Sådan kan den kinesiske virus have spredt sig fra dyr til mennesker

I disse dage bliver der skrevet meget om den nye coronavirus 2019-nCoV, der opstod fra millionbyen Wuhan i Kina nærmest ud af det blå. Siden har den slået flere mennesker ihjel og smittet hundreder, skriver Videnskab.dk.

Men hvor kommer den slags virusser fra? Hvordan kan de sprede sig fra et hjørne af verden til et andet? Og hvorfor slår de pludseligt mennesker ihjel?

Svaret er på en gang fascinerende og uhyggeligt:

Virusser opstår og spreder sig på grund af en dominoeffekt af tilfældigheder - lidt ligesom, da der opstod liv på Jorden.

Farlige virus kommer ofte fra flagermus

Historien kunne begynde i en mennesketom, mørk og lidt uhyggelig grotte et sted i Kina eller Afrika, hvor det sværmer med flagermus. Flagermus er nemlig i mange tilfælde kilden til de opsigtsvækkende virusepidemier, vi ser.

SARS-virussen stammede fra flagermus. Det samme gør ebolavirus, og det er meget sandsynligt, at det også er tilfældet med den nye coronavirus.

Læs også: Ti myter om influenza og forkølelse

»Det ser ud, som om at flagermus er indrettet på en anden måde end de fleste andre dyr, når det handler om at håndtere virus. De håndterer dem på en ‘bedre’ måde,« forklarer Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Det betyder, at de kan flyve rundt med virusinfektioner, der ofte kan være skadelige for andre dyr. Det betyder også, at de her virus ikke som sådan ‘opstår’ ud at det blå. De kan sagtens have eksisteret i flagermus, meget længe inden vi opdager dem,« tilføjer han.

Smitten er totalt tilfældig

Virus spreder sig gennem forskellige former for kontakt - det kan være blod, luft, spyt og meget andet. Ofte vil de farlige virusser komme fra flagermus til mennesker gennem et andet dyr - en såkaldt ‘mellemvært’.

Værten vil typisk være et pattedyr eller en fugl. Ebola har blandt andet været spredt gennem aber og antiloper. Under et MERS-udbrud i Saudi Arabien i 2014 var kameler værtsdyr, og med SARS-virussen i 2002 var det gennem desmerkatte.

Kontakten mellem flagermus og ‘værten’ sker typisk helt tilfældigt, fortæller Allan Randrup Thomsen.

Læs også: Det regner med virus og bakterier fra himlen

»Det er en lang kæde af tilfældigheder eller en kombination af sjældne begivenheder, der skal til - ligesom det jo skete med livets oprindelse,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Umuligt at forudse den næste SARS-epidemi

Det næste afgørende skridt for, at udviklingen af en epidemi kan ske, er, at en virus udvikler sig til at smitte fra menneske til menneske. Igen er forklaringen, at succesfuld virus muterer på en måde, så den spreder sig mest muligt.

Når en virus har lært sig selv at smitte mellem mennesker, og både har stor smitsomhed og er sygdomsfremkaldende, er der risiko for, at det kan lede til en global epidemi, også kaldet en pandemi.

Når en farlig virus har spredt sig til mennesker, er det eneste, der skal til, for at den kan komme til Danmark, at der tilfældigvis er en smittet, der tager flyet fra Kina til Kastrup Lufthavn.

Med den rejseaktivitet, vi har i dag, er risikoen for, at det sker, steget voldsomt.

»For 100 år siden, hvor de fleste rejste med skib, ville smittede med en ny, eksotisk virus være bukket under eller være kommet sig under rejsen. I dag er det nemmere at sprede virus fra kontinent til kontinent,« Allan Randrup Thomsen til Videnskab.dk.