Fond øremærker forskningsmidler til kvinder

Jo længere man kommer hen i det akademiske karriereforløb, des færre kvinder er der.

En kendsgerning, der især gør sig gældende på det tekniske- og naturvidenskabelige område, hvor en ud af syv professorer er kvinde.

Blandt andet derfor har Villum Fonden nu præsenteret programmet ‘Villum International Postdoc Programme’, der øremærker forskningsmidler til kvinder. Det skriver Videnskab.dk.

Tiltaget skal »løfte excellente kvindelige forskere på postdoc-niveau frem i deres internationale karriere«, som det hedder i pressemeddelelsen.

»Kvinder i Danmark bliver både kandidater og ph.d.'er, men kommer ikke videre op ad karrierestigen til forskerstillingerne,« lyder det fra Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, i pressemeddelelsen.

Barsel, bias og stereotyper favoriserer mænd

Villum Fondens nye initiativ står især på skuldrene af et forskningsnotat fra Aalborg Universitet, der i 2019 har undersøgt, hvorfor kvinder er underrepræsenteret i teknisk og naturvidenskabelig forskning, og hvordan denne skævhed kan udlignes.

Læs også: Kan vi nøjes med at lade den bedste mand vinde?

Tiltaget begejstrer Drude Dahlerup, professor emerita i statskundskab ved Stockholms Universitet og aktuelt gæsteprofessor ved Roskilde Universitet.

Hun har i mange år forsket i blandt andet kvinderepræsentation og valg- og kvoteringssystemer.

»Jeg synes, at det er en god ide. Kønskvotering er en fornuftig ligestillingsmetode. Det er en velunderbygget metode, der skaber resultater indenfor numerisk ligestilling,« fortæller Drude Dahlerup.

»En fornuftig ligestillingsmetode«

Det har man bevist i USA, når det gælder minoriteter på universiteter og inden for politikken i utallige lande, blandt andet Frankrig, Mexico og Sverige, men i Danmark er kønskvotering nærmest blevet et tabuord, forklarer Drude Dahlerup og uddyber:

»Det skyldes blandt andet, at vi som nation tror, at vi er kommet i mål med ligestillingen på de fleste områder, mens alle tal og al forskning på området viser, at vi er langt fra.«

Læs også: Kvinder undervurderer sig selv

To danske forskere fra Copenhagen Business School har tidligere skrevet en artikel på Videnskab.dk om ubevidst bias og frygten for kvindekvoter blandt danske ledere - en position, hvor kvinder også er stærkt underrepræsenteret.

Deres forskning viste, at danske ledere overvejende er imod kvoter, fordi de tror, de altid vælger den bedste kandidat til stillingen. Men faktisk er lederne ofte blinde for deres egen bias, der holder kvinder ude fra ledelsesgangen, skrev forskerne.

Institutionelle barrierer

Nogle vil måske indvende, at det mest saglige bare er at give midler til de forskere, der har de største kvalifikationer.

Men så ignorerer man nemlig de institutionelle barrierer, som kvinder historisk set og stadigvæk i dag støder på, når de kæmper for en karriere som forsker, mener Drude Dahlerup.

Læs også: Innovation: Flere kvindelige chefer giver flere nye produkter

»Det er ikke særlig længe siden, at man bare troede, at mænd var klogere end kvinder. Da jeg var barn, var der i 10. klasse matematik for drenge og ’pigeregning’ for pigerne i skolen,« fortæller hun.

Problemet ligger i, at de meritter og den erfaring, der ansøges med, også er frembragt i et system og en struktur, hvor en ubevidst bias råder. Derfor er kvinderne allerede bagud på point, selv hvis man udelukkende bedømte på kvalifikationer, forklarer Drude Dahlerup.

»Selv hvis man gør ansøgningerne til forskningsmidler anonyme - hvilket er en fin ide, men svært fordi hidtidig forskning jo indgår i bedømmelsen - så vil man alligevel ikke komme udenom institutionelle barrierer i systemet, der gør, at man favoriserer mænd på baggrund af køn,« tilføjer Drude Dahlerup.