En helt ny slags flyvemaskine er kommet på vingerne for første gang

Flyvemaskinen har været ni år undervejs og har hverken turbiner eller propeller.

Artiklens øverste billede
Flyet er, hvad man kalder et fastvingefly, der flyver ved hjælp af fastsiddende vinger, modsat de bevægelige rotorblade på en hellikopter. Vingernes form skaber opdrift, når flyet glider gennem luften. Illustration: MIT

For over 100 år siden løftede en motordrevet flyvemaskine sig fra jorden for allerførste gang i verdenshistorien.

Det var en lille prototype, der havde til formål at teste ideen om, at sådan en maskine virkelig kunne holde sig i luften - og se bare, hvad der er sket siden.

Nu er det lykkedes forskere at få en tilsvarende lille, men alligevel meget anderledes fly-prototype til at forblive luftbåren ved hjælp af såkaldt elektro-aerodynamisk fremdrift (EAD). Det skriver Videnskab.dk.

Der er tale om en fuldstændig lydløs flyvemaskine, som hverken har en motor, turbine eller propel. I stedet er den udstyret med et helt særligt batteri, der holder flyet i luften.

»Det er ret spændende! Jeg kan huske, at da jeg begyndte projektet for 9 år siden, sagde min kollega, at der kun var 1 procent chance for, at det ville lykkes. Så terningerne må være landet rigtigt,« siger lektor ved Afdeling for Aeronautik og Astronautik på Massachusetts Institute of Technology Steven Barrett til Videnskab.dk.

Læs også: Bermuda-trekanten: Forsvinder fly og skibe på grund af metangas?

Selvom miniature-flyveren er udstyret med to vinger og på mange måder ligner et almindeligt fly, omend den er mindre, er der et par betydelige forskelle:

»Flyet har ingen turbiner og ingen propeller. Normalt ville du have en propel eller en turbine til at sikre flyvemaskinens fremdrift, men her bruger vi udelukkende elektricitet,« siger Steven Barrett.

Fraværet af en roterende propel og turbine betyder, at der ikke er dele, der bevæger sig på flyet, imens det er i luften.

Læs også: Havbunden flyder med skrald

Fordi der ikke er nogle mekaniske dele, der bevæger sig, larmer flyet meget lidt, fortæller sektionsleder ved Institut for Vindenergi på DTU Flemming Rasmussen, som har vurderet studiet for Videnskab.dk

Til forskel fra et almindeligt passagerfly drives mini-flyveren desuden ikke af fossile brændsler.

Miniature-flyvemaskinen i aktion. (Video: MIT):

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

At en flyver som denne kan holde sig i luften, er lidt af et eksempel på grundforskning, derfor er der ikke udsigt til, at denne slags fly bliver udbredt med det samme.

Flemming Rasmussen kalder studiet et teknologisk gennembrud. Indtil nu har forskere ikke brugt elektro-aerodynamisk fremdrift (EAD-fremdrift), da det hidtil ikke har kunnet holde en flyver på vingerne.

Læs også: Fremtidens energi: Solcelle-tapet

EAD-fremdrift skabes af høj spænding ved hjælp af elektrisk energi, som får flyet til at bevæge sig.

Flyets batterier er såkaldte solid-state batterier. Det er stadig en ny teknologi, der endnu ikke er udviklet, men ifølge teknisk konsulent i Transport og Elektriske Systemer ved Teknologisk Institut Bjarne Johnsen er der stort udviklingspotentiale i batterierne.

Ifølge Bjarne Johnsen så er solid—state batterier smarte fordi, de kan indeholde mere energi per vægtenhed end et almindeligt lithium-ion-batteri. Det betyder, at hvis et almindeligt lithium-ion-batteri i dag vejer 100 kilo og har en given kapacitet, vil ingeniører med et solid state-batteri kunne fordoble kapaciteten ved samme vægt. For en elbil betyder det, at man i princippet vil kunne køre dobbelt så langt med et solid-state batteri med en given vægt.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.