Stephen Hawking: Ny race af supermennesker kan udslette resten af menneskeheden
Eventuelle love mod genmodificering af mennesker kan formentlig ikke afholde folk fra at eksperimentere, forudså professoren før sin død.
»Jeg er sikker på, at mennesket i dette århundrede vil opdage, hvordan man kan modificere både intelligens og instinkter som eksempelvis aggression«.
Sådan lyder det blandt andet fra den nu afdøde britiske professor og astrofysiker Stephen Hawking i en række artikler og essays, som er blevet publiceret i The Times forud for udgivelsen af hans sidste bog, ”Korte svar på de store spørgsmål”, tirsdag.
I en forudsigelse fra astrofysikeren lyder det samtidig, at en ny race af supermennesker kan opstå som resultat af rige mennesker, der justerer deres eget såvel som deres børns dna.
Selv med eventuelle love mod genmodificering af mennesker, påpeger Hawking, at det formentlig ikke kan afholde folk fra at eksperimentere.
»Nogle mennesker vil ikke være i stand til at modstå fristelsen af at forbedre karakteristika som hukommelse, resistens mod sygdom og forlængelse af livet,« lyder det således fra den afdøde professor.
Skal man tro Hawking vil de mennesker, der ikke har råd til at foretage de ændringer, som genteknologien tillader, på sigt uddø, fordi de ikke kan konkurrere med den nye race af supermennesker, der vil opstå.
Konkret refererer Hawking i det netop offentliggjorte materiale til det såkaldte Crispr-cas9, der dækker over en teknik, som kan bruges til netop genmodificering af mennesker.
Teknikken blev opfundet for seks år siden og gør det muligt at moderere skadelige gener eller tilføje nye, skriver The Guardian.
På børnehospitalet Great Ormond Street hospital i London har man eksempelvis benyttet genmodificering i forsøg på at behandle patienter med en ellers uhelbredig form for leukæmi.
Stephen Hawking døde den 14. marts 2018. Han blev 76 år og havde forinden levet adskillige år med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS), der gjorde ham ude af stand til at bruge kroppen.
Selvom lægerne kun gav ham få år at leve i, da han som 21-årig blev diagnosticeret med sygdommen, formåede han de følgende årtier at markere sig som en af verdens førerende teoretiske fysikere.