Dansk rumsucces fejrer 20 år i kredsløb
Kontakten er afbrudt. Men satellitten "Ørsted" ligger stadig i sin bane efter målingen af Jordens magnetfelt.
Skaberne af den første danske satellit, "Ørsted", håbede, at den ville fungere i mindst 14 måneder. Den endte med at sende data til Jorden gennem hele 14 år.
Undervejs har "Ørsted" leveret vigtig viden om Jordens magnetfelt og givet dansk rumfartsindustri et stort løft.
Lørdag er det 20 år siden, at den måske hidtil største danske rumsucces blev sendt op i rummet fra luftbasen Vandenberg i Californien.
Først efter 10 aflysninger lykkedes det 23. februar 1999 at få Delta-løfteraketten afsted - men siden blev "Ørsteds" færd en guldrandet succes, videnskabeligt set.
Sonden skulle kortlægge Jordens magnetfelt, som blandt andet beskytter os mod solstorme - elektrisk ladede partikler fra solen - der både kan skade menneskers sundhed, forstyrre telekommunikation og forårsage nedbrud på kraftværker.
Opgaven blev løst til fulde, konstaterer Finn Willadsen, næstformand i Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
- Det var den første danske satellit, og den betød en nøjagtig opmåling af Jordens magnetfelt. Nu kender vi magnetfeltets struktur forholdsvis præcist.
- "Ørsted" har også betydet viden om Jordens indre, og så har den givet resultater for dansk industri. Danske stjernekameraer er nu et hit på mange rummissioner, siger Finn Willadsen.
Satellitten er opkaldt efter den danske fysiker H.C. Ørsted, som tilskrives opdagelsen af elektromagnetismen i 1820.
"Ørsted" svæver stadig i sin bane 800 kilometer over Jorden, selv om missionen er fuldført.
Men satellitten kickstartede udvikling af en bred vifte af teknologier, understreger Carsten Jørgensen, direktør for rumfartsdivisionen i elektronikvirksomheden Terma, der sammen med virksomhederne Per Udsen Co. og CRI byggede sonden.
- Videnskaben er overstået, og vi har slukket for forbindelsen. Men "Ørsted" lever stadig. En række af de produkter, vi leverer i dag til missioner til kometer, Mars eller Venus, begyndte med "Ørsted", tilføjer Carsten Jørgensen.
I februar 2010 var "Ørsted" tæt på at blive offer for en trafikulykke i rummet. I en afstand af blot 260 meter bragede et stykke rumskrot fra en russisk satellit med 28.000 km i timen forbi den danske satellit, som dog slap uskadt.
"Ørsteds" arbejde er i dag overtaget af de tre "Swarm"-satellitter, som blev sendt op i 2013 af ESA, Det Europæiske Rumagentur.
Fakta om "Ørsted"
- "Ørsted" blev sendt i kredsløb om Jorden 23. februar 1999. Den måler 72x45x35 centimeter og vejer 60,7 kilo. Satellitten har en otte meter lang antenne.
- "Ørsted" er udstyret med to magnetometre, som opfanger data om Jordens magnetfelt. Desuden et stjernekamera til positionering (blev slukket i 2007), en partikeldetektor og en gps-modtager.
- Projektet, som var næsten 100 procent dansk, kostede omkring 160 millioner kroner. Elektronikvirksomheden Terma stod sammen med Per Udsen Co. og CRI for konstruktionen.
- 60 forskergrupper fra 15 forskellige lande har arbejdet med data fra den danske satellit.
- Missionens vigtigste formål var at kortlægge Jordens magnetfelt og den indflydelse, solens aktivitet har på vores planet.
- Kortlægningen afslørede, at Jordens magnetiske poler flytter sig med op mod 50 kilometer om året og måske er på vej til at bytte plads. Det skete senest for 730.000 år siden.
- Satellitten "Ørsted" har også leveret nøjagtige data om magnetiske uregelmæssigheder i jordskorpen. De fortæller om Jordens geologi, som igen kan fortælle, hvor der findes olie og mineraler.
- Desuden har "Ørsted" bidraget med vigtig viden til flytrafikken om, hvor på Jorden der er særligt kraftig stråling af højenergipartikler. De er skadelige for både flyenes instrumenter og passagerernes helbred.
Kilder: Ingeniøren, Terma med flere.