Tjernobyl-svampe sendt ud i rummet

I 1990’erne gjorde forskere et opsigtsvækkende fund på den eksploderede atomreaktor i Tjernobyl i Ukranie.

Det viste sig, at væggene på atomreaktoren var dækket af sorte svampe, som ikke bare trodsede den farlige radioaktive stråling på stedet. Nogle af svampene var rent faktisk i stand til at høste energi fra strålingen.

Opdagelsen har affødt en række forskningsprojekter, som undersøger, hvorvidt svampenes unikke evner kan udnyttes fra alt til oprydning efter atomulykker til medicin-dyrkning i rummet eller solcreme til astronauter. Det skriver Videnskab.dk.

»En af de sjoveste historier er, at svampene fra Tjernobyl er blevet sendt ud i rummet,« siger svampeforsker Bo Jensen fra Københavns Universitet, som har læst om svampene fra Tjernobyl.

Historien om svampenes rumfærd kan man blandt andet læse i en kortfattet rapport fra de daglige aktiviteter og forskningsprojekter på Den Internationale Rumstation.

»Svampe isoleret fra atomreaktoren i Tjernobyl bliver udsat for rumfartstilstande ombord på Den Internationale Rumstation. Herefter bliver de screenet for deres biologiske produktion af stoffer, som er gavnlige for medicin og landbrug,« lyder i rapporten fra det amerikanske rumfartsagentur NASA i august 2016.

Ifølge NASA-forskeren Kasthuri Venkateswaran blev otte forskellige svampearter - herunder syv fra Tjernobyl - sendt ud til rumstationen i august 2016.

Læs også: Svampe på eksploderet atomreaktor i Tjernobyl ”elsker” radioaktivitet

I løbet af 14 dage testede forskerne, hvordan svampene reagerede på tilstanden i rummet og sammenlignede resultatet med tilsvarende svampe på Jorden.

»Vi sender disse svampe ud til rumstationen fordi de har vist sig at producere specielle biologiske molekyler, som kan have potentiale til at bekæmpe sygdomme såsom depression og kræft,« udtaler Kasthuri Venkateswaran fra NASAs Jet Propulsion Laboratory i et interview med VICE magazine i 2016.

Det er langt fra første gang, at svampes evner til at producere gavnlige medicinske stoffer bliver testet og udnyttet.

Det bedst kendte – og mest banebrydende – eksempel er opdagelsen af, at penicillin-svampe producerer stoffer, som kan udnyttes til at kurere en lang række sygdomme.

Mange svampe udskiller imidlertid først visse, gavnlige stoffer, når de bliver udsat for stressede situationer. Dermed håber forskerne blandt andet på, at den stressfulde situation i rummet - med svækket tyngdekraft og voldsommere stråling end på Jorden – måske kan tvinge svampene til at udskille nye stoffer, som kan have gavnlige effekter.

Resultatet af svampe-rumfarts-eksperimentet er endnu ikke kendt, men hvis der en dag skulle komme ny medicin ud af den usædvanlige svampeforskning vil det formentlig have lange udsigter.

Læs også: Tjernobyl: Hvorfor dør planter ikke af kræft?

En anden langtidsplan for eksperimentet er at teste, om det er muligt at bruge svampene til at dyrke medicin under rumfart. Hvis mennesket i fremtiden skal ud på længere rumrejser, kan det nemlig blive nødvendigt at producere medicin undervejs, påpeger Clay Wang, som er Venkateswarans kollega på NASA’s svampeprojekt.

»Medicin har en udløbsdato. NASAs bemandede mission til Mars forventes at vare et sted mellem et til tre år. Det er ikke al medicin, der vil være stabilt i den periode, så evnen til at producere medicin i rummet vil gøre os i stand til at rejse endnu længere væk fra Jorden til gavn for fremtidens udforskning af rummet,« fortæller Clay Wang, som er professor i farmakologi og kemi ved det amerikanske University of Southern California (USC) i en pressemeddelelse fra 2016 fra USC.

Med andre ord håber forskerne altså på, at de i fremtiden kan have et selvforsynende medicinskab ombord på deres rumskibe i form af lægemiddelproducerende svampe – måske endda svampe, som kan høste energi fra den kraftige stråling i rummet.