Professor: Vacciner kan redde verden – men muligvis også skade

Vandene deler sig, når snakken falder på, om visse vacciner kan endnu mere end kurere de sygdomme, de er udviklet til at bekæmpe. Det skriver Videnskab.dk.

Professor Christine Stabell Benn fra Syddansk Universitet leder en dansk-guineansk forskningsstation i Guinea-Bissau kaldet Bandim Health Project.

Hun nævner fire eksempler på ekstra kraftfulde vacciner: Mod tuberkulose, polio, kopper og mæslinger/fåresyge/røde hunde (MFR). De fire vacciner ser ud til at sænke risikoen for at blive ramt af sygdomme – som vel at mærke intet har at gøre med den sygdom, folk er blevet vaccineret mod – med op mod 30 procent.

»Det glade budskab er, at vi kan redde verden, hvis vi forstår at bruge de her effekter,« siger Christine Stabell Benn.

Åbner ikke-levende vacciner kroppen for sygdomme?

De fire vacciner er såkaldte levende vacciner. Levende vacciner er en tæmmet version af sygdommen, som man sprøjter ind i kroppen for at vække kroppens eget immunforsvar.

Læs også: Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre

Modsat består ikke-levende vacciner af død sygdom, for eksempel kighoste og hepatitis. Døde organismer bliver suppleret af hjælpestoffer, så kroppen danner antistoffer.

Og en række studier fra Bandim Health Project peger faktisk også på, at flere ikke-levende vacciner mod f.eks. hepatitis og kighoste ganske vist forhindrer sygdomme, de er udviklet mod, men samtidig gør de vaccinerede mere sårbare for andre sygdomme eller infektioner, som i nogle tilfælde slår ihjel.

Effekter fandtes ikke i Danmark

Lars Jørgen Østergaard fra Aarhus Universitet har fulgt Bandim Health Project. Han understreger, at han mener, at der ikke er kommet endelige beviser for, at vacciner har de gode eller dårlige uspecifikke effekter, som Bandim-forskerne mener at have fundet.

Læs også: Ti myter om vaccinationer

Han gør opmærksom på, at de fleste studier er lavet på børn i Afrika, der lever under forhold, som kan spille ind på resultaterne.

I et stort studie fandt forskerne fra Bandim-gruppen for eksempel, at Calmette-vaccinen mod tuberkulose ikke ser ud til at påvirke indlæggelser og sygdomme i børn i Danmark.

Forskellige vacciner til forskellige mennesker?

Når det er sagt, ville det ikke overraske Lars Jørgen Østergaard, hvis Bandim-forskerne har ret i, at vacciner kan have vidt forskellige effekter på forskellige mennesker.

Læs også: »Bekymrende« tal: Mange danskere i tvivl, om vaccine giver autisme – og om månelanding fandt sted

»Man har indtil nu tænkt vacciner som ’one size fits all’. Man har givet det samme til alle og regnet med, at det nok ville have samme effekt og ikke overvejet, om visse vacciner egner sig bedre til nogle og mindre til andre.«

»Men vi ved jo godt, at der er forskel på immunforsvaret hos for eksempel mænd og kvinder, børn og voksne og gamle. Ud fra den betragtning er ’one size fits all’ nok en gammeldags måde at angribe hele vaccineteorien på,« siger Lars Jørgen Østergaard.