Nu ved vi endelig, hvordan vikingeskjolde så ud

Den nye viden understøtter vores billede af vikingerne som fantastiske håndværkere, mener forskere.

Artiklens øverste billede
På baggrund af forskningsprojektet er det allerførste autentiske vikingeskjold nu under konstruktion. Det kan opleves i fuldt vigør til Sankt Hans på Trelleborg ved Slagelse. Foto: Tom Jersø/Projekt Vikingeskjoldet

Skindbeklædningen har længe udgjort det sidste ubekendte materiale i vikingernes skjolde.

Forskere har kun få gange kunnet afgøre, hvilke dyr skind fra arkæologiske udgravninger stammer fra fra dets udseende, og det har hidtil været umuligt at slå fast, om vikingerne garvede skindet om til læder.

Nu kan forskere fra Society for Combat Archaeology, Konservatorskolen og Aarhus Universitet afsløre, at et af de mest velbevarede vikingeskjolde både har garvet kalveskind rundt om kanten og er beklædt med garvet lamme- eller hjorteskind på forsiden og bagsiden. Det skriver Videnskab.dk.

»Med de nye resultater har vi endelig fået en helhedsforståelse af skjoldkonstruktioner i vikingetiden. Det betyder også, at vi for første gang har mulighed for at bygge helt autentiske rekonstruktioner,« siger Rolf Fabricius Warming, arkæolog og leder af Society for Combat Archaeology (SoCA) til Videnskab.dk

Rolf Fabricius Warming er forskningsleder på projektet.

Første systematiske undersøgelse af skind 

I projektet har forskerne lavet den første systematiske undersøgelse af skind fra vikingeskjolde nogensinde. Det har de gjort ved at undersøge fire nordeuropæiske skjolde fra vikingetiden (800-1.050) og jernalderen (500 f.v.t.-850).

Læs også: Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?

Et af de skjolde er altså beklædt med både kalve- og lammeskind. Det stammer fra vikingetiden og er fundet i en våbengrav ved vikingebyen Birka i Sverige, hvor det har ligget siden omkring år 900-1.000. Der blev taget mikroprøver af skjoldet ved Historiske Museet i Stockholm, hvor fundet er opbevaret. 

Udover Birka-skjoldet har forskerne undersøgt skindbeklædning på skjolde fra Jylland (dateret til førromersk jernalder, 350 f.v.t.), Bornholm (romersk jernalder, 250-300) og Letland (vikingetid, ca. 850).

Vikinger var fantastiske håndværkere

Det nye resultat understøtter vores billede af vikingerne som nogle fantastiske håndværkere, mener seniorforsker Ulla Mannering fra Nationalmuseet.

Læs også: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

»Vikingetiden er, som den sidste del af forhistorien, en periode, hvor skind længe har indgået i våbnene. Derfor må vi formode, at vikingerne har haft en stor viden om, hvordan skind skal bearbejdes,« siger Ulla Mannering.

Garvningen af skindet har krævet en vis ekspertise.

Processen foregår ved, at man skraber al håret af skindet eller fjerner det ved hjælp af kemisk behandling.

Den kemiske proces skulle løsgøre det yderste hudlag, som derefter kunne skrabes af noget nemmere. I vikingetiden kunne man benytte sig af noget så delikat som menneskeurin til denne del af processen.

I samarbejde med Vikingeborgen Trelleborg, Nationalmuseet er Rolf Fabricius Warming nu i gang med at udvikle den første naturtro genskabning af et såkaldt rundskjold. Du kan opleve projektet 'Vikingeskjoldet' til Sankt Hans på Trelleborg ved Slagelse, hvor skjoldets holdbarhed vil blive afprøvet med pileskud, sværd- og øksehug.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen