Danske forskere udvikler mus med immunforsvar fra mennesker

Danske forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har brugt stamceller fra menneskelige navlestrenge til at give mus et menneskeligt immunsystem. Det skriver Videnskab.dk.

Det er ikke bare lykkedes forskerne at udvikle menneskeligt immunforsvar i mus, men også at registrere menneskelige reaktioner i immunsystemet.

Desværre er det ikke unormalt, at forskning om mus bliver fremlagt som gældende for mennesker.

Og da Videnskab.dk i 2015 spurgte forskerne om, hvorvidt man kunne overføre denne slags resultater direkte fra mus til at gælde for mennesker, var svaret et klart nej.

Men måske er det på tide at tage spørgsmålet op igen?

Læs også: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Brugte stamceller fra navlestreng

De danske forskere overførte et menneskeligt immunsystem til immunsvækkede mus ved hjælp af stamceller fra navlestrenge.

»Når cellerne kommer ind i musen, så ved de, at de hører til i knoglemarven. Derfra begynder de at dele sig og udvikle sig til immunceller, og så får vi en såkaldt humaniseret mus med et menneskeligt immunforsvar,« siger Anna Halling Folkmar Andersen, der er ph.d.-studerende og førsteforfatter på det nye studie.

Formålet med at overføre immunforsvar fra mennesker til mus er, at forskerne kan undersøge farlige immunsygdomme, som det ikke er etisk forsvarligt at forske i hos menneskelige patienter.

»Vi er primært interesserede i sygdomme som hiv, der normalt kun smitter menneskeceller, fordi virussen blandt andet kræver et særligt mønster på overfladen af cellerne, før den kan inficere. Af gode grunde er det uetisk at smitte mennesker med hiv, men en dyremodel med menneskelige celler gør os i stand til at undersøge virussen uden at eksperimentere med mennesker,« siger Anna Halling Folkmar Andersen.

Læs også: Nyt kæmpestudie af HPV-vaccine: Infektioner og celleforandringer fortsætter med at falde

Første gang det er lykkedes

I det nye studie har Anna Halling Folkmar Andersen og hendes kolleger kigget nærmere på en såkaldt signalvej, der er en automatisk forsvarsmekanisme i immunsystemet, specifikt proteinet kaldet STING.

»STING-signalvejen er en del af det medfødte immunsystem. Når en celle genkender mønstre på virus og bakterier aktiveres STING-proteinet, som signalerer, at immunceller skal gå til angreb. Men proteinet kan også være overaktivt, og det kan for eksempel give autoimmune sygdomme som lupus, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber raske celler,« siger hun.

De danske forskere er de første i verden, som er lykkedes med at studere den menneskelige STING-signalvej i mus, som er genetisk designet til at være født med et svækket immunforsvar.

Det gjorde de ved hjælp af stamceller, der blev sprøjtet ind og efterfølgende accepterede musens miljø som sit eget, satte sig i knoglemarven og udviklede sig til immunceller.

Det er ifølge Anna Halling Folkmar Andersen første gang, en menneskelig variant af STING er blevet undersøgt i en mus, og det var heller ikke helt nemt.

»Da musene stort set ikke har noget immunforsvar fra fødslen, skal man passe rigtig godt på dem. Hele miljøet omkring dem skal være sterilt, og vi har både mundbind og hårnet på,« siger hun.

Læs også: Hvad er videnskabelig evidens?

Mus hjælper forskere med at opstille præcise hypoteser

Det er altså muligt at få menneskeceller til at indtage den opgave, de ville have udført i et menneske.

Men spørger man Anna Halling Folkmar Andersen, betyder det ikke, at man kan overføre resultater i mus til mennesker - heller ikke, når der er tale om menneskeceller. For selvom nogle af cellerne er menneskelige, foregår det stadig i en mus og ikke i et menneske.

»Selvom menneskecellerne i vores studie kan respondere på musens signalstoffer (stoffer, der sender signaler mellem cellerne red.), så har musen stadig ikke alle menneskelige signalstoffer, og der vil være nogle forskelle uanset hvad,« siger hun.

Axel Kornerup Hansen, der forsker i dyremodeller og er professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns universitet, er imponeret over det nye studie. Han er dog også enig i, at en mus med immunforsvar fra et menneske, stadig er meget mere mus end menneske.

»Der er basale ting, som er sammenlignelige. Men når man giver en mus et menneskeligt immunsystem svarer det i virkeligheden til en organtransplantation, og der er jo rigtig mange andre organer, og dermed også rigtig meget mus tilbage,« siger Axel Kornerup Hansen, og fortsætter:

»Derfor sker det indimellem at en historie om en sygdom i pressen lyder som om, at forskerne er tæt på en behandling, da den har virket på mus, men i virkeligheden er der rigtig lang vej igen.«