er uden tvivl, at Proba 3’s koronagraf bliver den længste af sin slags i rummet.

»Satellitparret vil tilsammen danne en 144 meter lang koronagraf, som vil studere Solens svage korona tættere på kanten af Solen, end hvad der nogensinde før er opnået,« oplyser ESA om missionen.