Behandling over nettet hjælper på let angst og depression

Elektronisk støtte og selvhjælpsøvelser kan måske stå i stedet for personligt fremmøde ved behandlingen for let angst og depression.

Artiklens øverste billede
I Danmark findes der én klinik, Internetpsykiatrien, som udelukkende tilbyder onlinebehandling af blandt andet lettere depressioner og angstlidelser. Den ligger i Odense og har eksisteret siden 2015. Arkivfoto: Thomas Borberg

Depression og angst behandles ofte med psykologhjælp, måske i kombination med medicin.

Men en ny ph.d.-afhandling viser, at internettet kan bruges som en vigtig brik i behandlingen af netop disse psykiske lidelser. Det skriver Videnskab.dk.

»Det ser ud til, at internetbaseret psykologisk behandling i Danmark både er mulig at bruge i det eksisterende psykiatriske system, hvis vi skubber en smule til rammerne, og at vi kan gøre det med en god klinisk effekt,« siger Kim Mathiasen, der er forfatteren bag ph.d.-afhandlingen, som blev vurderet i april i år.

Ph.d.-afhandlingen bygger på en række studier, hvor Kim Mathiasen blandt andet har undersøgt, om onlinebehandling kan implementeres i det eksisterende psykiatriske system.

Positiv effekt for lettere lidelser

I en af de videnskabelige artikler, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Internet Interventions, undersøgte Kim Mathiasen effekten af onlinebehandling, når den bruges på en virkelig klinik - og altså ikke i et opstillet forsøg.

Læs også: Depression: Hvorfor tager de sig ikke bare sammen?

I alt deltog 203 patienter fra en klinik i Odense, der siden 2015 udelukkende har tilbudt onlinebehandling til lettere depressioner og angstlidelser.

60 af deltagerne var deprimerede og 143 led af angst.

»Klinikken startede som et forsøg, men er efterfølgende blevet en permanent klinik, så vi kunne måle på behandlingen, når den blev brugt som rutine i virkeligheden. Her kan vi konstatere en god klinisk effekt af behandlingen,« fortæller Kim Mathiasen, der har skrevet sin ph.d. ved Telepsykiatrisk Center i Psykiatrien i Syddanmark og på Syddansk Universitet, og som nu er forskningspsykolog ved Aarhus Universitetshospital.

Onlinebehandling havde en positiv effekt på både depression og angst, viste resultaterne.

Passer med tidligere forskning

I dag behandles depression og angst primært med den veldokumenterede behandlingsform ’kognitiv adfærdsterapi’, og personen går i behandling hos en psykolog.

Læs også: Hvordan tackler jeg dødsangst?

Har patienterne tung depression eller angst, kan der også gives medicin, eksempelvis antidepressiv.

De seneste tyve år har forskere vist, at det også er muligt at behandle depression og angst ved at skifte det fysiske fremmøde hos en psykolog ud med et onlinebehandlingsprogram, der bygger på kognitiv adfærdsterapi og telefonisk psykologstøtte.

Onlinebehandlingen er bygget op af moduler, som simulerer udviklingen ved adfærdsterapi ansigt-til-ansigt. Den består blandt andet af terapeutisk information og støtte samt selvhjælpsøvelser.

»I dag er der god evidens for, at onlinebehandling har en effekt på nogle grupper, og udenlandske undersøgelser viser, at det er effektivt på lettere psykiske lidelser,« siger professor, overlæge og dr. med. Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Kim Mathiasens data skal også bruges i et stort EU-studie, hvor ni europæiske lande indsamler data om effekten af kombi-onlinebehandling til tungere depressioner og angstlidelser.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.