Nordpolens afsmeltning får Danmarks jord til at hæve sig

Det har længe været kendt, at landjorden hæver sig nogle millimeter om året.

Det skyldes den tonstunge is fra den sidste istid, som pressede Jorden sammen og derefter smeltede. Siden dengang har Jorden stadigvæk været i gang med at ”rette sig ud”.

Men et nyt dansk studie viser, at den nuværende afsmeltning af is på Nordpolen også bidrager til de såkaldte landhævninger, og at effekten også finder sted i Danmark. Det skriver Videnskab.dk.

»Målinger viser, at områder i Danmark og resten af Nordeuropa hæver sig mere, end hvad der kan forklares ud fra afsmeltningen af isen fra den sidste istid. Vores studie viser, at det i høj grad skyldes den nuværende afsmeltning af is fra gletsjere i Arktis,« siger studiets ledende forfatter, Carsten Ankjær Ludwigsen, ph.d.-studerende ved DTU Space.

Prognoser for vandstandsstigninger bør revideres

Grunden til, at landhævningerne finder sted, skal findes i den såkaldte jordkappe, der er en flere tusinde kilometer tyk del af Jordens indre.

Jordkappen består af blødt materiale, som presses sammen af gletsjernes tonstunge ismasse. Når områder af gletsjere smelter, lettes trykket, så jordkappen retter sig ud igen, og så hæver landjorden sig.

Og afsmeltningen fører også til landhævninger meget langt væk fra de polare områder, viser forskernes studie, der er udgivet i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Studiet indeholder blandt andet gps-målinger fra Danmark, der viser en sammenhæng mellem afsmeltningen på Nordpolen og hævningen af den danske landjord.

Men da landjorden hæver sig, når Nordpolens is smelter, vil landhævningerne også modvirke de stigninger i vandstanden, der kommer af den afsmeltede is, lyder det fra Carsten Ankjær Ludwigsen.

DMI: Vi skal tage højde for studiet, hvis det holder vand

Carsten Ankjær Ludwigsen fortæller, at de vandstandsstigninger, som klimaforandringerne vil medføre i fremtiden, vil ske på grund af to effekter, der fylder cirka lige meget. Den ene er, at den afsmeltede is fra Nord- og Sydpolens gletsjere øger mængden af vand i havene, og den anden er, at vand udvider sig i varmere klima.

Men landhævningerne, som kommer, når gletsjernes pres på jordkappen mindskes, vil modvirke effekten af den øgede mængde vand med 20-40 pct. og dermed de samlede vandstandsstigninger med 10 til 20 pct., pointerer han.

»Det kan godt være, det ikke lyder af særligt meget. Men i prognoser for, hvor og hvordan vi skal sikre vores kyster, er det altafgørende at være så præcis som muligt.«

Danmarks prognoser for vandstandsstigninger udarbejdes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). På baggrund af det nye studie bekræfter DMI, at landhævninger fra afsmeltningen i Arktis ikke er medregnet i instituttets såkaldte Klimaatlas, der blandt andet indeholder prognoser for vandstandsstigning på kommuneniveau.

Studiet vil dog muligvis indgå i instituttets fremtidige arbejde med prognoserne, lyder det i et skriftligt svar fra DMI:

»Dette er et interessant studie. Hvis det holder vand, så er det noget, som vi skal tage højde for, når vi for eksempel modellerer fremtidens vandstand. Fremtidige opdateringer af Klimaatlasset vil selvfølgelig inddrage nyeste viden.«

Sydpolen er den store ubekendte

DMI gør dog opmærksom på, at studiet ikke tager højde for vandstandsstigningen fra afsmeltning af is på Sydpolen, og at »vandstanden i særlig grad vil stige på den nordlige halvkugle, som følge af at store dele af Antarktis også forventes at smelte bort i et globalt varmere klima.«

Dette er korrekt, medgiver Carsten Ankjær Ludwigsen og tilføjer, at niveauet for, hvor store vandstandsstigninger vi kommer til at opleve i Danmark, i meget høj grad afhænger af, om der sker en afsmeltning af isen i Antarktis i samme skala eller værre end den afsmeltning, der sker på Nordpolen.

»Vi ved meget lidt om, hvad der sker på Sydpolen på bare mellemlang sigt. Vi ved ikke, hvor stor en temperaturstigning der skal til, før afsmeltningen tager fart. Men vi ved, at det er det klart mest afgørende for, hvor meget vandstanden kommer til at stige i vores del af verden.«

Carsten Ankjær Ludwigsen forklarer, at grunden til, at det er afsmeltningen på Sydpolen, som er mest afgørende for Danmark, er, at det er forholdet mellem Nord- og Sydpolens masse, der bestemmer, hvor det øgede vand fra afsmeltningen strømmer hen.

Forholdet kaldes polernes tyngdefelt i forskningen. Hvis Sydpolens gletsjere taber masse sammenlignet med Nordpolens, vil det øgede vand gå mod Nordpolen og omvendt, uddyber han.

»Derfor vil en øget afsmeltning fra Antarktis give øgede vandstande på den nordlige halvkugle, og omvendt giver afsmeltningen på Nordpolen øgede vandstande ved Antarktis.«